Er du farmakonom med passion for sundhed og mennesker? Så er det måske dig, vi søger til Middelfart Apotek!
Vi tilbyder dig en stilling, hvor du kommer tæt på kunderne, er en del af et fagligt dygtigt team, og hvor du får muligheden for at udvikle dig professionelt.
Om stillingen: Du vil indgå i et team af engagerede farmaceuter, farmakonomer og farmakonomstuderende, der alle brænder for at gøre en forskel for vores kunder. Dit daglige arbejde vil bestå af rådgivning og service på apoteket, hvor vi benytter de nyeste teknologier, herunder lagerrobotter og PharmaNet.
Du vil få ansvar for uddannelse af vores farmakonomstuderende og også være coach for dem. Du vil indgå i et team af andre coaches og undervisere. Derudover kan du få opgaver indenfor logistik, dosis, forsendelse mm
Vi tilbyder dig:
Om dig: Du er uddannet farmakonom – gerne med erfaring fra privat apotek. Du er passioneret omkring at lære fra dig og kan se dig selv i rollen som uddannelsesansvarlig. Du arbejder selvstændigt, trives med ansvar og kan bevare overblikket i en travl hverdag. Du er positiv, engageret og har en stor interesse i at hjælpe mennesker til en sundere livsstil. Kvalitet er vigtigt for dig, og du afslutter dine opgaver med præcision.
Om os: Middelfart Apotek er en del af Krone Apotekerne, som består af seks afdelinger fordelt i Middelfart, Fredericia, Kolding og Haderslev. Vi er et dynamisk team på 65 dygtige medarbejdere, der arbejder sammen om sundhed – for både kunder og kollegaer. Vores motto er ”Sammen Om Sundhed”, og vi stræber altid efter at være det bedste valg for vores kunder og medarbejdere.
Er du vores nye kollega?
Send din ansøgning og CV til os på: [email protected] med emnet ”Farmakonom, coach og uddannelsesansvarlig til Middelfart Apotek”. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Apoteker Tine Klingsten på mail [email protected] eller ringe til apoteket på 64417743.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Bemærk: Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir