Serviceafdelingen på Amager- og Hvidovre Hospital har ansvaret for logistik- og forsyningsløsninger, rengøring, portørfunktion, hjælpemiddelcenter, receptionstjeneste, mad og drikke og meget mere.
Om jobbet Som fagleder i enhed for Logistik og forsyning, vil du indgå i et ledelsesteam med chefen for enheden og to andre fagledere. Sammen med ca. 50 kolleger i logistik og forsyning, arbejder vi med centrale funktioner på hospitalet som varemodtagelse, bestilling og levering af forsyninger til kliniske afdelinger, affaldshåndtering, intern og ekstern kørsel, tekstilforsyning og brugersupport.
Vi lægger vægt på stabil drift, faglighed, trivsel og udvikling.
Som fagleder er du ansvarlig for hospitalets store ”supermarked” hvor vi på daglig basis sørger for, at de kliniske afdelinger har de rette varer på hylderne.
Uddannelse og erfaring Vi forestiller os, at den rette kandidat har solid erfaring med administration, varebestilling og vareflows, kvalitetsstyring, brugersupport og personaleledelse. Det faglige ståsted må gerne tage udgangspunkt i uddannelse der betyder, at du er administrativt stærk og god til mundtlig og skriftlig formidling, talbehandling, samt økonomi- og ressourcestyring. Du er på sikker grund som bruger/specialist i Office pakken og har lyst og evner til at lære nye relevante systemer på brugerniveau.
For os vil den rette kandidat have lederuddannelse og erfaring med at omsætte ledelse til praksis, både personaleledelse og ledelse af faglige processer. Det vil være en fordel hvis du har kendskab til ”SAP GUI” erfaring med forsynings- og logistikkoncepter i sundhedssektoren. Du ska således trives med både
operationelle og administrative opgaver.
Konkrete arbejdsopgaver - Personaleledelse for 10-15 medarbejdere
- Planlægning af daglig drift herunder vagtplanlægning og ressourcestyring
- Ansvaret for løbende at udvikle og optimere opgaverne i teamet
- Deltage i samarbejdsfora med logistikafdelingens kunder og samarbejdspartnere
- Understøtter de samlede driftsopgaver i logistik og forsyning
- Kvalitetsstyring og analyser,
- Rekruttering og, træning af medarbejdere
Din profil og hvad vi tilbyder Du har flair for planlægning og kan håndtere mange skiftende opgaver uden at miste fokus på at levere høj kvalitet. Du får en selvstændig rolle med mulighed for at sætte dit præg på stillingen.
Som leder er du:
- Anerkendende og involverende
- Tydelig, tolerant og dagsordensættende
- Garant for grundighed og vedholdenhed
Til gengæld tilbyder vi en helt fantastisk arbejdsplads hvor ikke to dage en ens. Vi står overfor store og spændende opgave de kommende år, hvor forsyningssikkerhed, den grønne omstilling og tilpasning af hospitalets drift er væsentlige opgaver, hvor vi gerne vil have dig med på holdet. Vi er en stolt gruppe af ledere og medarbejdere, der hele døgnet alle årets dage, leverer gode løsninger sammen med vores kolleger på hospitalet og for patienterne.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, i tidsrummet fra 07:00 til 17:00 på hverdage. Mødetiden aftales nærmere ved ansættelsen. Stillingen ønskes besat pr.1. maj eller efter aftale.
Kontakt For nærmere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Helle Erbs tlf. 3862 2131.
Ansøgning Ansøgning indeholdende relevant dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring samt CV, sendes online via vores e-rekrutteringssystem.
Ansøgningsfrist er den 26. marts 2025.
Vi holder samtaler torsdag den 10. april 2025 og fredag den 11. april 2025.