Har du en baggrund som elektriker og lyst til en ny rejse i dit professionelle liv?
Er du stolt af dit fag og synes du, det er vigtigt at give din stærke faglighed videre til unge lærlinge?
Så har vi verdens bedste job til dig!
Vi søger engageret faglærer til vores elektrikeruddannelse. Som faglærer underviser og vejleder du vores elever og lærlinge. Du bliver en del af et fantastisk team, der samarbejder for at udvikle og levere en inspirerende undervisning, der opfylder de nyeste branchestandarder og sikrer, at vores elever og lærlinge er godt forberedte til deres fremtidige karriere som elektrikere.
Vi uddanner elektrikere med en lang række forskellige moduler/specialer. Derfor vil din rejse som faglærer også byde på muligheder for at udvikle dine egne kompetencer.
Du kommer til at bringe andre kvaliteter i spil end hidtil, for du vil opleve, at det handler rigtig meget om formidling af dit fag. Din leder og dine kolleger hjælper dig godt på vej og du kan glæde dig til at følge diplomuddannelsen i erhvervspædagogik, som kommer til at indgå i dit arbejde i de kommende år og bliver en god platform i dit professionsskift.
Vi forestiller os at, du er godt funderet med:
Vi har et tæt samarbejde med virksomheder om både erhvervsuddannelserne, efteruddannelse og udviklingsprojekter, hvor aktiviteterne peger ind i ny teknologi, bæredygtighed og grøn omstilling.
Fra en ny undervisers hverdag
”Jobbet som faglærer på elektrikeruddannelsen er her, hvor jeg har fundet min rette hylde.
Jeg har altid kunnet lide at arbejde sammen med lærlingene ude i virksomhederne og springet til faglærer var ikke så svært, da muligheden bød sig.
Det giver mig en kæmpe tilfredsstillelse at se, hvordan eleverne rykker sig såvel fagligt, som personligt og bliver bedre til at samarbejde – og også hvor meget jeg selv får lov til at lære og udvikle mig rent fagligt.
Vi har et fantastisk team og jeg nyder at have frihed under ansvar og indflydelse og medbestemmelse på min egen arbejdsdag. Det giver mig en ro og balance i min hverdag med masser af sparring med gode kolleger.”
Om ansættelsen
Stillingen er et genopslag på fuldtid med løn og ansættelse ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse i tjenestemandslignende stilling. Aflønning sker på basisløntrin 1-7. Begyndelsesløn forhandles efter en vurdering af blandt andet tidligere undervisningserfaring. Hertil kommer 18 % pensionsordning. Arbejdssted er i Odense. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge i gennemsnit inkl. pauser.
Hvis du ikke allerede har tilstrækkelige pædagogiske forudsætninger, skal du senest efter 4 års ansættelse have erhvervet diplomuddannelse i erhvervspædagogik eller voksenunderviseruddannelsen efter skolens vurdering. Den pædagogiske diplomuddannelse indgår i ansættelsen og foregår i arbejdstiden.
Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Send din ansøgning med dokumentation for uddannelser via sde.dk/ledigestillinger så vi har den senest søndag den 8. december 2024. Tiltrædelse efter aftale.
Vi gennemfører ansættelsessamtaler i uge 50 og 51.
Hør mere om dine muligheder
Ring til afdelingsleder Michal Riber på telefon 2163 9057 for en snak om stillingen og dine muligheder på skolen. Vi aftaler gerne et besøg i afdelingen, hvor vi skænker en kop kaffe og med stolthed viser dig faciliteter, værksteder og udstyr.
Her kan du læse privatlivspolitik for jobansøgere:
www.sde.dk/om-os/fakta-om-skolen/databeskyttelse/privatlivspolitik-for-jobansogere/
Læs eventuelt mere om elektrikeruddannelsen: https://viewer.ipaper.io/evu/elektrikeruddannelsen/den-store-blaa/?page=1
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir