1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Danmark

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Farmakonom, sygeplejerske eller sundhedsassistent, apoteket i Maniitsoq, Grønland (25-036)

Fuldtid

Permanent

ID: 2830695
|
Indrykket for 4 dage siden
Vi søger en farmakonom, sygeplejerske eller sundhedsassistent med primær funktion i ”Apoteket” på Sundhedscenteret Maniitsoq pr. 1. april 2025.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 40 timer ugentligt. Der arbejdes fra 8-16 alle hverdage.
Dine opgaver vil bestå i at ekspedere borgere, der henvender sig i apoteket med recept på medicin. Du samarbejder med øvrigt personale om at sikre medicin og sygeplejeartikler til de tre tilhørende bygder og byens Alderdomshjem Neriusaaq, som bestiller medicin ugentligt. Du vil i samarbejde med psykiatrisk og somatisk hjemmesygepleje dosere medicin til de tilknyttede patienter, være behjælpelig med at bestille kontrolblodprøver, EKG’er og lave medicingennemgange på deres patienter for at fremme medicinsikkerhed og forebygge polyfarmaci. Din opgave er at vejlede og i samarbejde med lægerne sikre, at anbefalingerne for medicin i ”Det Grønlandske Sundhedsvæsen” følges.

Derudover vil du komme til at varetage opgaver med sygeplejeartikler, regelmæssig optælling af kopieringspligtige medicin, udløbskontrol og kontrol af medicinregnskab. Arbejdsgangen vedrørende bestilling af medicin og sygeplejeartikler vil foregå i tæt samarbejde med, og blive styret af farmakonomen i Sisimiut. Ved de to store årlige medicinbestillinger kommer farmakonomen til Maniitsoq. Mellem bestillingerne vil der være fortsat samarbejde og sparring med farmakonomerne på Sisimiut regionssygehus.

Du vil i det daglige arbejde tæt sammen med lægerne, sygeplejersker og andet sundhedspersonale.
Maniitsoq Sundhedscenter er en del af sundhedsregion Qeqqa og har omkring 60 ansatte. Den lokale ledelse på Maniitsoq Sundhedscenter samarbejder med regionsledelsen, som fysisk befinder sig på regionssygehuset i Sisimiut.

Vi tilbyder:
  • Introduktion
  • Alsidig og afvekslende hverdag
  • Selvstændigt arbejde med gode muligheder for sparring hos den lokale ledelse
  • God atmosfære på arbejdspladsen og godt kollegialt sammenhold
  • Kompetenceudvikling


Vi søger dig, der:
  • Er uddannet sygeplejerske eller sundhedsassistent
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Er struktureret, systematisk og kvalitetsbevidst i dit arbejde
  • Er god til at planlægge og lede dit eget arbejde
  • Kan lide nye udfordringer


Om os:

Maniitsoq Sundhedscenter er en del af Sundhedsregion Qeqqa og har omkring 60 ansatte, fordelt på sundhedscenteret og de tre tilhørende sygeplejestationer i distriktets bygder.

Sundhedscenterets sengeafdeling har plads til 18 indlagte patienter i alle aldre med forskellige sygdomsmønstre – både medicinske og kirurgiske patienter, ligesom der også med mellemrum er psykiatriske patienter indlagt. Personaleteamet består af 4-5 sygeplejersker, 4 sundhedsassistenter og 4 sundhedshjælpere. Sygeplejerskerne arbejder i dag- og aftenvagt og har efter aftenvagt tilkald om natten fra eget hjem – med en læge i bagvagt. Mellem kl. 16.00 og 08.00 fungerer sengeafdelingen som skadestue – vi forventer dog ikke, at du har skadestueerfaring.

Sundhedscenteret varetager på primærområdet somatisk og psykiatrisk hjemmepleje, sundhedspleje, svangeromsorg, fysioterapi, veneria- og præventionsklinik samt 2-3 lægekonsultationer. Derudover har centeret et laboratorie, røntgen, sygeplejekonsultation, skadestue/modtagelse og apotek.

Vi lægger stor vægt på, at plejen af og omgangen med vores patienter indeholder værdier som respekt, ordentlighed, anerkendelse og tillid. De samme værdier præger vores omgang med hinanden på sundhedscenteret.

Lidt om Maniitsoq:

Maniitsoq ligger på Grønlands vestkyst, lige syd for polarcirklen, mellem Nuuk i syd og Sisimiut i nord. Maniitsoq området er meget smukt, omgivet af høje og savtakkede fjelde med gletsjere, der strækker sig ned til dybe fjorde. Der er ca. 3.800 indbyggere i distriktet, fordelt med ca. 2.800 i byen og resten i distriktets tre bygder. Bygderne besøges flere gange om året, og transporten foregår med båd. Byen har de fleste moderne bekvemmeligheder, dagligvareforretninger, en indenrigslufthavn, ugentlig forbindelse med kystskibet og i sommerhalvåret en hurtiggående bådrute til Nuuk.

Fritidsaktiviteterne om sommeren er blandt andet vandring i fjeldene og sejlads blandt pukkelhvalerne, som kendetegner vores distrikt. I vinterhalvåret danser nordlyset på aften- og nattehimlen, og om dagen er der mulighed for alpin- og langrendsski. Derudover har Maniitsoq en aftenskole med mange spændende aktiviteter, og året rundt er der mulighed for forskellige sportsaktiviteter.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via https://gjob.dk/sog-job/?page=details&VID=25-036

Startdato: 1. april 2025
Ansøgningsfrist: 20 februar 2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved rekruttering- og Ledelseskonsulent Ann Birkekær Kjeldsen på email: [email protected]

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: [email protected]

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Danmark
Farmakonom
Danmark
Sundhedsassistent
Danmark
Sundhed
Danmark

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Slagelse Friplejehjem

    Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til aftenvagt

    Deltid

    Kalvehaven 3, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Ternevej 8, 8990 Fårup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    2690 Karlslunde, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job