1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Herlev

Herlev Kommune

Faglig leder til Job og Aktivitetscenter Hørkær

Fuldtid

Permanent

Hørkær 4, 2730 Herlev, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2724566
|
Indrykket for 2 dage siden

Er du klar til at kaste dig ud i at understøtte og udvikle den faglige indsats for voksne borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsniveau?

Kort om stillingen

På Job og Aktivitetscenter Hørkær er vi i fuld gang med at udvikle og implementere nye tiltag i det stærke faglige fundament, vi allerede står på. Derfor søger vi en faglig leder, der brænder for at være med til at få vores mange gode ideer til at leve i dagligdagen.

Din rolle

Din primære opgave bliver at lede og koordinere den faglige retning i huset. Derfor er det vigtigt, at du er dygtig til at skabe rammer for og styrke de faglige samarbejdsrelationer. Du vil referere til, og være i tæt samarbejde med, lederen af Job og Aktivitetscenter Hørkær. Du vil have samarbejde med de øvrige ledere i Voksensociale tilbud om forskellige faglige emner.

Som faglig leder forventer vi, at du er opdateret på den faglige viden for vores målgruppe, og nysgerrig på udviklingen af denne. Du må meget gerne kende til den faglige metode VUM/VUM 2.0 og kunne vejlede og vise retning for medarbejderne i deres arbejde med målsætninger og dokumentation af det pædagogiske arbejde.

Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • Har en stærk socialfaglig viden og erfaring med målgruppen 
  • Trives med at påtage dig fagligt lederskab og skabe resultater gennem dialog 
  • Kan træffe selvstændige beslutninger og tage ansvar for komplekse opgaver
  • Kan arbejde struktureret og systematisk med opgaverne
  • Kan sætte tydelig retning og formidle de forventninger, der er til opgaveløsningen
  • Kan omsætte ideer og udviklingstiltag til den daglige drift 

Din person:

Vi lægger vægt på, at du er god til at samarbejde og møder udfordringer med gå-på-mod og godt humør. Det er vigtigt, at du er god til at inspirere medarbejderne og skabe følge- og medejerskab i både det daglige pædagogiske arbejde og den faglige udvikling.

Du vil blive en del af en ledelse, der:

  • insisterer på at trivsel, udvikling og læring for både borgere og medarbejdere hver eneste dag. 
  • Står på, at fællesskab forpligter for, at vi hver dag kommer i mål med dagen og et skridt nærmere vores mål.

 Vil tilbyder en arbejdsplads, hvor:

  • Faglighed og samarbejde er kodeord, så vores forskellige kompetencer kommer i spil
  • Trivsel vægtes højt og vi ser det som et fælles ansvar for borgere og medarbejdere
  • Man bliver mødt af mange smil hver dag
  • Der er en uhøjtidelig omgangstone
  • Der er god mulighed for personlig og faglig udvikling

Job og aktivitetscenter Hørkær

Job & Aktivitetscenter Hørkær udbyder beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud (efter Servicelovens § 103 og 104) til voksne borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. 

Hørkær er en velfungerende arbejdsplads med fagligt dygtige medarbejdere, som er villige til at gå langt for at sikre borgerne en god og udviklende hverdag. Vi lægger vægt på en positiv indstilling og en god omgangstone, som gør, at Hørkær er et godt sted for både borgere og medarbejdere.

Hørkær er organisatorisk en del af det voksensociale område i Herlev Kommune.

Læs mere om Job og Aktivitetscenter Hørkær her: 

www.hørkær-herlev.dk

Du skal søge denne stilling, hvis du ønsker dig en travl men spændende dagligdag omgivet af borgere og medarbejdere, der hver dag ønsker, at dagen skal blive spændende, indholdsrig og fyldt med glæde.

Praktiske oplysninger:

Yderligere oplysninger om stillingen fås hos Leder Lars Linding Urup. Du er meget velkommen til at kontakte Lars og høre mere om Hørkær og jobbet, på mobil; 4033 4056 eller mail; [email protected]

Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2024 eller snarest herefter. Stillingen er på fuld tid. Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist torsdag den 17. oktober klokken 12:00

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 43. Der vil være personlighedstest for kandidater der går videre til 2. samtale

Mød vores medarbejdere
herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

 

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Faglig leder
Herlev
Faglig leder
Hovedstaden
Ledelse
Herlev
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Imerco A/S

    Butikschef søges til vores nyrenoverede butik Imerco Herlev

    Fuldtid

    Herlev Torv 2, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Lyskær 3F, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Lyskær 3F, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Lyskær 3F, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job