1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. København

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, København

Fagkonsulent i gymnasiale fag

Fuldtid

Permanent

Teglholmsgade 1, 2450 København SV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2839946
|
Indrykket for 6 dage siden
Har du lyst til at kombinere din hverdag som underviser på en gymnasial uddannelse med rollen som embedsmand? Og har du lyst til at bidrage til udviklingen i dine fag og på de gymnasiale uddannelser generelt? Har du fagligt, didaktisk og pædagogisk overblik og overskud? Så er du måske én af vores nye fagkonsulenter i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.



STUK søger lige nu fagkonsulenter med start 1. august 2025. Som fagkonsulent vil du blive tilknyttet Center for Ungdomsuddannelser. I teamet er der foruden de gymnasiale fagkonsulenter en gruppe fuldtidsmedarbejdere, som fagkonsulenterne arbejder tæt sammen med.

Fagkonsulenter sikrer med deres forankring i den daglige undervisningspraksis høj faglig kvalitet i STUK’s arbejde med voksen- og ungdomsuddannelser ved deres dybe sektorkendskab, faglige ekspertise og evne til at forbinde styrelsen med uddannelsessektoren. De bidrager med viden om praksis i tilsyn, til politisk betjening og udvikling af fag og prøver samt i implementering af strategisk vigtige opgaver som fx kunstig intelligens i undervisning og prøver eller ny ungdomsuddannelse. Som bindeled mellem STUK og sektoren bidrager de til implementering af politiske initiativer på undervisningsområdet, så de kan forstås og realiseres i hverdagen tæt på eleverne.

Vi søger fagkonsulenter, der tilsammen kan dække følgende fag:

  • Astronomi
  • Geografi
  • Naturgeografi
  • Naturvidenskabeligt grundforløb
  • Geovidenskab
  • Fysik
  • Informatik
  • It
  • Programmering
Ansøgere med undervisningskompetence i flere af de nævnte fag, og særligt hvis naturgeografi, fysik og informatik indgår, vil blive prioriteret.



Om arbejdsopgaverne

Som fagkonsulent er du embedsmand og bliver stillet over for mange forskellige arbejdsopgaver. Dine hovedopgaver vedrører drift og udvikling af de fag, du er fagkonsulent i, ligesom du skal bidrage til en række tværgående opgaver, betjening af ministeren samt til den generelle drift og udvikling af de gymnasiale uddannelser.

Derudover vil du også løse opgaver hos styrelsens Kontor for Prøver, Eksamen og Test, der har ansvaret for prøverne på tværs af ministerets uddannelsesområder.

Som fagkonsulent indgår du i samarbejde med dine kollegaer, der arbejder fast i styrelsen. Din rolle vil i den sammenhæng bl.a. være at bidrage med faglige inputs i forhold til de fag, hvor du er fagkonsulent.

Som fagkonsulent skal du blandt andet bidrage til:

  • den faglige udvikling og kvalitetssikring af de fag, du er fagkonsulent i
  • faglige tilsyn, hvor dine fag eller arbejdsområder indgår
  • faglig rammesætning af opgavekommissionernes arbejde, så det sker inden for læreplanens rammer
  • implementering af ministeriets regler og retningslinjer
  • betjening af direktion, minister og folketing
  • besvarelse af spørgsmål vedr. læreplaner og vejledninger i de fag, du er fagkonsulent i


Der er tale om en tidsbegrænset deltidsansættelse, hvor beskikkelsesgraden kan variere afhængig af blandt andet, hvor mange fag eller andre arbejdsopgaver fagkonsulenten dækker. Du arbejder som udgangspunkt hjemmefra, og der afholdes 6-8 fælles fagkonsulentmøder pr. skoleår med fysisk fremmøde i København. Derudover skal du forvente en del rejsetid i forbindelse med konferencer, skolebesøg, møder og lignende.

Du skal være indstillet på, at der i beskikkelsesperioden kan ske ændringer i arbejdsopgaverne.



Om centret

Center for Ungdomsuddannelser har ansvaret for en række centrale opgaver relateret til udvikling og administration af uddannelserne og fagene på erhvervsuddannelserne og på det gymnasiale område, herunder regelgrundlag i form af bekendtgørelser, læreplaner og vejledninger, udgående og understøttende indsatser for lærere i de gymnasiale fag samt ledere på de gymnasiale institutioner. Center for Ungdomsuddannelser fører desuden tilsyn med uddannelserne og varetager de fleste af Børne- og Undervisningsministeriets institutions- og borgerrettede opgaver på det gymnasiale område og erhvervsuddannelsesområdet.



