1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. København
UDLØBET

Energistyrelsen

Fagligt stærk teamleder til miljøtilladelser i Nordsøen

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2885318
|
Indrykket for 1 dage siden

Har du lyst til at være med til at udvikle miljøprocesserne på et område, hvor der er tunge industriinteres-ser, og hvor miljø fylder mere og mere? Vi leder efter en fagligt stærk teamleder med erfaring inden for miljøprocesser til vores miljøteam for olie- og gasaktiviteter i Nordsøen.

Om jobbet

Miljøteamet i Undergrundsenheden administrerer miljøreglerne, særligt VVM- og habitatreglerne, i relation til tilladelser til olie- og gasaktiviteter og rørledninger på havet efter undergrundsloven, rørledningsloven og kontinentalsokkelloven. 

Som teamleder for vores miljøteam vil du dels varetage egne opgaver inden for teamets portefølje (afhængigt af din profil og interesser) og dels sikre den daglige drift af teamet, herunder stå for opgaveplanlægning, afholde teammøder og være en central figur ift. sætte retning og sparre med teamet om miljøprocesser og de konkrete opgaver.

Du vil bl.a. skulle være med til at sikre korrekte miljøprocesser og –afgørelser ifm., at vores to olie- og gasteams giver tilladelser til forundersøgelser, nye anlæg, anlægsændringer, godkendelser af brøndarbejde og tilladelser til afvikling af anlæg. Du vil også være i løbende dialog med olie- og gasselskaberne mhp. at vejlede dem i miljøreglerne og for at følge med i deres aktiviteter for at sikre, at de lever op til de fastsatte miljøvilkår. Endelig skal du være med til at opbygge og sikre en robust administrationspraksis på miljøområdet og bidrage til politisk betjening på området.

Du vil indgå i kontorets ledelse bestående af en kontorchef og fem teamledere, inkl. dig. Du kan forvente at blive en del af et stærkt fagligt miljø, hvor holdånd og faglighed er i fokus. Faglig sparring i teamet og på tværs af enheden og med øvrige enheder i Energistyrelsen er vigtigt for os.

Om dig

Vi lægger vægt på, at du har stærke samarbejdsevner og gerne erfaring med teamledelse. Herudover er det vigtigt, at du:

  • Er stærk inden for miljøprocesser og gerne også enten miljøjura eller marinbiologi.
  • Er pragmatisk og god til at navigere i og finde løsninger i komplekse juridiske problemstillinger.
  • Er en god mødeleder.
  • Kan sikre overblik over og langsigtet planlægning af en stor sagsportefølje.
  • Kan prioritere og holde fokus.
  • Kan understøtte og vejlede teammedlemmerne i deres opgaveløsning. 
  • Er god til at begå dig i en hverdag, hvor opgaverne er komplekse og der skal etableres flere nye processer.
  • Er god til engelsk, da en del af ansøgningerne og dialogen med selskaberne foregår på engelsk.
  • Har en god fornemmelse for det politiske indhold i sagerne.
  • Er løsningsorienteret, initiativrig og selvstændig.
  • Vil være med til at sikre trivsel, kompetenceudvikling og holdånd i teamet.

Til gengæld lover vi dig et spændende job med ca. 32 gode kolleger, der tager godt imod dig og sætter dig godt ind i opgaverne. 

Om Energistyrelsens Center for undergrund

I Center for undergrund arbejder vi med anvendelse af undergrunden i bred forstand lige fra indvinding af geotermisk energi og gaslagre i undergrunden på land til olie- og gasindvinding offshore. Centret består af ingeniører, geologer, biologer, økonomer og jurister mv. Du kan forvente at blive en del af et stærkt fagligt miljø, hvor holdånd er i fokus. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten. Vi forestiller os ansættelse som special- eller chefkonsulent afhængigt af erfaring og kompetencer. 

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Er du interesseret i yderligere information, kan du kontakte chefkonsulent Lene Juul Holter på tlf. nr. +45 33 92 76 16 eller kontorchef Anne Sofie Sandbech på tlf. nr. +45 33 92 78 38.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søgestillingen. 

Ansøgning

Der ansøges via www.ens/job. Benyt funktionen ”Søg stillingen” på stillingsopslaget. Din motiverede an-søgning med CV, eksamensbevis, inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag, skal være os i hænde senest den 9. april 2025. Tiltrædelse forventes snarest muligt og gerne 1. juni 2025.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at udarbejde en case og evt. en færdighedstest i forbindelse med rekrutteringsforløbet.

Medarbejderne er Energistyrelsens vigtigste aktiv. Vi bestræber os på at ansætte de bedst kvalificerede og de bedste kollegaer - og vi lægger vægt på en professionel ansættelsesproces.
 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamleder
København
Teamleder
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Energistyrelsen

    Fagligt stærk teamleder til miljøtilladelser i Nordsøen

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    1050 København K, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Vil du lede og inspirere børne- og ungerådgiverne på myndighedsområdet? Hver dag arbejder vores børne- og ungerådgivere for at bidrage til, at de mest udsatte småbørn får et trygt børneliv. Hvis du ha... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job