1. Alle Job
  2. Økonomi
  3. Lolland
UDLØBET

Lolland Kommune - Budget og regnskab

Faglig koordinator til Team Budget og Regnskab

Fuldtid

Permanent

Jernbanegade 7, 4930 Maribo, Danmark

SE PÅ KORT
Lolland Kommune
ID: 2667523
|
Indrykket for 131 dage siden

Vil du være en del af hjertet i den centrale økonomifunktion i Lolland Kommune? Kan du skabe overblik og sammenhæng i opgaverne? Så er du måske vores nye kollega! 

Om jobbet 

I denne stilling bliver du en central del af kommunens økonomistyring. Du skal give økonomikonsulenterne faglig sparring og være med til at sikre en høj kvalitet i kommunens økonomistyring. Du kommer til at deltage i de løbende budgetopfølgningsmøder med sektorchefer og direktører, og skal bidrage til sagsfremstillinger i økonomiske sager.

Som faglig koordinator skal du desuden selv fungere som økonomikonsulent på et driftsområde i samarbejde med en økonomikonsulent. Ideelt set vil det være på arbejdsmarkedsområdet, men hvis du har erfaring fra og viden om et andet driftsområde, kan det i stedet være det område.

En vigtig opgave i stillingen er i forhold til udvikling af økonomistyringen. Lolland Kommune er særdeles økonomisk vanskeligt stillet. Dette bevirker, at hele organisationen fokuserer meget på at udvikle opgavevaretagelsen, så vi udnytter ressourcerne bedst muligt. Dette hjælper vi organisationen med, men vi skal også selv bidrage til en effektiv opgaveløsning. Dette betyder, at vi er meget åbne for nye idéer og nye måder at udvikle, digitalisere og effektivisere økonomistyringen, så vi bedst muligt kan understøtte styringen af organisationen så effektivt som muligt. Vi arbejder også på at udvikle økonomifunktionens kompetencer, så vi fortsat kan hjælpe til med, at Lolland Kommune også i fremtiden kan levere god service til kommunens borgere.

Stillingen er nyoprettet, og du kommer til at referere til sektorens souschef, som leder Team Budget og Regnskab og Team Økonomisk Sekretariat. 

Om dig 

Du brænder for god økonomistyring, og for at skabe gode relationer på tværs af organisationen. Du har lyst til faglig ledelse. Du kan begå dig i en politisk ledet organisation, hvor du kan bidrage med klare og præcise sagsfremstillinger, som forklarer komplekse økonomiske problemstillinger på en letforståelig måde.

Du har sans for detaljen, men kan også se det store billede – det er der behov for, når en kompleks organisation som en kommune skal styres. Du trives i en rolle, hvor du både fungerer som rådgiver og som kontrollant for fagområderne.

Det vil være et stort plus, hvis du er stærk analytisk, og hvis du kan lede projekter.

Du medvirker til et godt samarbejde i teamet og med samarbejdspartnerne. Du kan udvise tillid til, at kollegaerne kan løse deres opgaver selvstændigt og selv kan overholde deres deadlines. Men du er der for dem, når de har behov for sparring og støtte.

Du har stor erfaring med økonomistyring, og gerne fra en kommune eller anden offentlig organisation. Du kan have en uddannelse med fokus på økonomi, men andre uddannelsesmæssige profiler kan også være interessante. Det vigtigste er, at du har en god forståelse for økonomi og for det at arbejde i en politisk ledet organisation.

Central rolle i kommunens økonomistyring

Brænder du for at hjælpe politikere og ledelse med at styre en kommunes økonomi? Her har du muligheden for at få en central rolle i styringen af Lolland Kommunes økonomi. Du finder næppe en kommune med mere udfordrende økonomiske rammevilkår, men til gengæld kan vi tilbyde et job i en kommune, hvor fokus på god økonomistyring er stor, og hvor du kan få spændende faglige udfordringer.

Vi er i gang med et generationsskifte og en opkvalificering af Lolland Kommunes centrale økonomi- og udbudsafdeling, og søger derfor flere medarbejdere. Denne stilling er som faglig koordinator i Team Budget og Regnskab i Sektor for Økonomi, Kultur og Fritid.

Team Budget og Regnskab består af 8 dygtige og erfarne økonomikonsulenter, og understøtter bl.a. sektorerne i forbindelse med: 

  • Løbende økonomistyring
  • Budgetlægning
  • Budgetopfølgninger til fagudvalg og ledelse
  • Rådgivning og sparring
  • Månedlig udarbejdelse af ”Mit Forventede Regnskab”
  • Kontoplaner 
  • Analyser og rådgivning ift. økonomiske problemstillinger 
  • Samarbejde med revisionen
  • Indberetninger til statslige myndigheder ift. støtteordninger, statistikker og kontrol 
  • Sagsfremstillinger til politiske udvalg

Om sektoren

Økonomi, Kultur og Fritid omfatter Lolland Kommunes centrale økonomifunktion samt Bibliotek, Borgerservice, Lolland Musikskole og Nakskov Idrætscenter foruden Kultur og Fritidssekretariatet. Økonomifunktionen består af fire teams: Team Budget og Regnskab, Økonomisk Sekretariat, Økonomiservice samt Udbud og Indkøb. Økonomifunktionen har kontorer i Jernbanegade 7, som er beliggende lige ved siden af stationen i Maribo.

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, der prioriterer samarbejde højt. Selvom du løser dine opgaver selvstændigt, er der altid mulighed for sparring med dine dygtige kollegaer. Du indgår i et team bestående af otte dedikerede medarbejdere og med direkte reference til Souschefen. Hos os får du frihed under ansvar og god mulighed for at planlægge din egen tid. Derfor tilbyder vi f.eks. mulighed for faste hjemmearbejdsdage. Vi prioriterer kompetenceudvikling højt, og investerer gerne i din faglige udvikling.

Lyder stillingen som noget for dig?

Hvis du drømmer om at blive en del af vores team, skal du sende din ansøgning senest søndag den 18. august 2024. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Jørgen Steen Nielsen på tlf. 21 55 29 81 (ikke tilgængelig i perioden 19. - 25. juli). 

Samtaler afholdes i uge 34. 

Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. oktober 2024 eller snarest derefter. 

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Økonomikoordinator
Sjælland
Økonomikoordinator
Lolland
Økonomikonsulent
Sjælland
Økonomikonsulent
Lolland

Andre job der minder om dette

    Lolland Kommune

    Lolland Kommune - Sektor for Service, Bygninger og Faciliteter

    Chefkonsulent - Økonomi og analyse til Service, Bygninger og Faciliteter

    Fuldtid

    Søndre Boulevard 80A, 4930 Maribo, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Brænder du for økonomistyring, analyse og udvikling af effektive løsninger? Vil du være med til at forme en nyoprettet sektor? Så er du måske den engagerede Chefkonsulent, vi leder efter til Service, ... Læs mere
    Lolland Kommune

    Fuldtid

    Lykkebækvej 2, 4600 Køge, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Alleen 15, 4180 Sorø, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Alleen 15, 4180 Sorø, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Fulbyvej 15, 4180 Sorø, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

Søg efter andre job