1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Lyngby-Taarbæk

Danmarks Tekniske Universitet

Fagligt skarpe analyselaboranter - DTU Sustain

Fuldtid

Permanent

Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2648158
|
Indrykket for 8 dage siden

Ønsker du dig et job, hvor du bliver fagligt udfordret, har stor kontaktflade, og hvor hverdagen aldrig bliver ensformig? Et job med god work-life-balance, hvor det er muligt at få ferie i højsæsonen, og hvor vi planlægger dagligdagen fleksibelt – så er du måske vores nye kollega.

Vi udvider vores stab, da vi netop har fået opført en helt ny laboratoriebygning på DTU-Sustain. En unik ramme med superlækre analyselaboratorier fyldt med højteknologisk udstyr. Stedet hvor vi skaber resultater til at belyse tidens store emner - om det så er PFAS, vandkvalitetsparametre, pesticidmetabolitter eller noget helt syvende. Vi udvider derfor vores stab og søger to fagligt skarpe laboranter, som er servicemindede og som tilgår både forsknings- og undervisningsopgaver med begejstring. Ideelt set vil vi gerne have både en garvet laborant med masser af erfaring og en nyuddannet, der er frisk på at lære nyt.

Jobbet 
Stillingerne er i høj grad ”hands-on”-stillinger, hvor du vil have din daglige gang i laboratoriet med håndtering af miljøprøver på en bred vifte af apparater. Du får en alsidig arbejdsdag, hvor du indgår i forskellige forskningsprojekter og bidrager til at guide vores studerende i laboratoriet. Du skal være frisk på at udføre alle trin i analysearbejdet; fra forberedelse af prøverne til databehandling. Vi hjælper hinanden og løfter i flok, og stillingerne indebærer derfor også forskellige driftsopgaver på tværs af gruppen, såsom udstyrsansvar, rumansvar og oplæring af nye brugere.

Vores forventninger til dig
Vi forestiller os, at du har en uddannelse som laborant eller professionsbachelor i laboratorieteknologi. Er du en garvet laborant drømmer vi om, at du har god erfaring med nogle af følgende miljøkemiske analyser:

  • Kemisk analyse af organiske forbindelser med HPLC, LC-MSMS, GC og GC-MS
  • Kemisk analyse af metaller ved hjælp af ICP-MS og ICP-OES
  • Kemiske standardanalysemetoder, såsom brugen af Hach-lange kit, Segmented Flow Analyzer (Skalar) og TOC

I særdeleshed er det et plus, hvis din erfaring dækker hele analyseprocessen fra start til slut.

Du trives i et afslappet arbejdsmiljø, hvor tonen er uformel og hvor faglighed og teamspirit vægtes højt. Du er engageret og selvstændig, og du er positiv og åben overfor, at arbejdsdagen måske ikke altid forløber som planlagt. For dig er det naturligt at have et smil på læben, når du hjælper en kollega. 

Du har gode samarbejdsevner og formår at indgå i dialog på engelsk med vores ansatte, studerende og gæster, hvoraf mange kommer fra udlandet. Vi tror på, at vores medarbejdere kan tage ansvar for sig selv, deres arbejde og hinanden. Derfor er vigtigt, at du formår at tage ansvar for at prioritere dine opgaver og koordinere dit arbejde med kolleger og forskere.

Din arbejdsplads
På DTU Sustain arbejder vi med miljø- og ressourceteknologi. Vi udvikler løsninger på de konkrete problemstillinger, mennesker og samfund står overfor lige nu. Du kommer primært til at arbejde i analyselaboratorierne sammen med 3 laboranter, 1 kemiker og en laborantelev. Analyselaboratorierne er del af fælleslaboratorierne, som pt bemandes af 11 personer. Vi har mange spændende forskningsprojekter, vi skal servicere, så vi udvider løbende bemandingen. Vi har mange forskelligartede laboratorier – alt fra feltarbejde over organisk og uorganisk kemi, økotoxikologi og opsætning af bio-reaktorer til mikrobiologi og molekylærbiologi - så du har mange muligheder for at udvikle dig fagligt hos os.

DTU-Sustain er en af de førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner på miljøområdet i Europa. Vi prioriterer tværgående samarbejde mellem forskningsområder og personalegrupper i et internationalt aktivt uddannelses- og forskningsmiljø til gavn for det danske samfund.

Du får

  • Et interessant og udfordrende job i en international atmosfære med fokus på forskning, undervisning, innovation og videnskabelig rådgivning til gavn for det omgivende samfund. Vi lægger vægt på professionalisme og et højt fagligt niveau blandt vores medarbejdere, så kompetenceudvikling er en integreret del af vores organisation.
  • Et job hvor projekterne favner bredt rent fagligt. Derfor er det vigtigt, at du er fagligt skarp og frisk på at lade dig udfordre og gribe forskelligartede opgaver.
  • En arbejdsplads med høj trivsel og god work-life-balance. Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere trives fagligt og som mennesker. Vi skal håndtere virkelig mange analyser, men vi ser en sport i at få opgaverne prioriteret, så hverdagen er sjov og effektiv.
  • En høj grad af fleksibilitet i dit arbejdsliv, da du får stor indflydelse på at planlægge arbejdet indenfor dit ansvarsområde.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK/Stat).

Stillingen er på fuld tid med forventet start 1. september eller 1. oktober 2024 efter aftale.

Arbejdspladsen er på DTU i Lyngby.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest søndag den 4. august 2024.  Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte laboratoriechef Cathrine Tamstorf på +459351 0140.

Læs mere om DTU Sustain på www.sustain.dtu.dk

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

DTU Sustain - Institut for Miljø- og Ressourceteknologi - er et af de største universitetsinstitutter i Europa med speciale i miljø- og ressourceteknologi. Instituttet udfører forskning, udvikling og forskningsbaseret rådgivning og leverer uddannelsesprogrammer og service til samfundet. Vi arbejder på at udvikle nye miljøvenlige og bæredygtige teknologier, metoder og løsninger samt at formidle denne viden til samfundet og nye generationer af ingeniører. Instituttet har cirka 300 medarbejdere med mere end 30 nationaliteter.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Laborant
Lyngby-Taarbæk
Laborant
Hovedstaden
Ingeniør og naturvidenskab
Lyngby-Taarbæk
Ingeniør og naturvidenskab
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Danmarks Tekniske Universitet

    Laborant til mikrobiologisk og molekylærbiologisk arbejde - DTU Fødevareinstituttet

    Fuldtid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Fuldtid

    2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

Søg efter andre job