Vil du være med til at skabe gode løsninger for udsatte børn og unge, der ikke kan bo hos deres forældre?
Vi søger en ny, dedikeret og faglig stærk tilsynskonsulent, der sammen med teamet vil være med til at skabe de bedste muligheder for anbragte børn og unge og bidrage til at udvikle vores samarbejde med plejefamilier, opholdssteder m.fl.
Børn- og Ungerådgivningen varetager alle myndighedsopgaver indenfor målgruppen af udsatte børn og unge mellem 0-18 år, der har behov for støttende indsatser, anbringelse eller handicapkompenserende ydelser efter barnets lov.
Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads i udvikling med stor grad af fleksibilitet i egen tilrettelæggelse af arbejdet og ikke mindst gode kollegaer.
Sammen har vi fokus på at sikre systematik og høj faglighed i sagsbehandlingen. I Lejre Kommune er samarbejde med og ikke om borgerne en af de vigtigste kerneopgaver.
Du vil opleve nærværende ledelse, både personalemæssigt og fagligt, og du vil få relevant sparring, socialjuridisk bistand og ekstern supervision.
Om teamet:Som tilsynskonsulent bliver du en del af Anbringelsesteamet, der er forankret i Børn- og Ungerådgivningen. Teamet består af i alt 6 dygtige kollegaer; 4 rådgivere og 2 tilsynskonsulenter.
Sammen med børne- og ungerådgiverne skal du føre tilsyn med vores anbragte børn og unge, hvor du også vil deltage i børnesamtalerne.
Vi har fokus på at sikre kvalitet i vores anbringelser, ligesom vi har fokus på at sikre plejefamiliernes gode arbejdsvilkår og trivsel.
Dine opgaver vil være:Børn- og Ungerådgivningen er en del af afdelingen Familierådgivningen. Familierådgivningen består af Børn- og Ungerådgivningen og Familiehuset, afdelingen har fælles afdelingsleder. Det vægtes højt, at afdelingen er en samlet enhed, der har et fælles mål om at samarbejde i og med familierne. Det betyder, at børne- og ungerådgivere, familiebehandlere og ungekonsulenter ser hinanden som nærmeste kollegaer.
Familierådgivningen er forankret i Center for Job og Social. Vi arbejder tværfagligt og har fokus på at styrke det forebyggende arbejde gennem et tættere samspil mellem de forskellige fagpersoner og afdelinger, herunder skole- og daginstitutionsområdet. Vi anvender samarbejdsplatformen Vores Dialog, som understøtter det tværfaglige samarbejde og borgerinddragelse.
Børn- og ungerådgivningen består af tre myndighedsteams; Socialteamet, Handicapteamet og Anbringelsesteamet. Derudover har afdelingen et internt Familiehus, bestående af familiekonsulenter, ungekonsulenter og psykolog, der understøtter indsatserne til de sårbare børn og unge samt deres familier.
Børn- og Ungerådgivningen har til huse på Rådhuset i Hvalsø. Lejre er en lille kommune, hvilket betyder, at du hurtigt lærer mange samarbejdspartnere at kende. Skole- og daginstitutionsledere bliver hurtigt kendte ansigter, medarbejderne fra Familiehuset og PPR kommer tit forbi dig, og SSP og Ungdomsskolen er ofte med til at finde kreative løsninger for den enkelte unge.
Vi har flextid, som koordineres internt i teamet, samt mulighed for distancearbejde 1-2 dage om ugen. Som ny vil du få en mentor fra teamet, som kan hjælpe dig godt i gang.
Fra København når du Hvalsø på ca. 45 minutter, uanset om du er i bil eller med tog. Er du med tog, har vi biler og elcykler til rådighed i forbindelse med varetagelsen af dine arbejdsopgaver.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Andet:Du vil referere til teamleder Sara Arvid, der har ferie i uge 10 og derfor først er at træffe fra uge 11, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir