Vi søger en engageret faglig vejleder for Cand. negot.-studier ved det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet i Odense, med forventet start 1. april 2025.
Stillingen kan søges af studerende indskrevet på Negot.-uddannelsen. Ansøgere skal som minimum have afsluttet det første år af bacheloruddannelsen inklusive førsteårsprøven, på tiltrædelsestidspunktet.
Ansættelsen er for 2 år med mulighed for forlængelse. En ansættelse henover mere end to semestre vil være at foretrække.
Jobbet som faglig vejleder omfatter:
- faglig vejledning af nuværende og kommende negot.-studerende
- hjælp til behandling af ansøgninger om dispensation, merit og forhåndsmerit
- formidling af nyheder, arrangementer mv. af relevans for de studerende
- planlægning og afvikling af introforløb sammen med studieleder og tutorer
- deltagelse i studienævnets arrangementer
- deltagelse i de store informations- og rekrutteringsarrangementer
- deltagelse i kurser, informationsmøder mv. som afholdes af Studievejledningen på Humaniora
Der vil være spidsbelastning i jobbet som faglig vejleder i perioden omkring studiestart samt til events som Åbent Hus og Studiepraktik.
Vi søger en person, der
- er imødekommende, motiveret og udstråler engagement, nærvær og empati
- er professionel i sit arbejde og kan adskille rollen som faglig vejleder fra rollen som ven og medstuderende
- kan kommunikere klart og tydeligt i skrift og talehar gode organisatoriske evner og har mod på at tale i større eller mindre forsamlinger
- har et godt kendskab til studieordningerne for Cand. negot.-studier, hvilket er en forudsætning for det senere arbejde
- har gode samarbejdsevner og har lyst til at indgå i et samarbejde med studieleder, studienævnssekretær og studiesekretariat
Dette kan vi tilbyde:
- et selvstændigt arbejde med stort ansvar og mulighed for personlig og faglig udvikling
- et job med stor fleksibilitet i dagligdagen, især i eksamensperioder
Kontaktoplysninger
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
- Sofie Groule Barsøe og Didde Møller Lauridsen, begge faglig vejledere, [email protected],
- Studieleder Rasmus Nielsen, [email protected]
- Studienævnssekretær Mia Fenat, tlf. 6550 9533.
Ansættelsesvilkår og ansøgningAnsættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.
Ved ansættelse som faglig vejleder er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Såfremt du endnu ikke har været til eksamen, skal ansøgningen i stedet for eksamensudskrift indeholde din indskrivningsbekræftelse. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes
her.
AnsøgningsfristAnsøgningsfrist 5. marts 2025 kl. 23.59
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.