1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Nordfyns
Nyt job

Nordfyns Kommune, Sundhedscenter Nordfyn - Døgn og Dag

Fagligt kompetent sygeplejerske til barselsvikariat, Sundhedscenter Nordfyn - Døgn og Dag

Fuldtid

Tidsbegrænset

Vesterled 42, 5471 Søndersø, Danmark

SE PÅ KORT
Nordfyns Kommune
ID: 2844814
|
Indrykket for 1 dage siden
  • Tænker du rehabiliterende, og har du en faglig interesse i kortere, komplicerede behandlingsforløb?
  • Ønsker du at arbejde fagfagligt i en tværfaglig kontekst?
  • Har du et godt overblik, god dømmekraft og gode samarbejds- og beslutningsevner?
  • Kunne du tænke dig at være med i et spændende arbejde med at udvikle og optimere vores sundhedscenter ud fra den rehabiliterende tankegang?

Er svaret ja? – Fantastisk! Så er det måske lige dig, vi står og mangler i vores team.

”Vi er en god og stærk personalegruppe, der har det godt sammen, og man vil aldrig stå alene.” – Camilla SSA

Hvem er vi egentlig, og hvad er opgaven?

Sundhedscenter Nordfyn - Døgn og Dag er Nordfyns Kommunes midlertidige pladser. Tilbuddet består af 20 rehabiliterings- og behandlingspladser fordelt på 14 døgn pladser og 6 dagspladser. Målgruppen for pladserne vil typisk være den ældre medicinske patient med behov for et midlertidigt, intensivt behandlings-, genoptrænings- eller rehabiliteringsforløb, der ikke kan varetages i eget hjem.

Vi er et tværfagligt team bestående af forskellige faggrupper: ergoterapeuter, fysioterapeuter, SOSU assistenter og sygeplejersker.

De tidligere udskrivelser stiller højere og højere krav til vores kompetencer og faglighed. Vi ser ofte borgere med stor kompleksitet i deres sygdomsbillede. Vi mener at succeskriteriet er, at vi formår at løfte dette igennem et tværfagligt samarbejde – både med de faggrupper vores team består af, men i høj grad også med sygeplejen, hjemmeplejen, de praktiserende læger, sygehuset, visitatorer og selvfølgelig borgere og pårørende.

Vi skal i fællesskab sikre at borgernes rejse fra sygehus eller eget hjem til vores tilbud og videre tilbage til eget liv, bliver så helhedsorienteret og tryg som muligt, og at borgerne genvinder et så godt funktionsniveau som muligt.

Som sygeplejerske i Sundhedscenter Nordfyn – Døgn og Dag, vil din rolle og din faglighed i høj grad komme til udtryk gennem dit kendskab til den ældre medicinske patient og hvilke udfordringer og opmærksomhedspunkter, arbejdet med denne gruppe medfører.

Du vil fungere som sundhedsfaglig sparringspartner for dine tætte kolleger i teamet, i den øvrige organisation samt med borgere og pårørende. Du har sans for detaljen, kan spotte vigtige tegn og ændringer, der skal reageres på og vil bidrage til at skabe kvalitet i sektorovergangene.

Arbejdsdagen er ofte uforudsigelig, og de planer du har lagt for dagen, er ikke nødvendigvis sådan dagen forløber.

”Det er et sted, hvor der er mulighed for at lære en masse, og hvor vi prioriterer de faglige debatter.” – Pernille, sygeplejerske

Hvem er du?

  • Du er uddannet sygeplejerske og brænder for dit fag – det er en fordel, hvis du har erfaring med IV-behandling.
  • Du har en bred faglighed, godt overblik og formår at tilrettelægge dit eget arbejde.
  • Du formår at formidle skriftligt, både til kolleger i dit team og i den øvrige organisation, og bidrager dermed til høj faglig kvalitet i sektorovergangene.
  • Du byder selvstændigt ind med din faglighed – både mono- og tværfagligt.
  • Du arbejder innovativt og synes, det er spændende at gå ny veje, prøve nye metoder og være fleksibel i din tilgang til arbejdet og dit fag.
  • Du har en positiv indstilling og godt humør.

Hvad kan du forvente af os?

  • En god introduktion, så du lærer dine kollegaer og resten af huset godt at kende
  • Stor bredde og variation i dit arbejde
  • Ansvar og medindflydelse
  • Tæt tværfagligt samarbejde i hverdagen for at imødekomme borgernes individuelle behov
  • Fokus på et godt læringsmiljø, synlig ledelse og plads til nytænkning, hvor du har mulighed for at præge udviklingen
  • Sundhedsordning

Alt det praktiske

Vi holder til ved Vesterbo Plejehjem, Vestervænget 23, 5471 Søndersø.

Stillingen er på 37 timer, med mindre andet aftales.

Tiltrædelse 1. maj 2025.

Weekendvagter hver 4. uge i dagvagt og med 5 aftenvagtet om måneden, fordelt med henholdsvis 2 og 3 aftenvagter hver anden uge.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevant dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse senest mandag den 10. marts 2025.

Samtalerne forventes afholdt onsdag den 26. marts 2025.

Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte områdeleder Marlene Bang Skjøth på tlf.: 21 72 82 77.

 

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Nordfyns
Sygeplejerske
Syddanmark
Sundhed
Nordfyns
Sundhed
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    Nordfyns Kommune

    Nordfyns Kommune, Sygeplejen

    Vi søger sygeplejerske til fast stilling i Nordfyns Kommunes udekørende sygepleje

    Fuldtid

    Vestervænget 21, 5471 Søndersø, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor den grundlæggende sygeplejefaglighed vægtes højt? Ønsker du erfarne kolleger, der er hjælpsomme, og som vægter samarbejdet? Er du god til kommunikation, rel... Læs mere
    Nordfyns Kommune

    Deltid

    5400 Bogense, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    5400 Bogense, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Nyt job

    Deltid

    6040 Egtved, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job