Om dig

Du har undervisningskompetence i mindst ét af de fag, du skal være fagkonsulent for, men helst flere. Ud over din stærke faglige fundering i kraft af dit virke som underviser, har du interesse for at indgå i en politisk styret organisation, og du drømmer om at bringe dine erfaringer og din solide viden om fag og praksis i spil i STUK’s arbejde med at understøtte og udvikle ungdomsuddannelserne.

En fagkonsulent i de gymnasiale uddannelser skal:

  • have forståelse for rollen som embedsmand og have lyst til at blive en del af STUK
  • have ansættelse som underviser på en gymnasial uddannelse
  • have et solidt fagligt, pædagogisk og didaktisk fundament i sine fag
  • have lyst til og gerne erfaring med at stå i spidsen for fagligt og/eller pædagogisk udviklingsarbejde
  • have indsigt i og erfaringer med det faglige samspil, for eksempel i de flerfaglige forløb og i de store skriftlige opgaver
  • kunne arbejde med korte tidsfrister og håndtere opgavebestillinger fra kolleger og ledelse inden- og uden for centret
  • gerne have bred erfaring som mundtlig og eventuelt skriftlig censor
  • gerne have erfaring som pædagogikumvejleder, kursusleder eller tilsynsførende.


I din ansøgning skal du oplyse, inden for hvilke gymnasiale fag dine faglige og pædagogiske kompetencer ligger, samt hvor du er ansat. Det er en betingelse for din ansættelse, at din arbejdsgiver accepterer din beskikkelse som fagkonsulent.



Ansættelsesvilkår

Som fagkonsulent skal du stille en del af din arbejdstid til rådighed for STUK. Eksempelvis skal en fagkonsulent, der er ansat med en beskikkelsesgrad på 40 procent, stille 770 timer af sin fulde årlige arbejdstid på 1.924 timer til rådighed for STUK. Resten af arbejdstiden bevares ved den institution, hvor du er ansat.

Din beskikkelsesgrad i STUK vil være afhængig af din portefølje, dvs. hvilke og hvor mange fag, du beskikkes i, samt eventuelt øvrige ansvarsområder. Til eksempel anslås en kombination af astronomi, (natur)geografi, geovidenskab og fysik at være op til 75 procent af en fuldtidsstilling. En kombination af informatik med de øvrige it-fag anslås at være op til 40 procent af en fuldtidsstilling

Beskikkelsen sker frem til og med den 31. juli 2026 med mulighed for forlængelse i to perioder af tre år. Fagkonsulenten modtager i beskikkelsesperioden sin normale løn fra sin primære arbejdsgiver, og STUK refunderer en forholdsmæssig del heraf.

Der ydes et arbejdstimetillæg på 73,71 kr. (niveau 31. marts 2012) for fagkonsulenter omfattet af Lærernes Centralorganisations forhandlingsret, af Akademikernes Centralorganisation og af Centralorganisationen af 2010’s forhandlingsret. Fagkonsulenter for de gymnasiale uddannelser ydes derudover et gymnasietillæg på 42.500 kr. i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2012) uanset beskikkelsesgraden.

Du får hjemmearbejdsplads og mobiltelefon stillet til rådighed.



Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Lisbeth Bryld Mortensen på telefon 2977 8407 eller på mail [email protected]. Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside uvm.dk. Du kan også læse mere om enheden her https://www.stukuvm.dk/.



Sådan søger du

Send din ansøgning, cv og eksamens- og pædagogikumbevis elektronisk senest torsdag den 20. februar 2025. Du søger stillingen via linket i annoncen. Vi forventer at holde samtaler i uge 9 og 10. Første samtale vil være via Zoom.

Du får flere oplysninger, hvis du indkaldes til anden samtale, hvor der også vil indgå besvarelse af en case. Anden samtale forventes at finde sted mandag den 3. marts 2025 og vil foregå fysisk på Teglholmsgade 1, 2450 København SV.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Fagkonsulent
København
Fagkonsulent
Hovedstaden
Underviser
København
Underviser
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Forsvarskommandoen

    Lærer og næstkommanderende ved taktiksektionen på Hærens Sergentskole i Varde

    Fuldtid

    Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

    Indrykket i dag

    Deltid

    Per Knutzons Vej 5, 1437 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Vigerslevvej 141, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    På Harrestrup Å Skole & Fritid er vi fælles om at være forskellige. Kom og vær med Vi har en stilling ledig på afdeling blå. Du skal undervise i matematik på 2. og 5. årgang samt svømning og tysk. Vi ... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job