Har du lyst til at bruge din faglighed til at inspirere kollegaer til at sætte ekstra spot på kerneopgaven?Er du uddannet pædagog med relevant efteruddannelse og i stand til at synliggøre den faglige røde tråd, har fokus på læring og udvikling, så har vi en spændende stilling på De 2 Gårde! Om jobbet
Dit arbejde som faginspirator har udgangspunkt i De 2 Gårdes kerneopgave som er:
”at fremme et selvstændigt og meningsfuldt liv for den enkelte borger, hvor borgeren træffer sine egne valg, kan klare mest muligt selv og indgå i værdifulde fællesskaber”.Vores faglige og teoretiske metoder er funderet i neuropædagogik, KRAP og LA2. Opgaven for dig bliver at understøtte alle afdelingerne i følgende:
- at synliggøre og understøtte den faglige røde tråd i daglig praksis
- at omsætte kerneopgaven til praksis
- at have fokus på læring og udvikling i samarbejde med afdelingslederne
- at understøtte indsats-, del- og SMARTmål herunder også implementering
- at støtte og vejlede ved behov i forbindelsen med udarbejdelse af statusbeskrivelser
- i samarbejde med kollegaer at omsætte faglige metoder til praksis
- undervise og give supervision i afdelingerne ved behov
- ad hoc deltagelse i personalemøder, teammøder, m.fl.
Opgaverne vil skulle løses i tæt samarbejde med afdelingslederne i de enkelte afdelinger.
Tiltrædelse 1. december 2024. Vi forventer af dig:
- at du har lyst til at arbejde på tværs af afdelinger
- at du begejstres af at udvikle den pædagogisk praksis og har viljen og evnen til at gå forrest
- at du kan omsætte teori til praksis
- at du kan inspirere dygtige kollegaer til udvikle den pædagogiske praksis
- at du er i stand til at kunne samarbejde på mange forskellige niveauer
- at du kan arbejde med flere opgaver på en gang
- at du kan arbejde selvstændigt og planlægge egne arbejdsopgaver
- at du er god til at observere og har en god situationsfornemmelse
Vi tilbyder dig:
- at være en del af en arbejdsplads, der vægter udvikling og faglighed højt
- at du får sparring af centerledelsen og afdelingslederne
- at du får indflydelse på egen arbejdstid
- en arbejdsplads der vægter et godt arbejdsmiljø, og hvor der er højt til loftet
- engagerede kollegaer og ledelse
- vekslende opgaver og arbejdsdag
- supervision
- et spændende arbejde med en kompleks borgergruppe
Om os
Udviklingscenter De 2 Gårde er et specialiseret socialpædagogisk tilbud til mennesker med udviklingshandicap, der geografisk er placeret på tre matrikler i Brejning, Sellerup og Gauerslund. Der er i alt 110 pladser efter servicelovens §108, almenboliglovens §105 og servicelovens §104 Aktivitets- og samværstilbud. Der er i alt ansat 220 medarbejdere.
Målgrupperne for De 2 Gårde er ud over mennesker med udviklingshandicap:- borgere med psykiatriske overbygninger
- borgere med domstype 2,3,4 og 5
- borgere med generelle udviklingsforstyrrelser
- borgere med sociale problemstillinger
- borgere med varierende misbrugsproblematikker
Ansættelsesvilkår
Vi har en 2-årige projektstilling på 37 timer i ugen med ansættelse pr. 1. december 2024.
Det vil primært være arbejde i dagtimerne i hverdagen, men der er mulighed for planlægning af aften og weekendarbejde, hvor det vil være relevant for opgaveløsningen. Organisatorisk vil du være tilknyttet stedfortræder for centerlederen, og vil blive støttet op af den samlede ledergruppe, som fungerer som styregruppe.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Ny løn.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning
senest d. 13. oktober 2024.Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler d. 23. oktober 2024.
Har du lyst til at vide mere?
Du kan læse mere om os på
www.de2gaarde.vejle.dk ellers er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Hørgyden, Ane Harbæk Kristiansen på tlf. 20 58 93 09 eller på mail
[email protected] eller konstitueret centerleder, Marie Haugaard på tlf. 61 14 58 17 eller på mail
[email protected]Se mere her:
Mærk Meningen - Voksen Handicap