Vil du være en del af en spændende rejse med både montage på værksted og ude af huset, så er dette job måske noget for dig.
På vegne af virksomhed Vest for Aarhus, søger vi nemlig 2 montører til vores kunde. Der vil være tale om faste stillinger for de rette.
Jobbet:
Du vil arbejde med opbygning af internt transportmateriel ud fra arbejdstegninger samt sidemandsoplæring. Derudover vil der være ca. 30-60 rejsedage om året afhængig af projekterne, hvor man er med til opsætning samt service- og vedligehold ude hos kunderne. Indimellem vil der være arbejdsopgaver i de andre afdelinger. Der vil være rigtig god oplæring fra kollegaer, som har stor erfaring i virksomheden. Tunge løft m.m. kan forekomme.
Omkring dig til stillingen:
Du må gerne være faglært indenfor metal, men du må også meget gerne være ufaglært med lettere montageerfaring. Det vigtigste er, at du kommer med en god energi, gerne vil montage på værksted samt vil trives med løbende rejsedage. Derudover har du forståelse for arbejdstegninger.
Du vil trives med en ledelse som ser muligheder i dig, og som er lydhør overfor input, hvor du vil have rig mulighed for at udvikle dig.
Du skal kunne begå dig på dansk i tale, og derudover er det et plus hvis du kan engelsk eller tysk på skoleniveau.
Du har flair for finish, og det betyder noget for dig, at du afleverer et flot og færdigt produkt i høj kvalitet.
Du er med din gode energi klar på overarbejde, når der er peak i ordrebogen, og du ser muligheder fremfor udfordringer.
Du trives med arbejde på daghold, og er mødestabil.
Omkring virksomheden:
Denne attraktive virksomhed Vest for Aarhus har mange års erfaring med levering af specialdesignede løsninger til produktionsvirksomheder. Medarbejdernes store ekspertise indenfor deres felt gør, at der kan leveres professionelt udstyr, som matcher kundernes specifikke behov. Selvom virksomheden ekspanderer, er der stadig korte beslutningsveje og lydhør ledelse. Virksomheden kan bryste sig af at levere i mere end 70 lande. Der er sundhedsforsikring og tilbud om frokostordning. Arbejdskulturen rummer godt sammenhold og en aktiv personaleforening.
Kontakt og ansøgning:
Ved spørgsmål til jobbet kontakt HR-konsulent Dina Kristensen eller Jørgen Laursen alle hverdage imellem 08.00 til 16.00 eller på telefon 86423540.
Din ansøgning og dit CV sendes via dette link: Montør på værksted med rejsearbejde
Når du klikker på linket, føres du automatisk over i HR-Industries database, hvor du kan uploade din ansøgning, CV og øvrige bilag. Er du allerede oprettet, så giv os et ring, hvis vi skal have særligt fokus på dig i forhold til denne stilling, Montør 1000178
Fastansættelse via HR-Industries
Ved en fastansættelse gennem HR-Industries sørger vi for, at dine ønsker stemmer overens med virksomhedens, og at dine faglige kvalifikationer matcher opgaverne i dit kommende job, så du får den helt rigtige stilling i den helt rigtige virksomhed for dig.
Vi tager den første snak med dig for at lære dig at kende og for at fortælle mere om virksomheden. Vi lægger herefter en plan sammen om det videre forløb. Under hele rekrutteringsforløbet kan du også bruge os som din sparringspartner.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir