Vi opnormerer og søger en faglig koordinator til Børne- og Unge Rådgivningen i Faxe Kommune
Vi søger dig der sammen med 3 andre dygtige koordinatorer i myndighed, har mod på og byde ind i en spændende udviklingsproces og være med til at sikre den faglige kvalitet og retning i den rådgivning vi leverer til udsatte børn og familier i Faxe Kommune. Vi søger dig med en særlig interesse for- og erfaring med aldersgruppen 14-23 år.
Afdelingen står midt i en stor og spændende udvikling med afsæt i en udviklings og genopretningsplan, som blandt andet indebærer et 2 årigt forløb med Task Force og et gennemgående fokus på faglig udvikling både for den enkelte rådgiver og afdelingen som helhed.
Som faglig koordinator har du en udfordrende og afvekslende hverdag i en fagligt udfordrende stilling, hvor opgaverne varierer og hverdagen ofte bliver uforudsigelig. Da stillingen er en opnormering og vi aktuelt arbejder på at indføre en aldersopdeling i de opgaver rådgiverne sidder med, får du rig mulighed for selv at være med til at tilrettelægge den fremadrettede opgaveløsning på området
Om dig:
Om stillingen:
Som faglig koordinator bliver du den ene af tre koordinatorer i Børn og Familierådgivningen – du vil primært have opgaver vedrørende de 14-23 årige. Du vil indgå i et tæt samarbejde med afdelingens jurister, rådgivere og ledere. Din nærmeste leder er afdelingsleder i Børne- og Unge Rådgivningen.
Du bliver en del af en afdeling hvor myndighed og udfører er samlet under samme familiechef og du vil arbejde tæt sammen med de faglige ledere hos Familie- og Ungeindsatsen.
De faglige koordinatorers funktion og opgaver er primært at sikre den daglige drift i afdelingen i henhold til afdelingens strategi samt sikre progression i opgaveløsningen herunder:
Om afdelingen:
Børn- og Unge Rådgivningen består af 25 medarbejdere og er en del af Familieområdet med yderligere 3 afdelinger og en fælles ledelse af familiechefen. Afdelingen varetager opgaver inden for barnets lov og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Vores arbejde spænder bredt, og vi har samarbejdsflader i alle dele af organisationen. Vi har en uformel omgangstone, hvor det skal være sjovt at gå på arbejde og samtidig leverer vi resultater af høj kvalitet. Vi arbejder ud fra devisen ”frihed under ansvar”, hvor viden er noget vi deler. Vi har et kollegialt fællesskab, hvor vi spiller hinanden gode og løfter i flok.
Om Center for Børn, Unge & Familier:
Center for Børn, Unge & Familier er et nyt og stort center, der har det faglige og økonomiske ansvar for en meget vigtig del af velfærdsområdet i Faxe Kommune. Ca. 1.200 ansatte arbejder hver dag engageret og målrettet på at tilbyde vores børn, unge og familier tilbud og indsatser af høj kvalitet på socialområdet, dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet. Center for Børn, Unge & Familier er en arbejdsplads, hvor vi sætter en ambition i at stå på tæer for at gøre vores bedste, vi åbner dørene og inddrager borgerne i helhedsløsninger, og vi er et stort hold bestående af holdspillere, der spiller hinanden gode og løfter i flok. Vores mantra er at resultatskabelse, samarbejde og ledelse sker med hoved, hjerte og handling, hvilket for os betyder, at vi tilstræber høj faglighed i alle funktioner, arbejder ud fra viden om, hvad der virker, sætter vigtige menneskelige værdier som dialog, samarbejde og ordentlighed i centrum samt viser handlekraft og vedholdenhed for at nå vores mål.
Søg jobbet
Straffe- og Børneattest indhentes inden ansættelse.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir