Har du lyst til at bruge dine kompetencer, og brænder du for at skabe en hverdag, hvor vores beboere bliver set og hørt? Er du uddannet social- og sundhedsassistent? Så søg stillingen nu.
Fleksibilitet, rummelighed og samarbejde
Omsorgscentret Hjortespring er et plejehjem med fokus på beboerinddragelse og -medbestemmelse. Vi er ca. 120 kollegaer, som hver dag samarbejder om at give vores beboere en rar hverdag og gode oplevelser.
Lige nu søger vi en ny kollega, der er social og sundhedsassistent til en stilling med vagter hver 3. weekend fra den 1. maj 2025 eller efter aftale.
Ring til afdelingsleder Lone Dahm Nielsen på 82 56 24 20, hvis du vil høre mere om den ovennævnte ledige stilling og måske komme forbi og hilse på.
Stabilitet, samarbejde og faglig udvikling
Vi søger dig, som har fokus på samarbejde og faglighed, og som har lyst til at være med til at skabe en hverdag for vores borgere, hvor de oplever høj grad af medindflydelse. Du kan bidrage med godt humør, stabilitet og ansvarlighed.
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt. Vi har et trygt og godt arbejdsmiljø med medarbejderindflydelse, og vi hjælper hinanden med opgaverne og deler gerne ud af vores viden og erfaring.
Gratis parkering og træning i arbejdstiden
Omsorgscentret Hjortespring ligger i Herlev i naturskønne omgivelser. Det er tæt på offentlig transport og motorvejen, og du parkerer både cykel og bil gratis hos os.
Vi tilbyder blandt andet træning i vores træningslokale Grotten og gode muligheder for at blive dygtigere og videreudvikle dine kompetencer gennem kurser og temadage.
Læs mere om os og hverdagen på Hjortespring
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter kvalifikationer.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest søndag den 30. marts 2025
Vi holder samtaler løbende.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir