Manchet Er du klar til nye udfordringer, så har vi brug for dig, der har lyst til at specialisere sig i radar og våbensystemer i Forsvaret.
Om os Radarværkstedet i Korsør består af rutinerede medarbejdere som varetager vedligeholdelse, samt modifikation og nybygninger på en stor del af Forsvarets materiel. Opgaverne ligger hovedsagligt inden for det maritime og luftbaserede område.
Vi tilbyder blandt andet:
- Flekstidsaftale
- Frokostpausen er en del af arbejdstiden på 37 timer om ugen
- Arbejdsgiverbetalt pensionsordning
- God work-life balance
- Gode forhold, hvor vi altid forsøger af gøre tingene bedre
- Mulighed for at påvirke og bidrage til opgaveløsning
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
Om stillingen Du vil bidrage til vedligeholdelse, reparation og teknisk fejlfinding på Forsvarets materiel. Du får lov til at arbejde både i teams og på egen hånd, hvor vi sørger for grundig oplæring.
Dine opgaver vil i hovedtræk være:
- Fejlfinding, reparation og vedligehold af systemer
- Koordinering af egne opgaver (i starten vil du være tilknyttet en kollega)
- Dokumentere på egne opgaver
- Løbende udarbejdelse af procedure på egne områder.
- Ad Hoc opgaver
Der må forventes rejseaktivitet, hvorfor kørekort B er en forudsætning.
Om dig Vi forestiller os, du er udlært med svendebrev som elektronikfagtekniker, automatiktekniker eller tilsvarende uddannelse inden for elektronikområdet. Det er en fordel, hvis du har et solidt kendskab til Forsvaret og dets materiel, og har evt. erfaring fra sejlende tjeneste på Søværnets enheder.
Vi ønsker en ansvarsbevidst kollega, der sætter en ære i høj faglighed og som er glad for at arbejde sammen med andre mennesker.
Det er vigtigt, at du er omstillingsparat og kan holde flere bolde i luften. Vores opgaver kan nemlig skifte dagligt.
Vi arbejder med SAP, så kendskab hertil er en fordel, men ikke nødvendighed, da oplæring vil finde sted.
Ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværker og Tekniker i Staten.
Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfatter af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte assisterende værkstedsleder Kenneth Adrian på telefon 3045 2383.
Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.
Ansøgningsfristen er den 4. marts 2025. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Ansættelse efter aftale.
Dit faste tjenestested er Korsør.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.