Københavns eneste fredede frokostrestaurant Café & Øl-Halle søger faglært kok.
Her er højt til loftet og god stemning. Vi savner bare en dygtig kok eller Smørrebrødsjomfru for at være klar til vintersæsonen. Arbejdstiderne er gode og kollegerne søde. Selvom holdet er ungt, har de fleste været her et par år, eller mere. Tjenerstaben er vilde med køkkenet og tonen i hele huset er familiær.
Vi kan tilbyde dig:
- En travl hverdag med branchens gladeste gæster.
- Uformel stemning, men seriøs tilgang til det vi laver.
- Vagter fra mandag til søndag i tidsrummet 09:00 -17:00 (weekend 08:00 -18:00)
- Weekendfri hveranden uge.
- Weekendfri kan variere ved særlige arrangementer.
- Aftenvagter 4-6 gange om måneden i gennemsnit. Senest til kl. 22:00.
- Der må forventes mere weekend og aftenarbejde i november og december grundet juletravlhed.
- Gode forhold og gode kolleger.
- En arbejdsplads der ønsker at skabe gode oplevelser gennem godt håndværk og stolte traditioner.
- En arbejdsplads med fokus på et sundt og godt arbejdsmiljø.
- En arbejdsplads med flad struktur og stor indflydelse på egne arbejdsområder.
- Startløn 30.000,- kr. + det særlige løntillæg på 8,85% svarende til 32.655,-kr. om måneden
- Pension 10% og sundhedsordning. Efter gældende overenskomst.
Vi forventer at du:
- har mindst 1 års erfaring fra en tilsvarende stilling.
- er positiv og forstår at se udfordringer som udviklingspotentiale.
- forstår at holde en god tone og ser værdien i at skabe et trygt arbejdsfællesskab.
- holder af at køre selskaber og har god erfaring hermed.
- har en særlig interesse i selskabsdelen, men også er glad for smørrebrød.
- holder af og er god til at lave velsmagende mad fra bunden.
- har et godt varekendskab og sætter pris på bæredygtighed.
- er god til at indgå i et ungt team.
- har fokus på og er god til at anrette smukt, selv når det går rigtigt stærkt.
- er mødestabil.
- Det er et krav at du taler godt dansk.
Om os:
- Vores virksomhed består af den klassiske frokostrestaurant Café & Øl-Halle "1892", samt servicering af 2 mødelokaler og Arbejdermuseets store festsal.
- I restauranten har vi dagligt gæster, både fra gaden og fra Arbejdermuseet.
- Alle dage tilbyder vi vores populære Smørrebrødsbord fra kl. 11:00 - 16:00. ( Vi serverer ikke a la carte.)
- Herudover har vi en del mødeaktivitet i huset. Det kan være alt fra små møder bestående af 5 gæster til konferencer på op til 400 gæster.
- Festsalen danner desuden ofte ramme om firmaarrangementer, fødselsdage, generalforsamlinger o. lign. Store fester er derfor jævnligt en del af vores hverdag.
Kun kvalificerede ansøgere vil få svar.
Vi kalder løbende til samtale og stillingen bliver besat nå den rigtige kandidat møder op.