Brænder du for at arbejde med komplekse opgaver og selvstændig projektering i installationstunge byggeprojekter og samtidig have en høj grad af fagligt ansvar? Har du solid erfaring inden for design af elinstallationer og lyst til at videreudvikle dine kompetencer? Så er du muligvis den nye fagprojektleder, vi søger til el-afdelingen i AFRY Byggeri.
Jobbet
Kom og udfordr din faglige ekspertise, når du sammen med et dynamisk team bliver en af de drivende kræfter i fremtidige el-projekter. I AFRY arbejdes der tværfagligt og i teams. På den måde har alle en større og bredere indflydelse på det enkelte projekt, på den faglige udvikling lokalt i el-gruppen samt i det landsdækkende fagudviklingsteam. Du får således medansvar, faglig videndeling og en vigtig rolle at spille.
Du har typisk flere projekter kørende ad gangen, hvilket giver en hverdag med stor variation. Mere konkret vil du arbejde med:
Med reference til afdelingslederen er der ikke langt fra tanke til handling. Tilliden er stor, og der er høj grad af frihed og selvstændighed.
Kvalifikationer
Din personlighed er afgørende for succes i jobbet. Du er godt begavet med en god analytisk sans. Herudover er du handlekraftig, grundig, har en positiv indstilling og et godt humør. Du motiveres af at være en bærende ressource i en professionel virksomhed, ligesom du er en teamplayer.
Du har passion for dit fag og kommunikerer åbent, tillidsvækkende og respektfuldt. Dagligt gør du en forskel både for kunder, samarbejdspartnere og resten af organisationen, og du bidrager aktivt med idéer til løsninger, tænker ud af boksen og gør projekter til virkelighed.
Du er en faglig stærk rådgiver inden for el-installationer, og du har lyst til den direkte kundekontakt. Derudover ser vi gerne at du:
Du tilbydes
Kan du se dig selv i ovenstående, tilbydes du et spændende og udfordrende job i en succesfuld og jordnær virksomhed. Med værdierne brave, devoted, teamplayer bestræbes der hver dag på at skabe en stærk virksomhedskultur, der med projekterne og kunden i fokus, leverer de bedste løsninger.
Du kan se frem til en hverdag, som du får stor frihed til at planlægge, så længe opgaverne løses. Medarbejderne er AFRY’s vigtigste ressource, og virksomheden investerer gerne i din videre udvikling, fx i form af kurser.
Mere konkret tilbydes du:
Der arbejdes kontinuerligt på at skabe en attraktiv arbejdsplads, hvilket mærkes både i det daglige samarbejde, balancen mellem privatliv og arbejdsliv, sociale arrangementer og ikke mindst muligheden for at tage ansvar og gøre en forskel. Kulturen er kendetegnet ved orden og selvstændighed, med en stærk ambition om at levere opgaver af høj kvalitet ned til mindste detalje.
Virksomheden
erwin andersen a/s søger for AFRY, der er en international ingeniør-, design- og rådgivningsvirksomhed med 19.000 dedikerede eksperter inden for infrastruktur, industri, energi og digitalisering. I Danmark er der omkring 850 kolleger, der arbejder med byggeri, transport, procesindustri, pharma-industri, automation, energi og arkitektur.
AFRY er et af Nordens største ingeniørhuse og sætter rammerne for en god arbejdsplads, hvor der er tid til at udvikle din faglighed gennem projekter fra A-Z. Der samarbejdes på tværs af fag og landegrænser, og dette giver dig rig mulighed for at accelerere din karriere. Sparring, feedback og teamwork er nøgleord i det daglige arbejde, hvor digitalisering og bæredygtighed er strategiske pejlemærker.
Der stræbes efter en venlig og rummelig kultur med respekt for hinanden. Der arbejdes bevidst med inklusion og diversitet – så alle kan være dem selv. Og så er de vilde med fleksibilitet, for der skal være tid til alt det, der giver værdi. Ikke kun på kontoret, men også derhjemme hos familien og vennerne.
Ansøg
Vi glæder os til at høre fra dig, så upload din ansøgning og dit detaljerede CV mærket ”02.02.21” på denne side. Al henvendelse bliver behandlet fortroligt.
Vi har ikke ansøgningsfrist på vores stillingsannoncer, idet vi indkalder kandidater successivt under rekrutteringsforløbet.
Bemærk: Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir