Er du klar til at blive en del af et team, der sikrer produktionen af kemoterapi til kræftpatienter i Region Midtjylland? Så er det nu, du kan få muligheden!
Vi søger nye kollegaer til vores eksisterende AC-/dQP-gruppe i Cytostatikaafdelingen på Regionsapoteket i Aarhus.
Om stillingen
Som dQP (Designated Qualified Person) og AC’er (Authorised Person) i Cytostatikaafdelingen spiller du en central rolle i at sikre, at vi overholder både kvalitets- og myndighedskrav. Du vil være med til at sikre, at produktionen lever op til de nødvendige standarder og krav, samtidig med at du arbejder tæt sammen med både de kliniske afdelinger og andre faggrupper. Din hverdag vil primært handle om produktkvalitet, hvor du vil være ansvarlig for at kontrollere og godkende indrapporteringerne til produktionen og frigive de enkelte behandlingskure til hospitalets patienter.
Som akademiker i Cytostatikaafdelingen skal du også sørge for, at produktionen lever op til Lægemiddelstyrelsens krav under GMP-lovgivningen (Good Manufacturing Practice). Dette indebærer blandt andet ajourføring af specifikationer, udarbejdelse af reviews og rapporter samt tæt samarbejde med klinikkerne i regionen omkring nye behandlinger. Vi har stor fokus på at optimere arbejdsgange og forbedre flowet i produktionen – en opgave, hvor vi værdsætter friske perspektiver og kreative løsninger.
Dine kvalifikationer
Vi søger en kandidat, der:
Vi tilbyder dig
Om os
Regionsapoteket Midtjylland er en stor arbejdsplads med ca. 450 ansatte fordelt på flere matrikler i regionen. Vi indkøber, producerer og rådgiver hospitalerne om medicin til gavn for patienterne. Vores cytostatikaafdeling er en vigtig del af dette arbejde, og vi har to afdelinger, der producerer kemoterapi – én i Gødstrup og én i Skejby, hvor ca. 60 medarbejdere arbejder tæt sammen om produktion, koordinering og faglig sparring.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst samt Aftale om Ny Løn.
Der er tale om to stillinger: en fast stilling og et årsvikariat. Begge stillinger er 37 timer/uge, med opstart den 1. januar eller snarest derefter. Arbejdstiden inkluderer lørdagsarbejde og vagter på søn- og helligdage, som deles i rotation med de øvrige akademikere i gruppen, så man normalt har en weekend ca. hver anden til tredje måned.
Yderligere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte områdechef Elise Hedegaard på tlf. 2964 6753.
Vil du være med til at sikre kræftbehandlingen i Region Midtjylland? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist : 8.december
Vi afholder samtaler løbende.
Regionsapoteket Midtjylland er en regional afdeling med ca. 450 ansatte og en samlet omsætning på ca. 2 mia. kroner. Regionsapoteket er en tværgående fællesfunktion i Region Midtjylland. Læs mere om de enkelte områder i Regionsapoteket på hjemmesiden: Regionsapoteket Midtjylland.rm.dk
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir