1. Alle Job
  2. Industri
  3. Roskilde
Nyt job

Fors A/S

Fagspecialist til varmeværker

Fuldtid

Permanent

Metalvej 7G, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2875501
|
Indrykket for 1 dage siden

Vil du være med til at sikre grøn fjernvarme til fremtidens generationer? Er du vild med tekniske produktionsanlæg, og har du blik for driftsoptimering? Så er du måske vores nye fagspecialist…

I Fors A/S arbejder vi strategisk med grøn omstilling og bæredygtighed – bl.a. når vi leverer fjernvarme til vores kunder i Roskilde og Holbæk kommuner. I de kommende år skal vi bl.a. bygge flere nye varmeværker, og vi skal opbygge et komplet nyt fjernvarmesystem i Holbæk by.

Til teamet Vand- & Varmeværker søger vi en fagspecialist, som sammen med kollegerne i teamet sikrer drift og vedligehold af vores el- og varmeproducerende anlæg. Vi køber en del af vores fjernvarme fra VEKS, men producerer også selv varme via halmfyr, varmepumper og gaskedler.

Om teamet
Vand- & Varmeværker består af en produktionstekniker, syv fagspecialister og en teamleder, som sammen har ansvaret for at vores anlæg producerer vand og varme på den mest optimale og rentable måde. Organisatorisk er teamet en del af afdelingen Vand & Varme under forretningsområdet Produktion. Med dig vil der være fem kolleger, som primært forvalter vores varmeværker.

Om jobbet
Du sikrer løbende overvågning og analyse af anlæggenes drift. Via driftsdata finder du muligheder for optimeringer, så anlæggene yder mest optimalt samtidig med, at antallet af alarmer nedbringes, og behovet for fysisk tilstedeværelse minimeres.

Sammen med kollegerne i teamet udvikler og implementerer du struktureret og dokumentereret vedligehold for alle teamets kraft-/varmeproducerende anlæg.

Som udgangspunkt skruer vi ikke selv på vores anlæg. Du bliver tovholder på mindre driftsopgaver, som udføres af eksterne rådgivere, programmører og håndværkere. Din opgave vil være at føre tilsyn og sikre kvalitet, korrekt adfærd og koordinering med vores leverandører.

Du og dine kolleger indgår på skift som teamets repræsentant i anlægs- og renoveringsprojekter. Det betyder, at du byder ind med faglig sparring og specialistviden bl.a. til kravspecifikationer. Din rolle er altså at være med til at bygge bro mellem Projekt og Produktion, så vi sikrer, at vi bygger det rigtige anlæg, at vi får den rette oplæring og er klar til at overtage anlægget, når det idriftsættes.

Du giver input, når der i samarbejde med indkøbsafdelingen indgås­ aftaler med eksterne serviceteknikere og leverandører til arbejder på produktionsanlæggene.

Efter grundig oplæring indgår du i rådighedsvagten for vores varmeværker. Det betyder, at du og dine kolleger på skift uden for almindelig arbejdstid modtager alarmer fra vores SRO-systemer og håndterer akut opståede hændelser, hvis situationen skulle kræve det.

Din profil
Der kan være flere indgange til denne stilling. Måske er du maskinmester eller ingeniør? Det kan også være, at du fx er VVS-installatør eller kedelpasser og har lyst til at bruge din faglighed i en mere administrativ rolle. Vigtigst er det, at du har erfaring med tekniske anlæg, procesforståelse og lyst til at påtage dig rollen som teamets repræsentant i projekter.  

Hvis du ikke allerede har det, kan du i denne stilling opbygge specialistkompetencer indenfor vores el- og varmeproducerende anlæg, så du løbende søger optimering og leverer ekspertviden som driftsansvarlig.

Med din faglige nysgerrighed stiller du spørgsmål til ”sådan plejer vi at gøre” og foreslår forbedringer. Du prioriterer samarbejdet og fællesskabet og tager ansvar for at skabe og fastholde gode samarbejdsrelationer – både i og uden for teamet. Du arbejder selvstændigt og fungerer samtidig som sparringspartner for dine kolleger og din leder.

Din strukturerede tilgang giver dig overblik og sikrer, at du tager ansvar for dine arbejdsopgaver, til de er fulgt til dørs.

Hvorfor skal du vælge os?
Hver eneste dag når vi 200.000 kunder med vores løsninger inden for vand, spildevand, fjernvarme og affald, og du får dermed mulighed for at gøre en reel forskel for mange menneskers hverdag.

Du er vigtig for os. Derfor skal der være plads til både Fors A/S, familie og fritid – uanset hvor du er i livet. Det betyder helt konkret, at vi har fleksible arbejdstider, omsorgsdage, seniordage, og at vi altid finder løsninger, når livet rammer.

Kompetenceudvikling er en naturlig del af at være kollega i Fors A/S. Vi investerer i din udvikling bl.a. gennem kurser og uddannelse.

Og så får du forresten også sundhedsforsikring, pensionsordning, kantineordning, en meget aktiv personaleforening og meget mere.

Det med småt
Mødestedet er på Betonvej 12, 4000 Roskilde og med arbejdsopgaver i hele vores forsyningsområde.

Du har kørekort, minimum kategori B.

Tiltrædelse snarest muligt.

Lyder det spændende?
Du er velkommen til at kontakte teamleder Birgit Brødsgaard, tlf. 23 49 19 18 eller [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV senest den 7. april 2025. Vi forventer at holde samtaler den 16. og 24. april 2025.

Vi passer godt på dine personoplysninger, når du søger job hos os. Se vores privatlivspolitik ved rekruttering her.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Maskinmester
Sjælland
Maskinmester
Roskilde
Industri
Sjælland
Industri
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Fors A/S

    Fagspecialist til renseanlæg

    Fuldtid

    Hf. Rørmosen 48, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

Søg efter andre job