Vi skaber sikkerhed og udvikling for de mest sårbare børn i tætte makkerskaber. Hvis du vil være med til det og har kompetencerne, så er det dig, vi søger.
Vi søger en engageret familiebehandler til Sikkerhedsplansgruppen i Din Sociale Indgang Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave (DSI VVK).
Om Sikkerhedsplansgruppen
Sikkerhedsplansgruppen består af et stærkt fagligt team, hvor vi til stadighed er optaget af udvikling og ny viden. Vi er normeret til fire familiebehandlere og fire børne- og ungerådgivere.
Sikkerhedsplansgruppen arbejder gennem en sikkerhedsplansindsats med at skabe sikkerhed for barnet eller børnene i familien og arbejder med familiens private og professionelle netværk.
Sikkerhedsplansarbejdet tilbyder helhedsorienteret og intensiv familiebehandling i familier med børn i aldersgruppen ufødt-18 år. Problemstillingerne i familierne er komplekse, og der mange risikofaktorer som bl.a. vold, misbrug, psykisk sygdom, basalt omsorgssvigt, hvor der er høj bekymring for børnenes sikkerhed i hjemmet.
Vi arbejder med et stort fokus på at finde løsninger i familien og netværket. Vi er intenst til stede i familierne, og vi insisterer på, at alle vil deres børn det bedste, og at der kan og skal aktiveres ressourcer i familien. Herved søger vi at skabe forandring i de rammer, barnet eller den unge opholder sig i.
Om stillingen
Familiearbejdet i Sikkerhedsplansgruppen spænder vidt fra konkret og praktisk vejledning til mere terapeutiske forløb alt efter familiernes behov og ressourcer.
Vi skræddersyer indsatsen i tæt samarbejde med familien, deres private netværk og fagprofessionelle.
Det er familiebehandlerens opgave at være til stede i familiens hverdagsliv og i de situationer, hvor der konkret opstår udfordringer. Som familiebehandler i sikkerhedsplansgruppen arbejder du tæt sammen med dit team og altid i et makkerskab med en børne- og ungerådgiver. Det betyder, at du i praksis også vil opleve at komme tæt på myndighedsarbejdet og blive inddraget i sagsskridt og beslutninger om familien.
Vi lægger vægt på det gode samarbejde, og det at mestre evnen til at samarbejde anser vi som lige så vigtigt som en stærk faglighed, når vi skal lykkes med at skabe trivsel og udvikling for familierne. Vi har en arbejdskultur med fællesskab, høj faglighed, psykologisk tryghed, plads til forskellighed, og hvor en åben og nysgerrig tilgang er bærende elementer.
Der vil være en del skrivearbejde, da familiebehandlingen dokumenteres skriftligt i tæt samarbejde med børne- og ungerådgiverne. Familiebehandleropgaverne foregår primært der, hvor familierne opholder sig, og dette kan f.eks. både være i hjemmet, på institutioner og hos DSI VVK. Derudover kan en del af opgaven bestå i praktisk pædagogisk støtte i hjemmet samt at følge familierne til møder i psykiatri, jobcenter, misbrugsbehandling etc.
En vigtig del at sikkerhedsplansarbejdet består i at inddrage og gøre aktivt brug af familiens private og professionelle netværk, herunder fx at deltage i og facilitere netværksmøder mv.
Om dig
Vi ser gerne, at du
Om DSI VVK
I DSI VVK lægger vi vægt på at være en arbejdsplads med højt til loftet både fagligt og socialt, hvor vi værdsætter, at den enkelte bidrager med gode ideer og initiativ. Hos os står du ikke alene med ansvaret. Vi arbejder tæt sammen og tager et fælles ansvar for at finde løsninger. Her bliver du en del af et fagligt fællesskab, hvor vi interesserer os for og hjælper hinanden.
Derudover vil du hos os møde
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen er i henhold til gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med en lang torsdag (til kl. 18.15) og en kort fredag (til kl. 13.15).
Stillingen er til besættelse den 1. juni 2025.
Yderligere information
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte koordinator Stine Lethan Christensen på 20 12 29 56.
Søg via linket senest torsdag den 3. april 2025
Vi forventer at holde to runder ansættelsessamtaler med 1. samtaler tirsdag den 8. og 2. samtaler torsdag den 10. april 2025.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir