Bliv en del af et ungt energisk team, der løser spændende projekter til fremtidens energiforsyning og brænder for den grønne omstilling af sektoren.
Energisektoren står midt i en historisk forandringsproces. Globale temperaturstigninger gør den grønne omstilling til en bunden opgave, og de geopolitiske spændinger øger behovet for at blive fri af fossil energi. Artelia tager del i transformationen på flere planer og især ved den massive udbygning af fjernvarme.
Med mange faste fjernvarmekunder har vi et rigtig godt fundament, og nu mangler vi endnu en stærk holdspiller. En der kan hjælpe med at løse opgaver og bringe Artelia tættere på målet, om at blive førstevalget i Nordjylland når det kommer til rådgivning indenfor fjernvarme og energi.
Vores projekter
Som fagingeniør i fjernvarmeafdelingen har du mulighed for at tage del i projekterne fra planlægningsfasen og frem til projektaflevering.
Vores opgaver ligger typisk i planlægnings- og projekteringsfasen, hvor vi f.eks. udarbejder projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og udbudsmaterialer i tæt samarbejde med projektleder, kollegaer og bygherre. Projekterne spænder bl.a. over energiplanlægning og gaskonverteringer med tilhørende udbygning af ledningsanlæg samt projektering af energianlæg som varmepumper, elkedler, overskudsvarmeanlæg m.v. I Artelia varetager vi udbudsprocesserne på vegne af Bygherre og deltager aktivt i forhandlings- og kontraheringsfasen på vegne af Bygherre.
Opgaverne vil være af både teknisk og teoretisk karakter. Vi ser derfor gerne, at du har en vis mængde teknisk forståelse inden for varmeproduktion, transmission af varme og energiplanlægning.
Din nye arbejdsplads
Fjernvarmeafdelingen hører under forretningssporet Energi & Industri og består i Aalborg af 10 engagerede projektledere og ingeniører. I alt er vi ca. 110 medarbejdere på kontoret i Aalborg. På landsplan, er der mere end 100 ansatte inden for Energi & Industri og vi har et tæt samarbejde på tværs af kontorer og faggrænser ikke mindst i det nationale fjernvarme-team.
Du vil opleve at opgaverne løses på tværs af kontorerne, alt efter hvor de rette kompetencer er. Derfor får du en stor berøringsflade og kan sparre med kolleger over hele landet. Du får samtidig mulighed for at sætte dit eget præg på din stilling og dine ansvarsopgaver. Du vil opleve en høj grad af tillid til dine idéer og forslag samt dit initiativ og engagement, som vi værdsætter og bakker op om.
I Artelia fokuserer vi på at skabe et ansvarsfuldt og godt arbejdsmiljø for alle. Vores medarbejdere skal have mulighed for en god balance mellem arbejde og fritid, og stor indflydelse på deres egen udvikling. Filosofien har skabt et unikt og attraktivt arbejdsmiljø, med en stor grad af frihed under ansvar samt en behagelig, uformel tone i hverdagen.
Du skal medvirke til den fortsatte succes i en kultur, hvor vi fejrer vores succeser og fællesskabet. Holdånden er stor og lederne er nærværende.
Din profil
Den kandidat, vi søger:
Dine primære arbejdsopgaver
Dine opgaver vil være varierende, men du skal primært:
Vi tilbyder
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir