Vi leder efter dig, der drømmer om at arbejde med din faglighed i en pædagogisk ramme med fokus på 8 fantastiske beboere i tværfagligt samarbejde med engagerede og gode kollegaer. Vil du være med til at tage ansvar og gøre en stor forskel for mennesker med handicap? Måske er det dig, der skal være vores nye kollega?
Din opgave og vores pædagogiske tilgang
Som SSA på Musvågevej vil du deltage på lige fod med dine pædagogiske kollegaer i arbejdet omkring borgernes almene trivsel og hverdag. Derudover er dit ansvarsområde at oplære nye medarbejdere i medicinhåndering og sundhedsfaglige opgaver samt løbende supervision af kollegaer i sundhedsfaglige opgaver. Vi har også et sundhedsfagligt team i huset, der understøtter den sundhedsfaglige indsats på de enkelte afdelinger, som du vil være i tæt kontakt med. Arbejdet med de sundhedsfaglige opgaver sker altså i sammenhæng med det almindelige daglige arbejde på afdelingen.
Beboerne er udviklingshæmmede med forskellige grader af multiple funktionsnedsættelser, der alle har brug for en empatisk, rolig og vedholdende indsats. De er livlige, humoristiske og nyder en hverdag med nærvær, fællesskab og høj selvbestemmelse. Det er derfor din opgave at medvirke til at sikre beboernes sundhed, tryghed og trivsel. Du får også en vigtig dokumentationsopgave, der skal sikre, at borgernes data altid er opdateret med sundhedsfaglige og pædagogiske fremskridt og udfordringer.
Det er ikke et krav, at du har erfaring fra området, når du starter, men vi forventer, at du er villig til at lære og engagere dig i arbejdet med borgere og kolleger.
Vi leder efter dig, der
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor du vil møde spændende og skønne borgere og engagerede kollegaer med stor hjertevarme og godt fællesskab, og hvor vi sparrer med hinanden for at opnå en viden, som skal sikre, at vores beboere oplever trivsel og værdi. Her vil du få mulighed for at præge udviklingen for både beboerne og for arbejdspladsen.
Som ledelse har vi fokus på din og dine kollegers trivsel. Vi prioriterer derfor, at du får en god oplæring gennem vores onboardingprogram, som vil give dig et godt kendskab til din kommende arbejdsplads og dine arbejdsopgaver. Dertil afholder vi interne kurser i vores pædagogiske og autismespecifikke metoder – herunder tilbyder vi gode muligheder for at komme på efteruddannelse inden for autismepædagogik og andre relevante fagområder.
Hvem er vi?
På Musvågevej bor i alt 50 mennesker med nedsat funktionsevne, 6-8 borgere på hver afdeling. Der er ansat i alt ca. 100 dygtige medarbejdere, der varetager de daglige pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver på de forskellige afdelinger. Alle bidrager vi til, at beboerne kan leve deres liv på egne præmisser.
Vi er et livligt hus med hjemlig hygge og plads til alle. Vi har en dejlig gårdhave, busser, ladcykler og en løbevogn, så alle, uanset handicap, har mulighed for at komme ud og få vind i håret og opleve lokalsamfundet. Vi har også egen parkering.
Læs mere om bo- og dagtilbuddet Musvågevej her.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med ansættelse snarest. Vi indhenter referencer og straffeattest i forbindelse med ansættelsesproceduren.
Dine arbejdstider vil ligge i tidsrummet fra kl. 7.00-23.00. Der er weekendarbejde hver anden weekend, og du må forvente arbejde på nogle helligdage.
Opstart hurtigst muligt, eller senest 1. juni 2025.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål vedr. stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Rebekka Rasmussen på 21 38 31 16 eller afdelingsleder Simone Nielsen på 24 65 30 53 på hverdage mellem kl. 9.00-15.00. Du er også meget velkommen til at komme forbi.
Søg via linket senest fredag den 11. april 2025
Samtaler vil blive afholdt løbende.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir