1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København

Københavns Kommune - Lions Neurocenter - Gruppe 1

Fagligt stærk ergoterapeut til midlertidigt botilbud for yngre borgere med erhvervet hjerneskade i København

Fuldtid

Permanent

Tuborgvej 181, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2775565
|
Indrykket for 6 dage siden

Er neurorehabilitering, aktivitetsbaseret træning og transdisciplinært arbejde noget, du kan nikke genkendende til?
Er du nysgerrig på at blive en del af et dygtigt tværfagligt team, hvor din monofaglighed konstant er i spil?

Lions Neurocenter søger en engageret ergoterapeut til en stilling på 35-37 timer ugentligt fra den 1. februar 2025 eller efter aftale.

Hvem er vi?
Den selvejende institution Lions Neurocenter er et højtspecialiseret botilbud for voksne i aldersgruppen 18-65 år med kompleks erhvervet hjerneskade. Vi tilbyder både midlertidige neurorehabiliteringsforløb og længerevarende hverdagsrehabiliteringsforløb efter servicelovens § 107 og § 108.

Stillingen er tilknyttet Fase 3, hvor vi har fokus på de midlertidige neurorehabiliteringsforløb. Der er samlet 32 pladser i Fase 3, og vi modtager borgere fra både Københavns Kommune og andre kommuner til kortere og længere rehabiliteringsforløb. 

Målgruppen er borgere med erhvervet hjerneskade med varierende grad af fysiske, psykiske og kognitive funktionsnedsættelser. Alle med et potentiale for udvikling efter neurorehabiliterende principper.

Vi arbejder med afsæt i en neuropædagogisk tilgang og den nyeste viden om erhvervet hjerne­skade. Vores mål er at hjælpe borgerne til et meningsfuldt og aktivt liv med højt niveau af selvstændighed.

Du kan læse mere om vores visioner og arbejde på vores hjemmeside.

Lions Neurocenter som arbejdsplads
Du får mulighed for at blive en del af en dynamisk arbejdsplads med en høj grad af tværfagligt samarbejde, fagligt engagement, høje ambitioner og et stærkt fokus på at lave den gode indsats omkring vores borgere og pårørende. Vi er optagede af at være en lærende og tillidsbaseret organisation samt en arbejdsplads med en sund kultur, der værdsætter mangfoldighed, ærlighed og respekt for individet.   

Vi tilbyder

  • en spændende stilling, hvor du er mere end velkommen til at komme med gode ideer – vi har ikke langt fra tanke til handling
  • gode muligheder for at sætte dit personlige og faglige præg på opgaveløsningen
  • en stilling, hvor faglighed vægtes højt
  • kollegaer, der har stor respekt for hinanden og hinandens faglighed
  • mono- og tværfaglige teams, der sparrer dagligt
  • koordinering af arbejdsopgaverne i tæt samarbejde med fysioterapeuter, neuropsykologer, (neuro)pædagoger, sosu-assistenter, sygeplejersker, neurofaglige konsulenter, læge, psykiater, audiologopæd, socialrådgiver og sygeplejersker
  • et terapeutteam på i alt 15 i neurorehabiliteringen
  • et hus, hvor arbejdsglæde, social kapital og det psykiske arbejdsmiljø vægtes højt
  • en arbejdsplads, hvor vi har det sjovt og er fagligt nysgerrige
  • skiftende arbejdstider i tidsrummet kl. 07-23.00 – arbejdstiderne tilrettelægges i tæt samarbejde med dig

Vi forventer, at du

  • er uddannet ergoterapeut med erfaring eller interesse indenfor neurologi og neurorehabilitering
  • er fagligt stærk, er opsøgende og nysgerrig på nye tiltag
  • udviser handlekraft, engagement og har fokus på at yde den bedst mulige opgaveløsning
  • har lyst til og evner at indgå i et tværgående, fleksibelt teamsamarbejde, hvor borgerens mål og behov er i fokus for indsatserne på tværs af alle faggrupper
  • har erfaring med udredning og indsatser ift. dysfagi, optimalt har du en FOTT-uddannelse
  • har erfaring og lyst til at arbejde med Affolter- og Bobath-tilgang
  • mestrer COPM – AMPS er et plus, men ikke et krav
  • er organiseret og har en struktureret og selvstændig tilgang til dine arbejdsopgaver
  • er anerkendende i din tilgang både til borgere, pårørende og kollegaer 
  • har et menneskesyn der er rummeligt, positivt og er ressourceorienteret
  • ser pårørende som samarbejdspartnere og ressourcepersoner til at nå borgerens mål

Dine opgaver
Som ergoterapeut vil din primære opgave være at understøtte og indgå i den tværfaglige rehabiliteringsindsats med fokus på meningsfuld aktivitet, herunder implementering af strategier i den kognitive neurorehabilitering, i tæt samarbejde med vores neuropsykologer og det neurofaglige team omkring borgeren. Du vil have en central rolle sammen med dine terapeutkolleger i relation til håndtering og tilgang til den enkelte borger, afdække ressourcer og muligheder og løbende tilpasse indsatsen i takt med borgerens udvikling.

Ansættelsesvilkår
Stillingen 35-37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. februar 2025 eller tidligere.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, så ret gerne henvendelse til afdelingsleder og ergoterapeut Carina Bjerge på 21 63 52 84.

Søg via linket senest onsdag den 18. december 2024
Vi forventer at holde samtaler torsdag den 19. og fredag den 20. december.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ergoterapeut
København
Ergoterapeut
Hovedstaden
Pleje og omsorg
København
Pleje og omsorg
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Krudtmøllen

    Børneergoterapeut til det særlige dagtilbud Krudtmøllen

    Deltid

    Gerbrandsvej 5A, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Har du erfaring med børneergoterapi? Og kan du rådgive og vejlede i brugen af hjælpemidler? Så er du måske vores nye børneergoterapeut. Hvem er vi? Krudtmøllen er en specialinstitution beliggende på G... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Hans Knudsens Plads 3, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Hjælpemiddelcentret i Københavns Kommune søger en fysio- eller ergoterapeut, som brænder for at arbejde med vurdering, valg og tilpasning af manuelle kørestole – vi vil gerne have at du har praktisk e... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Ved Stigbordene 26, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Har du pionerånd, og drømmer du om at udfolde din faglighed og gøre en forskel for børn med særlige udfordringer? Så er det måske dig, vi leder efter. Vi søger en ergoterapeut eller lignende til vores... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job