1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Svendborg
Nyt job

Lunde Forsorgshjem, Sydfyn

Faglig teamleder søges til Lunde forsorgshjem

Fuldtid

Permanent

Højevej 29, 5771 Stenstrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2864632
|
Indrykket for 1 dage siden

Har du erfaring med ledelse af teams og beboere med komplekse udfordringer? 

Er du god til at opbygge relationer, skabe følgeskab og faglig retning?

Har du interesse i at arbejde med metoder og kan du dokumentere din indsats systematisk for at sikre en velfungerende og effektiv daglig drift.

Hvis du er handlekraftig, kan skabe psykologisk tryghed og tænker i muligheder, så kan du være den faglige teamleder, vi søger på Lunde forsorgshjem. Vi søger en faglig teamleder der er empatisk, engageret og faglig stærk

Som faglig teamleder bliver du en del af lederteamet og et meget nærværende medarbejderteam med forskellige fagligheder. Sammen skaber vi rammerne for at sikre, at fagligheden er til stede og at vores indsats overfor hjemløse borgere er i udvikling.

Som faglig teamleder får du ansvaret for den faglige ledelse af to teams, herunder planlægning og koordinering af opgaver i relation til arbejde med borgerne. Du skal være med til at sikre, at teamene opnår deres mål og leverer resultater til tiden.

Du bliver en del af et team, hvor vi arbejder tæt sammen og har fokus på hinandens kompetencer og trivsel og er optaget af at lykkedes i fællesskab. Som faglig teamleder sikrer du, sammen med daglig leder, den daglige drift under hensyntagen til medarbejdernes kompetencer.

Du skal have en god energi, et drive som smitter og en personlighed, som skaber tryghed og tillid.

Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte menneske, og vi møder hinanden nysgerrigt og anerkendende og ønsker at alle oplever en arbejdsplads, som vi er glade for og stolte af. Vi bifalder, når medarbejderne tænker højt og dermed finder løsninger og gør opmærksom på, hvis noget skal justeres.

Du vil som faglig teamleder på Lunde forsorgshjem træde ind i en organisation, som er i trivsel.

Om os:
Lunde forsorgshjem ligger i dejlige landlige omgivelser med gode muligheder for aktiviteter indenfor og udenfor i dejlige omgivelser.

Lunde Forsorgshjem, Sydfyn, er et midlertidigt opholdssted efter serviceloven § 110, ejet af Den Socialfaglige Organisation ApS. Vi modtager borgere over 18 år uanset køn, som ikke har - eller kan opholde sig i - egen bolig, fordi de på grund af særlige sociale vanskeligheder har behov for et botilbud og/eller aktiverende støtte og omsorg. Der er plads til 46 beboere fordelt på to kollegier med mulighed for også at tilbyde støtte efter servicelovens § 107.

Vi arbejder anerkendende og ressourceorienteret med udgangspunkt i Housing First strategien, hvor målet er, at borgeren kommer i egen bolig med rette støtte efter endt ophold på forsorgshjemmet. Empowerment er grundlæggende for vores arbejde og en vigtig værdi er derfor at respektere borgernes egne valg, deres normer og værdisæt. Vi arbejder anerkendende og ressourceorienteret og støtter og hjælper borgerne til et selvstændigt liv. Vi har i arbejdet fokus på at understøtte en udviklende proces, hvor borgeren gennem samtaler, støtte og rådgivning styrkes i at få blik for egne ressourcer, handlefrihed og muligheder.

På Lunde forsorgshjem arbejder vi i teams, fordi det giver mange fordele, både for den enkelte, for borgerne og for Lunde Forsorgshjem som helhed. Vores teams er sammensat af medarbejdere med forskellige færdigheder og erfaringer, således kan de komplementere hinandens styrker og kompensere for svagheder. Det skaber et bredere perspektiv og øger kvaliteten af arbejdet.

Samarbejde i teams fremmer idéudveksling, hvilket kan føre til mere kreative løsninger og innovation. Flere personer tænker på nye måder at tackle problemer på. Når man arbejder i et team, deles ansvaret for opgaverne. Det kan mindske stress og sikre, at opgaverne bliver løst effektivt, da folk kan støtte hinanden.

At arbejde i et team skaber et fællesskab, hvor medarbejderen kan motivere og støtte hinanden, hvilket kan føre til højere moral og større arbejdsglæde.

Som faglig teamleder er din rolle at medvirke til at udvikle teamsamarbejdet og sikre at samarbejdet giver mulighed for læring og faglig udvikling. Du skal være medvirkende til at medarbejderne udvikler nye færdigheder, får feedback og forbedrer deres professionelle evner gennem samarbejdet.

Lunde forsorgshjem er en del af Den Socialfaglige Organisation ApS, der er en landsdækkende virksomhed med mere end 250 ansatte. Vi er specialiseret i at lave tilpassede løsninger af høj kvalitet på det socialfaglige område, hvor vi sætter mennesket i centrum. Vi vægter et godt arbejdsmiljø, kvalitet og ordentlighed højt i vores måde at drive virksomhed på. 

Din profil:
Du er socialfaglig uddannet på bachelorniveau som f.eks. socialrådgiver eller pædagog og har teamledererfaring.

Du står fast i din teamledelse og hviler i forandringsprocesser. Du vægter psykologisk tryghed, trivsel og arbejdsmiljø højt, men ikke på bekostning af faglighed og kerneopgaven omkring borgerne.

Du er god til at motivere og inspirere til både faglig og personlig udvikling, og du er en dygtig teamleder med en involverende, lydhør, retningsgivende og tydelig ledelsesstil.

Du vægter dit ledelsesrum højt med plads til forstyrrelser og nye idéer, og gerne til gavn for hele huset. Du er i din teamledelse struktureret, synlig, nærværende, fleksibel og optaget af at finde løsninger, da vi sjældent ser begrænsninger.

Du kommunikerer anerkendende, motiverende og tydeligt og du inviterer til gensidig dialog med både beboere, medarbejdere og andre samarbejdspartnere. Du har en personlig robusthed og kan fastholde dine personlige grænser i forhold til beboernes ofte kaotiske og konfliktfyldte liv. 

Du kan medvirke til implementering og videreudvikling af værdier, arbejdsprocesser og metodeanvendelse mv. Du har kendskab til at arbejde ud fra kvalitetsmodellen med fokus på vedvarende udvikling og på kerneopgaven.

Du kan medvirke til at sikre en løbende udvikling af tilbuddet; blandt andet baseret på et systematisk dokumentationsarbejde.

Du er fleksibel og har lyst til en spændende stilling med masser af ansvar og udviklingsmuligheder. Du har lyst til at præge hverdagen på Lunde forsorgshjem med din deltagelse i alt fra faglig udvikling, vidensdeling til at være medskabende af et stimulerende arbejdsmiljø.

Derfor skal du vælge os:
På Lunde forsorgshjem bliver du en del af en arbejdsplads som vi alle er stolte af, med en tværfaglig kompetent medarbejdergruppe. Du vil blive en del af en arbejdsplads, hvor vi er optaget af, at alle skaber værdi og har værdi.

Du vil i tæt samarbejde med daglig leder og lederkollegaer på tværs af organisationen indgå i et ambitiøst lederteam, hvor der både er plads til åben refleksion og faglig sparring, og hvor vi synes godt om at grine sammen.

Du bliver en del af et lederteam, hvor der ikke er langt fra idéer til beslutninger, med deltagelse i ledermøder hver 14. dag, supervision i ledergruppen på tværs af Den Socialfaglige Organisation.

Du vil have rig mulighed for at udvikle din teamledelse, og du får mulighed for at udvikle dine faglige ambitioner sammen med engagerede kollegaer og mulighed for kontinuerlig kompetenceudvikling.

Du får fuldtidsstilling, hvor ansættelsesforholdene aftales individuelt under hensyntagen til erfaringer og kompetencer.

Du bliver en del af en arbejdsplads med dygtige og kompetente medarbejdere, som arbejder på tværs af faggrupper og en spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor det faglige niveau vægtes højt, og hvor der er lydhørhed overfor dine idéer og faglige input.

Du får gode ansættelsesvilkår, rettigheder, pensionsordning og sundhedssikring.

Du skal være opmærksom på, at der forekommer skiftende arbejdstider samt varetagelse af bagvagtsfunktion. Bagvagtsfunktionen deles med øvrige lederkollegaer.

Tiltrædelse: Den 1. maj 2025

Løn og ansættelsesvilkår:

Ansøgningsfrist:  21. marts 2025 kl. 12:00.

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt: fredag d. 28. marts 2025.

Krav om kørekort til almindelig bil og tilfredsstillende straffeattest.

Har du yderligere spørgsmål, kontakt daglig leder Sabine Christensen Bostan på telefon 42483525 eller mail: [email protected]

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamleder
Syddanmark
Teamleder
Svendborg
Ledelse
Syddanmark
Ledelse
Svendborg

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    SH Group A/S

    ERP Lead til SH Group – Digital Transformation og Forretningsoptimering

    Fuldtid

    Kuopiovej 20, 5700 Svendborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Jernbanevej 9, 5882 Vejstrup, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Kuopiovej 11, 5700 Svendborg, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

Søg efter andre job