1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Høje-Taastrup
UDLØBET

Skatteforvaltningen, Taastrup, Engelholm Alle 1

Fagdirektør til Særlig Kontrol

Fuldtid

Permanent

Engelholm Alle 1, 2630 Taastrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2683938
|
Indrykket for 88 dage siden
Som fagdirektør i Skattestyrelsen bliver du medlem af direktionen og dermed en del af den øverste ledelse i Danmarks største styrelse. Du får ansvaret for et fagområde med ca. 350 medarbejdere og ledere, der hver dag bekæmper skattesvig, hvidvask og alvorlig skatteøkonomisk kriminalitet både i Danmark og internationalt – en afgørende opgave for at sikre tilliden til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen arbejder for at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Vi arbejder med kontroller og indsatser i alle dele af vores værdikæde. Særlig Kontrols opgaver er karakteriseret ved at være målrettet den systematiske og mere organiserede kriminalitet, der kan gå på tværs af skatter, moms og afgifter, og som kan have et grænseoverskridende element. Fagområdet løser derudover også opgaver, der går på tværs af både Skattestyrelsen, Skatteforvaltningen og andre myndigheder uden for forvaltningen. Et løbende fokusområde er, at kontrolarbejdet er intelligent, datadrevet og analysebaseret, så det bliver så svært som muligt at unddrage sig skatter og afgifter.

Som fagdirektør for Særlig Kontrol vil du blive en central spiller i at udmønte væsentlige politiske aftaler om styrket kontrol, du vil få mulighed for at fremtidssikre og løbende styrke arbejdet på tværs af Danmarks største styrelse, ligesom du vil spille en afgørende rolle i samarbejdet med de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen samt politiet og anklagemyndigheden.

Hvis du er klar til at træde ind og frem i et komplekst maskinrum i en løbende indsats mod alvorlig skatteøkonomisk kriminalitet, hvor du hver dag gør en indsats med stor betydning for det danske samfund og for finansieringen af den offentlige sektor, så er du måske den nye fagdirektør, som vi glæder os til at byde velkommen i Skattestyrelsen.

Fagdirektørområdets opgaver og organisering
Særlig Kontrol består af tre centre med hvert sit faglige fokus og ledet af hver sin underdirektør.

Center for Skatteøkonomisk kriminalitet, herunder bander og særlig komplekse og organiseret kriminalitet Center for Analyse og Styring, herunder også den løbende koordinering og styring af de civilretlige søgsmål i udbytteskattesagerne samt Center for Hvidvask, herunder at koordinere og levere på Skattestyrelsens samlede indsats mod hvidvask og kontrolindsats, fx vedrørende kæde- og momskarruselsvig.

Centrene tager sig af de mest komplekse former for organiseret eller systematisk skatteøkonomisk kriminalitet, fx i forbindelse med grænseoverskridende kriminalitet, ved komplicerede selskabskonstruktioner og lignende. Der er tale om højtspecialiserede kompetencer, metoder og data til opgaver, der sjældent ligner hinanden.

Du vil samlet set få ledelsesansvar for ca. 350 medarbejdere og ledere fordelt på otte lokationer.

Fagdirektørens ansvar
Som fagdirektør for Særlig Kontrol får du ansvaret for:

  • en effektiv og mangefacetteret indsats mod skatteøkonomisk kriminalitet på tværs af Skattestyrelsen, der ud fra risikoanalyser og prioriterede indsatser sikrer, at flest muligt betaler deres skatter og afgifter
  • at være på forkant med tendenser med henblik på en fokuseret prioritering af områder til nye analyser og tiltag til forebyggelse af svig og økonomisk kriminalitet
  • en sikker håndtering af særlig kompleks svig, fx i forbindelse med udbytteskattesagen
  • understøttelse af den samlede kontrolindsats i styrelsen med data, metoder, ny teknologi og viden om grænseoverskridende kriminalitet mv.
  • at sikre involvering og anvendelse af det omfattende interessentlandskab, fx med politi, anklagemyndighed m.fl.
Du får derudover en central opgave i at bidrage til, at de politiske aftaler om styrkelse af kontrolindsatsen i Skattestyrelsen implementeres.

Vores ønsker til dig
Som det fremgår, er det en kompleks opgaveportefølje, og vi ønsker os derfor en fagdirektør, der

  • har betydelig ledelseserfaring på et strategisk niveau, herunder ledelseserfaring fra en politisk styret organisation
  • er analytisk stærk og formår at sætte retning i et fagområde med stor diversitet
  • er stærk til relationer og har samarbejde med den øvrige organisation og interessenter højt på sin dagsorden
  • formår at sætte sig ind i komplekse problemstillinger og i forlængelse heraf definere og eksekvere løsninger på både et taktisk og politisk niveau
  • har blik for, hvordan samspillet mellem data, metoder og ny teknologi kan anvendes i en moderne forvaltning
  • er en tydelig og motiverende leder, der har blik for medarbejdere og lederes trivsel og udvikling.
Vi forventer, at du har en relevant, lang videregående uddannelse, og at du kan dokumentere din evne til at skabe markante resultater.

Du vil referere direkte til Skattestyrelsens direktør.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning, CV og eksamensbeviser bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest tirsdag den 1. oktober 2024. Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Merete Agergaard via kontorchef Steffen Uglvig Jensen på tlf. 72 37 04 28 eller via LinkedIn.

Vi samarbejder med Genitor, og du kan derfor også kontakte Associeret Partner Hanne Kristensen på tlf. 25 11 71 37, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Du skal afsætte tid til test samt 2. samtale, hvis du går videre i rekrutteringsprocessen. Vi forventer at afholde samtaler løbende. Forud for ansættelsen indhenter vi referencer og straffeattest.

Tiltrædelse snarest efter aftale – forventeligt 1. december 2024.

Løn og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 3, svarende til lønramme 39, og forventes besat på åremål. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted forventes at blive på Engelholm Allé, 2630 Taastrup.

Ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden YDERST HEMMELIGT (YHEM), da du skal arbejde med klassificerede informationer og systemer. Godkendelsen sker på baggrund af en sikkerhedsundersøgelse, som foretages af Politiets Efterretningstjeneste.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorchef
Høje-Taastrup
Kontorchef
Hovedstaden
Ledelse
Høje-Taastrup
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Høje-Taastrup Kommune

    Høje-Taastrup Kommune - SAC - Jobcenter

    Sagsbehandler til Jobafklaringsteamet – gør en forskel for borgere på vejen tilbage til arbejdsmarkedet

    Fuldtid

    Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Er du klar til at tage skridtet ind i en rolle, hvor din indsats kan gøre en forskel? I Høje-Taastrup Kommunes sygedagpengeafdeling søger vi en dedikeret sagsbehandler, der brænder for at støtte borge... Læs mere
    Høje-Taastrup Kommune
    Høje-Taastrup Kommune

    Fuldtid

    Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Her får du et job, hvor du varetager mange forskellige opgaver, primært indenfor Folkeregistret. Du bliver en del af en spændende udvikling, hvor vi nytænker Borgerservice og samtidig videreudvikler b... Læs mere
    Høje-Taastrup Kommune

    Fuldtid

    Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job