Har du lyst til at gøre en forskel for familier, der har et barn/ung med livstruende sygdom? Og har du lyst til at være en del af et fagligt stærkt og engageret tværfagligt team?
Vi søger lige nu en medarbejder med relevant uddannelsesbaggrund inden for sundheds-, pædagogisk eller socialfagligt arbejde, som fx. fysioterapi, ergoterapi, musikterapi, pædagogik, psykologi, sygepleje, sundhed eller lign.
Mon det er dig? Vores nuværende team består af ergoterapeut, fysioterapeut, psykologer, musikterapeut, specialpædagogisk konsulent og sygeplejerske.
Vi lægger vægt på, at du har erfaring med eller interesse i det børnepalliative område, og at du med din faglige erfaring og kompetence kan supplere teamet i den videre udvikling af FamilieFOKUS. Der er tale om en stilling på 25-32 timer med fleksible arbejdstider og ansættelse snarest muligt.
FamilieFOKUS
FamilieFOKUS er et landsdækkende tilbud, som støtter mestring, livskvalitet og trivsel i familier med børn og unge med livstruende og livsbegrænsende tilstande. Vi arbejder i skiftende tværfaglige teams, der løser indsatsen med udgangspunkt i den enkelte families behov.
Vi har tre typer indsatser; ophold, forløb i hjemmet og netværkskurser. Indsatsen ift. den enkelte familie varetages i teams af to til fire kollegaer i et tværfagligt samarbejde. De tværfaglige interventioner suppleres med monofaglige indsatser efter behov. Vi arbejder med hele familien; barnet med sygdom, forældre, søskende, pårørende og netværk.
FamilieFOKUS blev etableret i 2016, og får positive tilkendegivelser fra forældre for den intensitet og kvalitet, de oplever i indsatsen.
Du bliver en del af et team, som er faglig dygtige og sætter fælles faglig udvikling på dagsorden. Vi yder omsorg for hinanden, har let til smil og grin og det har plads i vores samarbejde.
Om jobbet
Dine arbejdsopgaver vil tage udgangspunkt i:
Interventioner og/eller støttende samtaler til børn, unge, deres forældre, søskende og pårørende
Råd, vejledning og /eller terapeutisk arbejde med afsæt i hele familien
Deltagelse i vidensudvikling og forankring af FamilieFOKUS
Vi tilbyder dig:
Faglig sparring og supervision i tværfagligt team
Mulighed for fordybelse i børnepalliation
Engagerede kolleger med høj faglighed og en velfungerende arbejdsplads
Gode muligheder for kurser og efteruddannelse
Forventninger til dine kvalifikationer
En grund- og/eller videreuddannelse, som kan sættes i spil ifm. arbejdet i familierne
Robusthed, erfaring og interesse for at arbejde med alvorligt somatisk syge børn og deres pårørende (søskende, forældre, bedsteforældre) i eksistentielle forandringer og kriser
Interesse i at udvikle den palliative tværfaglige indsats til børn og unge i FamilieFOKUS sammen med dine kollegaer
Indgå i et troværdigt og empatisk samarbejde med familier, kolleger og samarbejdspartnere
Være fleksibel og løse opgaver i hele landet, da der er tale om et landsdækkende tilbud
Indgå i praktiske opgaver bl.a. ifbm. afvikling af ophold og kurser
Vi ønsker os desuden en engageret kollega med erfaring inden for:
Relationsarbejde og samspil i familier inden for målgruppen
Kendskab til (børne)palliation
Erfaring med det tværfaglige samarbejde
Erfaring med undervisning og faglige oplæg for andre fagprofessionelle
Vi ser gerne, at du har:
Erfaring med unge i sårbare livssituationer, herunder støtte til trivsel, relationer og hverdagsmestring
Viden om, hvordan krop, sanser og psyke hænger sammen og hvordan dette kan påvirkes af sorg og belastning.
Erfaring med familie- og pårørendearbejde, særligt ift. søskende til børn med alvorlig sygdom.
Kompetencer inden for samtale, vejledning og relationsarbejde med børn, unge og deres familier.
Kendskab til at bruge kropslige, kreative eller aktivitetsbaserede metoder i arbejdet med trivsel og mestring i arbejdet med børn, unge og familier.
Viden/erfaring med palliation
Viden om sorg, krise og traume
Yderligere info
FamilieFOKUS er et landsdækkende tilbud og har et kontor i Høje-Taastrup og i Aarhus og du vil skulle løse opgaver i hele landet samt mødeaktivitet både i Aarhus og Høje-Taastrup.
Du bedes skrive om du søger i Høje-Taastrup eller Aarhus. Det forventes, at du har kørekort og er indforstået med rejseaktivitet og overnatninger i forbindelse med opgaven. Arbejdspladsen stiller biler til rådighed.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Dorte Mørk tlf. 61146630 eller koordinator Hilde Skrudland tlf. 23699038
Forventet ansættelsesproces
Ansøgningsfrist: 18. marts
Samtalerne forventes afholdt i Aarhus d. 24 + 25 marts 2025.
Samtalerne forventes afholde i Høje-Taastrup d. 26. marts 2025.
Du kan læse mere om FamilieFOKUS på vores hjemmeside:
FamilieFOKUS - Institut for Kommunikation og Handicap
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir