1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København

Københavns Kommune - Musvågevej

Faglig stærk og empatisk social- og sundhedsassistent til lille boafdeling med 8 beboere på bo- og dagtilbuddet Musvågevej i det skønne Nordvest

Fuldtid

Permanent

Musvågevej 24, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2801570
|
Indrykket for 2 dage siden

Vi leder efter dig, der drømmer om at arbejde med din faglighed i en pædagogisk ramme med fokus på 8 fantastiske beboere i tværfagligt samarbejde med engagerede og gode kollegaer.

Vil du være med til at tage ansvar og gøre en stor forskel for mennesker med handicap? Måske er det dig, der skal være vores nye kollega?

Din opgave og vores pædagogiske tilgang
Arbejdet som social- og sundhedsassistent på Musvågevej 1. Syd er mangfoldigt og rummer både ansvarsfulde og vigtige opgaver indenfor din faglighed som social- og sundhedsassistent, men rækker også i høj grad ind i det pædagogfaglige område. Det er derfor vigtigt, at du ønsker at arbejde tværfagligt. Hvis du ikke har erfaring med det pædagogiske område, skal du have mod på og lyst til at udvikle dine evner indenfor det pædagogiske felt.

I vil være to social- og sundhedsassistenter på afdelingen, der sammen vil stå som tovholdere for oplæring af nye medarbejdere i sundhedsfaglige opgaver på afdelingen, herunder sondehåndtering, kateterpleje, medicinhåndtering, hygiejne m.m.

Derudover vil dine opgaver omfatte løbende supervision af kollegaer i sundhedsfaglige opgaver, så vi sikrer en vedligeholdelse af kompetencer indenfor den sundhedsfaglige pleje. Der vil også være opgaver forbundet med kontakt med andre dele af sundhedssektoren under indlæggelser, undersøgelser m.m., deltagelse ved neurologiske og psykiatriske tilsyn, udarbejdelse af sundhedsfaglig dokumentation, herunder plejeplaner m.m. Vi har også et sundhedsfagligt team i huset, der understøtter den sundhedsfaglige indsats på de enkelte afdelinger.

Arbejdet med de sundhedsfaglige opgaver sker i sammenhæng med det daglige arbejde på afdelingen, hvor du vil deltage på lige fod med dine pædagogiske kollegaer i arbejdet omkring borgernes almene trivsel og hverdag.

Beboerne på 1. Syd er voksne udviklingshæmmede med forskellig grad af multiple funktionsnedsættelser, der alle har brug for en empatisk, rolig og vedholdende indsats. De er livlige, humoristiske og nyder en hverdag med nærvær, fællesskab og høj selvbestemmelse.

Den største del af dit arbejde vil du bruge med borgerne på at skabe en god og tryg hverdag, hvor vi systematisk arbejder med udviklings- og aktivitetsplaner. Du vil også støtte borgerne i personlig pleje som fx hjælp til bad, toiletbesøg og medicinhåndtering. Du får også en vigtig dokumentationsopgave, der skal sikre, at borgernes data altid er opdateret med sundhedsfaglige og pædagogiske fremskridt og udfordringer.

På et botilbud er der også diverse ad hoc-opgaver som f.eks. mødeaktiviteter, og alle medarbejdere er fælles om at få bostedet til at fungere. Det betyder også, at vi griber karkluden, sætter kaffe over, hjælper med madlavning og deles om oprydningen i fællesområderne.

Det er ikke et krav, at du har erfaring fra området, når du starter, men vi forventer, at du er villig til at lære og engagere dig i arbejdet med borgere og kolleger.

Vi leder efter dig, der

  • er uddannet social- og sundhedsassistent, og som er motiveret for at arbejde indenfor handicapområdet
  • forstår at sætte borgernes trivsel i første række, er nysgerrig i din faglige tilgang, tør byde ind med nye idéer og ser muligheder for at øge borgernes trivsel
  • ikke er bange for at tage ansvar, og som kan påtage dig sundhedsfaglige opgaver og medvirke til et godt samarbejde med beboere og pårørende
  • kan se vigtigheden af god dokumentation − du behøver ikke skrive og stave perfekt, men uanset hvad skal du være med til at sikre god dokumentation

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor du vil møde spændende og skønne borgere og engagerede kollegaer med stor hjertevarme og godt fællesskab, og hvor vi sparrer med hinanden for at opnå en viden, som skal sikre, at vores beboere oplever trivsel og værdi. Her vil du få mulighed for at præge udviklingen for både beboerne og for arbejdspladsen.

Vi er en arbejdsplads med fokus på din og dine kollegers trivsel. Vi prioriterer derfor, at du får en god oplæring gennem vores onboardingprogram, som vil give dig et godt kendskab til din kommende arbejdsplads og dine arbejdsopgaver. Dertil afholder vi interne kurser i vores pædagogiske og autismespecifikke metoder – herunder tilbyder vi gode muligheder for at komme på efteruddannelse inden for autismepædagogik og andre relevante fagområder.

Hvem er vi?
Bo- og dagtilbuddet Musvågevej er en del af Center for Længerevarende Boformer under Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Vi har hjemme på Musvågevej i Københavns Nordvestkvarter, og vi har derfor både byliv med caféer og butikker samt parker, ro og natur i nærheden.

På Musvågevej bor i alt 50 mennesker med nedsat funktionsevne, 6-8 borgere på hver afdeling. Der er ansat i alt ca. 100 dygtige medarbejdere, der varetager de daglige pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver på de forskellige afdelinger. Alle bidrager vi til, at beboerne kan leve deres liv på egne præmisser.

Vi er et livligt hus med hjemlig hygge og plads til alle. Vi har en dejlig gårdhave, busser, ladcykler og en løbevogn, så alle, uanset handicap, har mulighed for at komme ud og få vind i håret og opleve lokalsamfundet. Vi har også egen parkering.

Læs mere om bo- og dagtilbuddet Musvågevej her.

Praktiske detaljer og informationer
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med ansættelse snarest. Vi indhenter referencer og straffeattest i forbindelse med ansættelsesproceduren.

Dine arbejdstider vil ligge i tidsrummet fra kl. 7.00-23.00. Der er weekendarbejde hver anden weekend, og du må forvente arbejde på nogle helligdage.

Har du spørgsmål vedr. stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Rebekka Rasmussen på 21 38 31 16 på hverdage mellem kl. 9.00-15.00.

Søg via linket senest onsdag den 15. januar 2025
Samtaler vil blive afholdt løbende og senest i uge 4.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Social- og sundhedsassistent
København
Social- og sundhedsassistent
Hovedstaden
Pleje og omsorg
København
Pleje og omsorg
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Plejecentret Hørgården Midlertidigt Pleje Ophold

    Social- og sundhedsassistenter til Plejecentret Hørgården – Midlertidigt Pleje Ophold

    Fuldtid

    Brydes Allé 32, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Hørgården Midlertidigt Pleje Ophold opnormerer! Er du uddannet social- og sundhedsassistent og til det ”akutte” felt, så søger vi lige nu dag-, aften- og nattevagt. Kom og bliv en del af et fantastisk... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Østbanegade 119, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vi leder efter to uddannede social- og sundhedsassistenter, som er klar på at give den gas med os i Hjemmeplejen Indre By/Østerbro, Gruppe B - 37 timer om ugen fra 1. februar 2025 eller efter aftale. ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Deltid

    Fensmarkgade 65, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Kunne du tænke dig at være det første ansigt, borgerne møder, når de stifter bekendtskab med aftenplejen? Er du uddannet social- og sundhedsassistent? Er du til hjemmepleje? Kan du se dig selv med et ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Provstevej 4, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Er du åben for at integrere din sundhedsfaglige ekspertise i en pædagogisk kontekst? Din indsats gør ikke kun en forskel – den forandrer liv. Vil du være med til at skabe et godt og meningsfuldt liv f... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Thorupsgade 8, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Vil du være med til at sætte kursen for den rehabiliterende indsats og gøre en forskel for borgere med psykiske vanskeligheder og misbrugsproblemer? Så er du måske vores nye kollega. Thorupgården er e... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job