Brænder du for at lære fra dig, og kunne du tænke dig at få medindflydelse på udviklingen af et ganske særligt uddannelsestilbud for unge med interesse i landbrug, håndværk og heste?
Vi søger en ambitiøs og engageret medarbejder, der har lyst til at undervise på vores landbrugslinje sammen med elever og personale i et forpligtende arbejdsfællesskab. Dine arbejdsopgaver vil bestå i den daglige drift af landbruget sammen med eleverne og dine kollegaer. Dagligdagen tager udgangspunkt i de praktiske opgaver, der skal løses i forbindelse med driften, og i den enkelte elevs behov og udviklingspotentiale. Konkret centrerer opgaverne sig om markbruget, dyrehold, værksted og vedligeholdelsesopgaver.
For Landeriet er det afgørende, at du kan danne relationer med unge med særlige behov, og at du har en passion for at forstå de unges indefra-perspektiv. Eleverne sætter pris på følgende fra personalet:
- "At man kan sætte sig ind i det, der er svært for os."
- "At de lytter til mig og hjælper mig med mine mål og hjælper mig med at arbejde med dem."
Du skal kunne jonglere i det komplekse spændfelt mellem at sikre udvikling for ungegruppen og samtidig understøtte den enkeltes udvikling og trivsel i dagligdagen. Man skal have en autentisk, ligeværdig og professionel tilgang til de unge.
Om dig:
Om os – hvad er Landeriet?
Landeriet er som uddannelsestilbud ganske unikt, da der kun er plads til 20 unge og fokus på en hjemlig atmosfære. Landeriet udbyder en Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) for unge med autisme i alderen 16-25 år med interesse for landbrug og heste. Personale og elever driver i et forpligtigende fællesskab et økologisk landbrug med ca. 80 ha agerjord og 4 ha. skov. Vi har et dyrehold bestående af 180 æglæggende høns, en besætning af Galloway-kvæg, et hestehold på 14 heste og derudover diverse smådyr. Vi driver en alsidig planteavl, hvor spændende og lærerige afgrøder prioriteres. Vi står foran en spændende udvikling, hvor Landeriets fysiske rammer udvides, tilpasses og opbygges samt maskinparken løbende skal tilpasses vores behov.
Undervisningen tager udgangspunkt i mesterlære, hvor teori kobles på de praktiske opgaver, dér hvor det bliver meningsfuldt for de unge. Hverdagen på Landeriet er kendetegnet ved en genkendelig dagsstruktur, meningsfulde aktiviteter og et godt fællesskab, hvor der er plads til forskellighed og brug for alle.
Hvad kan vi tilbyde?
Fagligt engagement og kvalitet i opgaveløsningen går hånd i hånd med kollegial støtte, sparring og en uhøjtidelig omgangsform. Vi bestræber os på at være en arbejdsplads, der er fagligt inspirerende og menneskeligt imødekommende. Det gør vi ved at tilbyde gode muligheder for faglig og personlig udvikling og ved at tilstræbe en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Det praktiske
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir