1. Alle Job
  2. Industri
  3. København

Region Hovedstadens Apotek

Farmaceuter/cand.scient til Cytostatika Produktionen ved Region Hovedstadens Apotek

Fuldtid

Permanent

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2762037
|
Indrykket for 10 dage siden
Hos os er du med til at sikre at kræftpatienternes behandling lever op til GMP-kvalitet.

Jobbet er til dig, der ønsker et meningsfyldt job, hvor du gør en forskel, og samtidig har god work-life-balance.
Vi søger lige nu 3 nye medarbejdere til faste stillinger på 37 timer, hvor patienterne er i fokus, og hvor vi sikrer godt flow i frigivelsen af behandlinger til kræftpatienter.

Du vil efter grundig intern oplæring blive delegeret QP til frigivelse af patientspecifikke kemobehandlinger.
Du bliver en del af en engageret medarbejdergruppe på enten Herlev Hospital eller Rigshospitalet. Begge sites består af 12 farmaceuter/cand.scient. og 25 teknikere (primært farmakonomer, laboranter). Vi afholder samtaler på tværs af site og vurderer herfra, hvilket site du ansættes ved.

Hverdagen i Cytostatika Produktionen
En typisk arbejdsdag vil have forskellige fokusområder. Det kan fx have følgende indhold:

  • Frigivelse af behandlinger
  • Bekræftelse af indkomne rekvisitioner i Sundhedsplatformen (initialkontrol)
  • Være faglig sparring for produktionen og løse problemstillinger der opstår
  • Løsning af GMP-relaterede opgaver indenfor ansvarsområde, fx hygiejne, lokaler og udstyr, produktinformation, opdatering af instruks eller afrapportering af en afvigelse.
Som delegeret QP har du sammen med dine kolleger ansvaret for at vedligeholde og fastholde et højt GMP-niveau i vores aseptiske produktion. Du får sammen med de andre delegerede QPer, ansvaret for den endelige frigivelse af kemoterapi og immunterapi til standard behandlinger og kliniske forsøg. Du kommer til at samarbejde med sygeplejersker og læger, for bedst muligt at kunne imødekomme patienternes ønsker og behov.

Dine arbejdsopgaver
Du vil blive tilknyttet et mindre team, hvor dine opgaver fx er hygiejnemonitorering, kvalificering/validering og vedligehold af udstyr/produktionslokaler eller produktinformation/arbejdssedler. Desuden kommer du til at stå for udarbejdelse af afvigelser og ændringssager indenfor ansvarsområdet.
Du vil have en central rolle i videreudviklingen og efterlevelsen af GMP, GCP og GDP. Træning af medarbejdere i afdelingen og problemløsning i hverdagen er ligeledes en del af opgaveporteføljen.

Delegeret QP der sætter patienten i første række
Din erfaring kommer fra en uddannelse som farmaceut eller cand.scient., hvor det er at foretrække at du har arbejdet indenfor QA, QC eller GMP-produktion/support.

Det vægtes højt at du har haft ansættelse i en GMP/Pharma-virksomhed, hvor du har varetaget mange forskelligartede GMP-relaterede opgaver. Erfaring med miljømonitorering og hygiejneforhold i klassificerede områder, og/eller kvalificering og validering af lokaler og udstyr, vil være et plus.

Du har følgende profil:

  • Du er ansvarsbevidst, fokuseret og struktureret, da patienternes sikkerhed og behov har første prioritet.
  • Du er fagligt interesseret og kan drive en opgave fra ide til et færdigt resultat indenfor den fastsatte deadline.
  • Trives i en hverdag med drift indenfor produktion samt kan håndtere at hverdagen skifter alt efter produktionens behov.
Din kommende arbejdsplads
I Cytostatika Produktionen får du et job med stor tværfaglig kontaktflade. Vi løser opgaverne sammen, fordi det giver god energi og arbejdsglæde både for den enkelte og afdelingen. Vores forskellige kompetencer og store diversitet er en styrke, for at vi i fællesskab kan nå de bedste resultater.

I videoen kan du få et indblik i hvordan vores produktioners flow er - klik her.

Arbejdstider
Herlev Cytostatika Produktion:
Du vil efter oplæringsperioden, indgå i en vagtplan med blandede vagter i form af dag-, aften- og søndagsvagter, der ligger i fast rul. Man har 1 søndagsvagt hver 8 uge, med fri efterfølgende fredag, samt 2 aftenvagter til kl. 20 hver 4 uge. Begge dele indgår i din 37 timers arbejdsuge.

Rigshospitalets Cytostatika Produktion:
Du vil efter oplæringsperioden, indgå i en vagtplan med blandede vagter i form af dag- og weekendvagter, der ligger i fast rul. Weekendvagter er med frekvens på mellem 4-8 uger. Da det er en afdeling der dækker alle 365 dage af året, indgår der desuden ca. 2 helligdagsvagter årligt.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder, Cytostatika Produktionen Herlev Hospital Cecilie Haastrup på telefon 24 44 73 92.

Ansøgningsfrist er mandag den 2. december 2024. Vi indkalder løbende til samtaler.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst med Pharmadanmark. Der er betalt frokostpause samt fordelagtig pensionsordning
Vi har flekstid, der giver mulighed for at holde fleksfri efter aftale.

Apoteket kan tilbyde fordelagtig massageordning, regionens feriehuse, kunstforening, motionsfaciliteter, samt en god pensionsordning.

Cytostatika Produktionen er en afdeling på Region Hovedstadens Apotek. Læs mere om Apoteket her.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Farmaceut
København
Farmaceut
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Region Hovedstadens Apotek

    Farmaceut, cand. scient. eller lign. til lægemiddelproduktion

    Fuldtid

    Esther Møllers Vej 2, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Italiensvej 1, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Deltid

    Bartholinsgade 15, 1356 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job