1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
Nyt job

It- medico og telefoni

Fagligt stærk direktionskonsulent til stort koncerncenter i Region Hovedstaden

Fuldtid

Permanent

Borgervænget 5, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2838433
|
Indrykket for 1 dage siden
Er du passioneret omkring digitalisering, sundhedspolitik og offentlig forvaltning? Vil du være tæt på beslutningerne i en stor offentlig organisation og udvikle dine kompetencer inden for ledelsesbetjening og forvaltning? Så er du måske vores nye direktionskonsulent i Center for IT og Medicoteknologis Sekretariat (CIMT).

Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) er ét af Region Hovedstadens koncerncentre og udvikler sundhedsteknologiske løsninger i samspil med regionens hospitaler, virksomheder og centre. Vi skaber grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen med effektiv sundhedsteknologi til gavn for patienterne. For os handler digitalisering derfor om liv!

Om stillingen
Som direktionskonsulent bliver du en del af Sekretariatet, der sikrer direktions- og politikerbetjening og løser klassiske forvaltningsopgaver med fokus på effektiv digitalisering i sundhedsvæsnet. For den rette profil vil der også være mulighed for at indgå i større strategiske analyser og projekter.

Vi tilbyder

  • At arbejde i en central position i CIMT inden for et højt prioriteret område med høj politisk bevågenhed.
  • En unik chance for at være en del af en organisation i transformation – til Region Østdanmark.
  • At have tæt samarbejde med direktionen og centrets ledelse.
  • Et tillidsfuldt og uformelt arbejdsfællesskab med nysgerrige, kompetente og erfarne kollegaer.
  • En bred kontaktflade til Region Hovedstadens koncerncentre og hospitaler samt sundhedsvæsenets mange parter.
Din hverdag vil typisk bestå af

  • Sekretariatsbetjening af direktionen, herunder mødeforberedelse og opsamling.
  • Udarbejdelse af sager, notater, analyser og præsentationer.
  • At koordinere eller drive tværgående opgaver og projekter inden for vores felt.
  • Koordinering og kvalitetssikring af sagsfremstillinger og beslutningsgrundlag.
  • Besvarelse af aktindsigter, borgerhenvendelser, politikerspørgsmål og håndtering af ad-hoc opgaver, vi modtager i hovedpostkassen.
Hvem er du?
Vi søger en kollega, der trives med skiftende udfordringer og en travl hverdag. Du skal have interesse for at arbejde i en politisk styret organisation tæt på direktionen. Du skal være serviceorienteret og klar til også at løse helt lavpraktiske opgaver, når dét er behovet. Vi lægger vægt på, at du har fagligheden i orden og erfaring fra store offentlige organisationer.

Dertil skal du kunne genkende dig selv i nedenstående punkter:

  • Du har en relevant kandidatuddannelse (fx cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.scient.san.publ. eller cand.jur.).
  • Du har stærke analytiske evner og er god til at sætte dig ind i komplicerede områder.
  • Du har et godt overblik og formår at se sammenhænge på tværs og følge op.
  • Du er god til at kommunikere skriftligt, og du må gerne have et stærkt blik for grafisk/visuel formidling af oplæg i PowerPoint.
  • Du er imødekommende og tillidsvækkende, og du formår at danne gode relationer med samarbejdspartnere og kollegaer.
  • Du bidrager positivt til det fælles arbejdsmiljø.
Hvem er vi?
Sekretariat er en del af enheden Økonomi & Stab, som består af ca. 60 medarbejdere. Sekretariatet består af 20 medarbejdere fordelt på to teams, der samarbejder om udvalgte opgaver med hver deres faglighed. Vores hverdag er præget af et stærkt fællesskab og godt humør.

Vi har en aldersspredning fra 23-63 år, spiser så vidt muligt frokost samtidig og fælles morgenmad om torsdagen.

Vi går på arbejde for at skabe resultater for og sammen med CIMTs ledelse og resten af organisationen. Det er vi stolte af.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, så ring til sekretariatschef Henriette Juul Graff på 29 99 78 49 eller teamkoordinator Sisse Jessen på 23 70 54 25.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Arbejdsstedet er Borgervænget 5, 2100 København Ø. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Vi er en fleksibel arbejdsplads med flextid og mulighed for distancearbejde op til 2 dage om ugen.

Sådan kommer du i betragtning
Vi tager løbende kandidater ind til samtale, så send dit motiverede CV og evt. andre relevante papirer hurtigst muligt og senest onsdag den 19. februar 2025. Der vil være en test ifm. 2. samtale.

Vi forventer ansættelse pr. 1. april 2025 eller hurtigst muligt derefter.

CIMT - din nye arbejdsplads
CIMT er med cirka 1000 ansatte Danmarks største offentlige center for sundhedsteknologi. Vi driver, supporterer og udvikler it, medicoteknisk udstyr og telefoni på tværs af Region Hovedstaden og har et årligt budget på knap 2 mia. kr. Vi har et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder og vi brænder for en vigtig sag: Hos os handler digitalisering om liv!

Du kan læse mere om Center for IT og Medicoteknologi her.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Direktionskonsulent
København
Direktionskonsulent
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    NEXT Uddannelse København

    To direktionskonsulenter til Ledelsessekretariatet på NEXT Uddannelse København

    Fuldtid

    Carl Jacobsens Vej 25, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Islands Brygge 37, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Er du generalisten, der trives med at understøtte ledelsen af et stort center? Er du god til at danne overblik og koordinere administrative opgaver? Og vil du være med til sammen med resten af teamet ... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job