Skagen Apotek og Ålbæk Apoteksudsalg søger farmaceut og farmakonom i faste stillinger. Apoteket har en C-vagt
Vi er beliggende i det nordligste del af Jylland med en smuk natur, fantastisk lys og er et velbesøgt turistmål for såvel danskere og andre nationaliteter. Dette giver, sammen med sæsonudsving, en meget varieret hverdag.
Vi søger:
En glad, stabil, ansvarlig og engageret medarbejder, der vil bidrage til forsat at udvikle apoteket sammen med skønne dygtige kolleger. Anciennitet er ikke vigtig, så alle er velkomne.
Arbejdsopgaver vil for en farmaceut være klinisk farmaci i skranken, medicinsamtaler, compliancesamtaler, TPI, udvikling og implementering af andre sundhedsydelser. Vi tilbyder opgaver med information, formidling, kvalitet og kvalitetsudvikling samt løsning af andre almindelige farmaceutiske opgaver i dagligdagen.
Farmaceut med lyst til den gode kundekontakt og de gode værdier. Du skal udvikle og vedligeholde dine og apotekets faglige kompetencer. Der er mulighed for karriereplanlægning og have ansvar, som kan aftales ift. dine kompetencer.
Er du farmakonom og er du engageret, sætter du fagligheden højt, og er omsorgssalg og god kundeservice en naturlig del af dit virke og din tankegang, så har vi det helt rigtige job til dig!
Vi søger en frisk, selvstændig og udadvendt farmakonom som har fokus på at kunderne oplever en effektiv betjening med vægt på både faglighed, kundeservice og en hurtig betjening.
Vi tilbyder en spændende og travl hverdag med mulighed for selv at kunne få indflydelse på egne ansvarsområder.
Vi forventer
-Du er kunde og serviceorienteret
-Du har en høj arbejdskapacitet
-Du er udadvendt, har gode samarbejdsevner og er fleksibel
Vi er:
Et godt team, alle aldre, der også vægter fællesskab og et godt arbejdsmiljø med gode kollegaer. Medlem af A-Apoteket.
Vi tilbyder:
Fast stilling med et månedligt timeantal efter aftale.
Ansættelse snarest muligt
En organisation under konstant udvikling og gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Arbejdstider kan aftales. Kom og bliv en del af teamet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte apoteker Brian Utzon Sforzini på telefon 21856420 eller mail [email protected]
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir