1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Odense

10-Munkebjergvej 130

Faglærer til frisøruddannelsen – barselsvikar

Fuldtid

Permanent

Munkebjergvej 130, 5230 Odense M, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2603645
|
Indrykket for 20 dage siden

Syddansk Erhvervsskole søger faglærer til frisøruddannelsen. Måske er det dig, der har lyst til at få muligheden for at undervise og bruge dine faglige kompetencer, din entusiasme og dine erfaringer som faglært frisør og blive barselsvikar i Center for Hår & Wellness?

 

Vi er et stærkt team af engagerede faglærere – alle med en solid faglig baggrund og tidligere erfaring fra spændende job i branchen.

Vi lægger vægt på samarbejde og elevinddragelse med fokus på at udvikle elevernes faglige og sociale potentialer, så de bliver godt forberedte til at bidrage positivt som elev i salonens arbejde og senere indgå professionelt som frisør.

 

Dernæst lægger vi vægt på virksomhedskontakt. Det er vigtigt for os, at vi har den tætte kontakt til salonerne både før, under og efter skoleopholdene. Eleverne skal opleve deres uddannelse som ét forløb, hvor skole og virksomhed spiller sammen om, at alle bliver så dygtige som muligt.

 

I Center for Hår & Wellness styrker vi fleksibiliteten, når vi tilrettelægger arbejdet. Derfor er det vigtigt, at alle i teamet har lysten til at undervise på forskellige niveauer i uddannelsen fra grundforløbet, hvor elever kommer lige fra grundskolen, til det sidste hovedforløb, hvor eleverne er klar til at præstere inden for alle de faglige discipliner i svendeprøven. Samtidigt varetager vi skoleoplæringen (SOP) for elever, der har afsluttet grundforløb 2 og er på vej til at finde en læreplads i salon. I SOP har vi kunder og arbejder med opgaver, der tilgodeser de faglige mål på den praktiske del af uddannelsen og lægger naturligvis stor vægt på elevernes aktive lærepladssøgning.

 

Som faglærer indgår du i professionelle relationer til elever og virksomheder sammen med kollegaer, hvor du altid kan hente pædagogisk og faglig sparring. Vi har hele tiden fingeren på pulsen i forhold til udviklingen af vores fag og vi er kendte for at tage del i inspirerende aktiviteter med vores elever som DM, skills og talentudvikling.

 

Vi forventer, du som vores nye kollega er faglært frisør og bliver motiveret af at gøre de helt unge elever klar til uddannelse ligesom din frisørfaglighed matcher niveauerne frem til svendeprøven. 

Det er en fordel, hvis du har flair for it, fordi de digitale teknologier spiller en vigtig rolle i vores formidling og visualisering på alle forløb. Måske har du allerede erfaring med at lede unge – enten som ansvarlig for elever i salon, frivillig træner eller noget helt tredje.

 

Om ansættelsen

Stillingen er på fuldtid med løn og ansættelse i henhold til Børne- og Undervisningsministeriets cirkulære om løn- og ansættelsesvilkår for timelærere ved erhvervsskoler. Heri indgår 18 % arbejdsgiverbetalt pensionsordning. Tiltrædelse snarest muligt. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge i gennemsnit inkl. pauser.

Arbejdssted er på Munkebjergvej 130 i Odense. Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Send din ansøgning med dokumentation for uddannelser via sde.dk/ledigestillinger så vi har den senest søndag den 2. juni 2024. Vi gennemfører ansættelsessamtaler i uge 25.

 

 

Mere at vide?

Du kan læse mere om Syddansk Erhvervsskole på www.sde.dk og du er meget velkommen til at ringe til afdelingsleder Kirsten Lauritsen på telefon 2425 7453 for en snak om stillingen

Besøg os på en kort virtuel rundtur – se vores rundvisningsvideo.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Faglærer
Syddanmark
Faglærer
Odense
Frisør
Syddanmark
Frisør
Odense

Andre job der minder om dette

    11-Risingsvej 60

    Faglærer til maleruddannelsen

    Fuldtid

    Risingsvej 60, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Risingsvej 60, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Munkebjergvej 130, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

Søg efter andre job