Skolen for transport og logistik søger underviser til at undervise i certifikatuddannelserne til lastbilkran.
Vi søger en underviser, der er har erfaring med lastbilkran og lyst til at undervise heri.
Afhængig af dine kompetencer, kan du også blive uddannet til at undervise på andre af afdelingens fagområder – fx gaffeltruck, teleskoplæsser, evt. andre fag inden for godschauffør og lager logistik området.
Vi tilbyder dig
Vi tilbyder dig en spændende hverdag med gode muligheder for at udvikle dit eget job samt gode efter- og videreuddannelsesmuligheder. Vi prioriterer faglig og pædagogisk kvalitet højt. Vi har en dagligdag med masser af humor krydret med faglige og pædagogiske diskussioner.
Afdelingen
Afdelingen gennemfører et stort antal AMU-kurser inden for gaffeltruck, lastbilkørekort, lastbilkran, teleskoplæsser, farligt gods, EU-efteruddannelse mv.
Desuden gennemføres erhvervsuddannelserne Vejgodstransport og Lager og terminal – med både unge elever og voksenelever. Afdelingen har i alt 18 ansatte.
Kvalifikationer
Vi ser gerne, at du har bred erfaring indenfor branchen.
Vi vægter relevante erhvervskompetencegivende uddannelse højt.
Som kommende underviser lægger vi desuden vægt på, at du er god til at kommunikere og parat til at anvende IT som led i din undervisning.
Derudover forventer vi, at du kan arbejde selvstændigt, er fleksibel og har vilje til at indgå i et godt samarbejde om planlægning og udvikling af undervisningen med afdelingens øvrige undervisere.
Hvis du ikke allerede har en erhvervspædagogisk uddannelse, tilbyder vi denne som lønnet del i ansættelsen.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med løn og ansættelse ifølge Bekendtgørelse om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger. Aflønning sker på basisløn, anciennitetstrin 1 - 7. Hertil kommer attraktiv pensionsordning, 18%. Der kan være mulighed for forhandling af tillæg.
Tiltrædelse
1. marts 2025 – eller efter nærmere aftale.
Yderligere oplysninger
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Ole Kamp Jensen tlf. 2223 4591.
Vi holder løbende samtale med egnede kandidater.
Ansøgningsfrist
27. januar 2025.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir