Ved Afdelingen for Inklusion/PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i Rebild Kommune er en spændende stilling som faglig koordinator ledig til besættelse pr. 1. maj 2025, da vores nuværende koordinator flytter og i den forbindelse har fået nyt arbejde.
ArbejdsopgaverStillingen består af både opgaver som psykolog og som faglig koordinator. Koordinatorfunktionen omfatter opgaver i hele PPR samt i vores tilbud Lettere Behandling. Herudover involverer stillingen opgaver i Lettere Behandling samt alment PPR-arbejde på skoleområdet.
I Inklusion/PPR Rebild arbejder vi konsultativt og forebyggende, tilbyder vejledning, supervision og rådgivning, foretager tests og udarbejder undersøgelser, udfærdiger pædagogisk psykologiske vurderinger (PPV’er) og koordinerer samarbejdet med en række eksterne samarbejdspartnere. Det forventes, at du gennem konsultation, råd og vejledning til forældre, pædagoger og lærere bidrager til et positivt pædagogisk miljø i skoler og dagtilbud med henblik på at sikre trivsel og læring hos kommunens børn og unge. Vi arbejder også med klasse- og stueforløb i skoler og daginstitutioner.
Vi er godt i gang med implementeringen af ”Lettere Behandling til Børn i Psykisk Mistrivsel”, som skal være i fuld drift ved starten af 2026. Lettere Behandling omfatter blandt andet behandling af angst, selvskade, forstyrret spisning og uro. En del af behandlingen vil blive i regi af STIME, men vi har også andre indsatser, som ikke er en del af STIME.
En væsentlig del af din opgave som faglig koordinator vil bestå af at tilrettelægge den daglige varetagelse af opgaveløsningen i det lettere behandlingstilbud, udarbejdelse af procedure og arbejdsgange, rul i forhold til forsamtaler og screeninger, følge med i lovgivning og vejledninger, planlægning af uddannelse og supervision mv.
Du vil dog ikke få et økonomisk eller personalemæssigt ansvar som koordinator. Det ligger ved leder af Inklusion/PPR.
Som koordinator vil du være i tæt samarbejde med leder af PPR, og I vil have løbende afstemning omkring dine opgaver. Koordinatoropgaverne vil variere over tid både i omgang og indhold, men vil fx bestå af tovholder og deltager i arbejdsgrupper, projektledelse, udarbejdelse af procedure og arbejdsgange samt forskellige forefaldende praktiske og administrative opgaver, fx superbruger på it-systemer.
Inklusion/PPRs kontor er beliggende på Rådhuset i Støvring. Opgaverne kan dog være i hele kommunen. Hver onsdag samles hele PPR på Rådhuset, hvor vores interne møder er tilrettelagt og der er god mulighed for at sparre med dine kollegaer.
Vi søger en faglig koordinator med følgende profil- Uddannet cand.psych. Gerne autoriseret eller tæt herpå.
- Lyst til koordinerende og administrative opgaver, kombineret med PPR-arbejde og lettere behandlingsforløb
- Have og vedlige holde et højt fagligt niveau, både ifht. PPR og lettere behandling
- Evne og lyst til at arbejde struktureret og ansvarligt med implementering af forskellige tiltag, og projekter, organisatoriske og administrative opgaver
- Tryg ved at holde oplæg og have mange kontakter både internt og eksternt- en god formidler
- Evne og lyst til at sætte dig ind i nye og forskelligartede områder løbende, både psykologfagligt og tværfagligt, men også administrativt, fx lovgivning, it-systemer, procedurer og politiske dagsordner
- Har lyst til at arbejde med børn og unges udvikling, psykiske vanskeligheder, læring og trivsel i samarbejde med lærere, pædagoger, forældre, ledere og tværfaglige kollegaer
- Det er en fordel, hvis du har viden om børn og unge med selvskade og/eller spiseforstyrrelse. (Vi har ikke mange børn med disse vanskeligheder, men vores viden er ikke så stor på dette område, som på flere af de øvrige behandlingsområder, hvor vi har meget erfarne psykologer)
- Har viden om, og gerne erfaring med, evidens- og manualbaseret behandling
- Interesse for tværfagligt samarbejde - både internt i forvaltningen og med eksterne samarbejdspartnere
- Fleksibel, selvstændig og samarbejdsorienteret holdning.
- Du skal have lyst til at arbejde tæt sammen med ledelsen
- Selvkørende- på den måde, at du skal kunne planlægge din egen hverdag og sætte struktur på dine opgaver
- Lyst og evne til at arbejde både konsultativt samt mere udredende og vurderende, samt med et organisatorisk blik på PPRs praksis
- Medvirke og bidrage til at Inklusion/PPR er et godt sted at arbejde både fagligt og kollegialt
- Kørekort og adgang til bil i arbejdstiden
Vi tilbyder- Et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til at dele stort og småt, og hvor fejl er noget, vi lærer af både hver for sig og sammen
- En solid mentorordning, der får dig godt i gang på din nye arbejdsplads
- Erfarne, dygtige og samarbejdsorienterede kolleger
- En afvekslende og indholdsrig arbejdsdag
- Et job med mange og gode samarbejdspartnere
- Et (tvær)fagligt miljø i udvikling og forandring, med mulighed for at præge denne udvikling via dialog med kollegaer og ledelse
- Stor grad af frihed og medindflydelse i arbejdet og dets tilrettelæggelse.
- Gode muligheder for faglig sparring
Om Inklusion/PPRInklusion er en del af Center Børn og unge og udgør ca. 24 medarbejdere med en bred tværfaglighed bestående af pædagogfaglige konsulenter, fysioterapeut, psykologer, læse - og tale/høre konsulenter. Aktuelt arbejder vi i en struktur med tre selvstændige distriktsteams, der betjener et geografisk område af kommunen. Teamet er sammensat af forskellige faggrupper med henblik på at fremme den tværfaglige indsats. Vores samarbejdspartnere på både myndigheds- og sundhedsområdet har valgt at organisere sig på samme måde, så der er god mulighed for fælles aftaler, samarbejde og planlægning på tværs af afdelinger.
Omdrejningspunktet for arbejdet i Inklusion/PPR er forebyggende og inkluderende i forhold til børn og unge fra 0 år og til de forlader grundskolen. Vores udgangspunkt er at understøtte de mange faglige kompetencer, som skoler og dagtilbud allerede råder over og sætte dem yderligere i spil.
I alt vores arbejde lægger vi vægt på høj faglighed, relationer, konsultative metoder, sparring og supervision.
Vi tager udgangspunkt i et helhedssyn og samarbejder med skoler, dagtilbud og andre samarbejdspartnere om, at alle børn skal trives, udvikles og modtage læring i de fællesskaber, de indgår i. I dette arbejde ser vi forældrene som vigtige samarbejdspartnere og inddragelse af dem i metoder og beslutninger som noget naturligt og væsentligt.
Løn- og ansættelsesvilkår jf. gældende overenskomst.
Hvis du har spørgsmåltil stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Inklusion/PPR Maria Skou Larsen på telefon 25 35 71 17 eller psykolog og TR Sofie Grønnegaard Andersen på telefon 24 59 76 36.
AnsøgningsfristMandag den 24. marts 2025 kl. 8.00.
Udvalgte ansøgere vil blive inviteret til samtale i løbet af eftermiddagen den 25. marts 2025.
Samtalerne afholdes fredag den 28. marts 2025 på rådhuset i Støvring.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune