1. Alle Job
  2. Socialvæsen
  3. Faxe
UDLØBET

Faxe Kommune

Familie- og Ungekonsulent til nyt tværfagligt team

Fuldtid

Permanent

Frederiksgade 9, 4690 Haslev, Danmark

SE PÅ KORT
Faxe kommune
ID: 2822237
|
Indrykket for 54 dage siden

Familie- og Ungeindsatsen er Faxe kommunes interne leverandør af specialiserede støttende indsatser. Vi leverer bl.a. rådgivning, vejledning, støtte- og behandlingsindsatser jf. BL §30 og §32, fx familiebehandling, kontaktpersonsopgaver, gruppetilbud, terapeutiske forløb, praktisk pædagogisk støtte, mv.  

SSP-indsatsen samt Faxe kommunes Hybeltilbud til anbragte unge er ligeledes forankret i Familie- og Ungeindsatsen.

 

Ny specialskoleafdeling

Vi er aktuelt i gang med et spændende samarbejde med vores gode skolekollegaer på Specialskolen i forbindelse med etablering af en ny specialskoleafdeling.

Her er det fælles brændende ønske og udgangspunkt at skabe en stærk tværfaglig ramme for nogle af de børn og unge, som kan have det sværest i skolesammenhæng.

Eleverne er ofte visiteret på baggrund af autisme- eller ADHD-diagnose med socioemotionelle vanskeligheder, udfordringer ved kravsætning og affektregulering, hvilket kan gøre det svært at begå sig socialt i almenmiljøer.

 

Den nye skoleafdeling vil rumme ca. 30 børn fra 0. – 9. årgang i aldersintegrerede klasser. Klassegrupperne vil bestå af mindre grupper på 5-7 elever, og der vil være et fast mindre team af lærere/pædagoger tilknyttet pr. team. Der forventes således at være ca. 15 lærere og pædagoger i den kommende skoleafdeling.

 

Vi ønsker, at afdelingen derudover har eget tværfaglige team til at understøtte bredt på tværs af alle klassegrupper. Det er netop her, at du, i en satellit-funktion på den nye specialskoleafdeling, vil have din daglige gang og din primære opgave i praksis. Det tværfaglige team vil blive dine nærmeste daglige kollegaer og udover dig, vil teamet bestå af en psykolog, en fys./ergo og en logopæd.            

 

Vi søger derfor dig, der:

  • Har relevant grunduddannelse som fx socialpædagog
  • Har erfaring med familiebehandling og efteruddannelse heri
  • Har teoretisk/metodisk viden og erfaring i forskellige pædagogiske tilgange
  • Har specifik erfaring med et eller flere af følgende målgruppeområder:

Angst, konflikter, skilsmisse, skolevægring, traumer, psykisk mistrivsel, socio-emotionelle forstyrrelser, tilknytningsforstyrrelser, selvskade, autisme og ADHD

  • Hviler i din egen faglighed og ser det tværfaglige samarbejde som afgørende for at skabe de bedste udviklingsbetingelser for børn og unge
  • Kan arbejde selvstændigt med en høj faglig etik og med et udviklings- og ressourceorienteret udgangspunkt
  • Er tryg ved at bede om sparring fra andre, hvis du er i tvivl om, hvad der skal til i den konkrete situation
  • Trives i at træde ind i en udviklingstid, hvor du bliver en del af en ny samarbejdsform, der vil kræve tilpasninger i takt med, at vi bliver klogere undervejs
  • Bidrager til et positivt og energisk arbejdsmiljø med fokus på udvikling
  • Har kørekort

 

Dine opgaver vil løbende afstemmes i det tværfaglige team, men du skal forvente følgende primære opgaver:

 

  • Faglig praksisnær sparring til de fagprofessionelle klasseteams (lærere/pædagogisk personale)
  • Observationsforløb i undervisningssammenhænge med hensigten at kvalificere de pædagogiske tilgange og elevens trivsels- og udviklingspotentialer
  • Individuelle forløb med elever
  • Familiebehandlende vejledning og rådgivning til forældre med systemisk forankring – inkl. hjemmebesøg
  • Særlig brobyggende opgave i at skabe øget samarbejde og forståelse mellem skole og hjem i en udviklingsoptik for eleven
  • Deltage i udviklingsopgaver i det tværfaglige team

 

Vi tilbyder

  • Muligheden for at være medskaber af et nyt tværfagligt samarbejde og specialskoleafdeling, hvor vi vægter respekten for monofagligheden og hylder effekten af tværfagligheden
  • Spændende og afvekslende arbejdsopgaver
  • Faglig sparring og ekstern supervision
  • Fast tilknytning til stamgruppe i Familie- og Ungeindsatsen
  • En arbejdsplads, der vægter fagligheden, hylder fællesskabet, har fokus på trivslen og holder af et godt grin

 

Du vil blive ansat i Familie- og Ungeindsatsen, hvor du vil have 35 dygtige kollegaer/Familie- og Ungekonsulenter, der hepper på dig!

Her vil du blive tilknyttet en stamgruppe, hvor du deltager i faglig sparring og i ekstern supervision. Du deltager ligeledes på relevante faste interne møder i Familie- og Ungeindsatsen.

På denne måde ønsker vi nemlig at sikre dit faglige tilhør, og at din særlige fagkompetence bliver ved med at have en forankring blandt kollegaer, der har samme faglige profil som dig.

 

Din nærmeste leder vil ligeledes høre til i Familie- og Ungeindsatsen, men med denne særlige samarbejdsform vil du blive en del af en matrixledelse, hvor du med din daglige gang og opgave på skolen, ligeledes vil referere til skolelederen.

 

Ansættelsesvilkår

Din primære arbejdsplads vil være placeret ved Førslev i Haslev.  Du vil dog skulle forvente ligeledes at have jævnlige besøg på Familie- og Ungeindsatsen matrikler i hhv. Haslev og Faxe, ligesom du muligvis vil have opgaver i familiernes hjem. Kørekort er derfor påkrævet.

 

Du skal være indstillet på at være fleksibel i din planlægning af tid og indimellem afvige/ændre på dine timer, såfremt der opstår en akut situation, som kræver dette.

Din primære arbejdstid vil være mellem kl. 8.00-16.00 og således vil mange dage følge skolens aktive timer. Du vil dog være selvtilrettelæggende i en del af dine timer og opgaver og må forvente indimellem at skulle planlægge samtaler med forældre eftermiddage og evt. aftener.

 

Den ledige stilling er på 37 timer ugentligt og med tiltrædelse 1. april 2025

Du ansættes før afdelingen opstarter og forventes derfor at bidrage medskabende til at få både praktiske og pædagogiske rammer klar til at modtage elever. 

 

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst.

Som led i ansættelsesprocessen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.

Ansøgningsfrist er fredag d. 14. februar kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt d. 20. og 21. februar 2025

 

Ved spørgsmål kontakt gerne leder af Familie og Ungeindsatsen Marlene Wittendorff tlf. 24750339 eller skoleleder Tinella Svarrer, tlf.: 30475346

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialpædagog
Sjælland
Socialpædagog
Faxe
Familiekonsulent
Sjælland
Familiekonsulent
Faxe

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Faxe kommune
    Nyt job

    Faxe Kommune

    Familie og ungekonsulent

    Fuldtid

    Frederiksgade 9, 4690 Haslev, Danmark

    Indrykket i dag

    Familie- og Ungeindsatsen i Faxe søger Familie- og Ungekonsulenter Vil du være med til at gøre en forskel for børn, unge og deres familier i Faxe Kommune? Familie- og Ungeområdet i Faxe kommune er i r... Læs mere
    Faxe kommune
    Faxe kommune

    Fuldtid

    Tingvej 7, 4690 Haslev, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Faglig koordinator - opnormering Vi opnormerer og søger en faglig koordinator til Børne- og Unge Rådgivningen i Faxe Kommune Vi søger dig der sammen med tre andre dygtige koordinatorer i myndighed, ha... Læs mere
    Faxe kommune

    Fuldtid

    4640 Faxe, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Region Sjælland

    Indrykket i dag

    Karisefonden søger medarbejder til Serviceteamet. Serviceteamet er en af vores fem uddannelses- og beskæftigelseslinjer, som består af   STU, Beskyttet beskæftigelse SEL §103 og ejendomsservice. Som m... Læs mere
    Karisefonden
    Faxe kommune

    Fuldtid

    Søndergade 12, 4690 Haslev, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Specialpædagog til Specialpædagogisk Team i det Tværfaglige KompetenceCenter Brænder du for at skabe inkluderende læringsmiljøer og arbejde tværfagligt for at styrke børns deltagelsesmuligheder? Så ha... Læs mere
    Faxe kommune
Søg efter andre job