1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. Haderslev

Haderselv Krone Apotek

Farmakonomelever søges til Krone Apotekerne i Haderslev og Kolding

Fuldtid

Permanent

Bredgade 12, 6100 Haderslev, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2839617
|
Indrykket for 6 dage siden

Er du nysgerrig på sundhed, medicin og hvordan lægemidler anvendes? Og vil du arbejde med mennesker i en meningsfuld hverdag? Så er farmakonomuddannelsen hos Krone Apotekerne måske lige noget for dig! 

Vi søger 2 farmakonomelever til opstart i september 2025 på vores apoteker i Kolding og Haderslev. 

 

Bliv en del af Team Krone som farmakonomelev 

Som farmakonomelev bliver du en vigtig del af vores team. Du hjælper vores kunder med alt fra rådgivning om receptpligtige lægemidler til vejledning om selvmedicinering og egenomsorg. Du får en hverdag, hvor du gør en forskel for andre, samtidig med at du udvikler dig fagligt. 

Som elev bliver du tilknyttet vores filialer i Kolding og Haderslev. Det betyder, at du får mulighed for at arbejde på tværs af apotekerne og opleve en varieret hverdag med forskellige kollegaer og arbejdsopgaver. Vi dækker selvfølgelig dine transportudgifter imellem apotekerne. 

 

Hvordan er uddannelsen opbygget? 

Uddannelsen varer tre år og består af 70% praktik hos os på apoteket og 30% skoleophold på Farmakonomskolen i Hillerød. Her får du betalt kost og logi under skoleopholdene, samt transport til og fra skolen. Efter endt uddannelse er der gode muligheder for fastansættelse, da der er stor efterspørgsel på farmakonomer. 

 

Hvem er du? 

  • Du har afsluttet en gymnasial uddannelse 

  • Du er nysgerrig og har lyst til at arbejde med sundhed, medicin og mennesker 

  • Du er mødestabil og tager ansvar for dine opgaver 

  • Du trives med at arbejde i teams og bidrager til fællesskabet 

  • Du har gåpåmod og et godt humør, også når det går stærkt 

  • Du er klar på en hverdag, hvor ingen dage er ens. 

 

Hvad tilbyder vi? 

  • En spændende hverdag i en stor organisation med søde og kompetente kollegaer. 

  • Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, fællesskab og samarbejde. 

  • Bøger og pc stillet til rådighed under uddannelsen. 

  • Fast ugentlig studiedag med online undervisning og tid til fordybelse (mulighed for at arbejde hjemme eller på apoteket). 

  • Fast stamskema i 4-ugers rul (med undtagelser for ferie, sygdom m.m.). 

  • Løn under hele uddannelsen. 

  • Coaching og masser af støtte gennem hele din uddannelse. 

  • En aktiv personaleforening. 

  • Gå-afstand fra apotek til offentlig transport. 

 

Om Krone Apotekerne 

Krone Apotekerne har 6 filialer fordelt i Middelfart, Fredericia, Haderslev og Kolding. Hos Krone Apotekerne sætter vi mennesker i centrum – både kunder og kolleger. Her betyder fællesskab og trivsel noget, og vi går op i, at du har det godt på jobbet. Vi møder hinanden og vores kunder med respekt og professionalisme og skaber et trygt og inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle kan udvikle sig både fagligt og personligt. 

Vi sætter en ære i at være opdateret på den nyeste viden om lægemidler og sundhed og arbejder innovativt for hele tiden at finde nye og smartere løsninger, der skaber værdi for både kunder og medarbejdere. Du bliver en del af et engageret og støttende team, hvor vi har en uformel tone og vægter både faglighed, kvalitet og humor højt. Vores personaleforening Pilleæsken sørger for hyggelige og sjove arrangementer i løbet af året. 

Læs mere om livet på Krone Apotekerne på vore hjemmeside 

 

Lyder det som noget for dig? 

Send din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig!  
Husk at angive i din ansøgning, at du søger til Kolding/Haderslev. 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Farmakonomelev
Syddanmark
Farmakonomelev
Haderslev
Elev og Trainee
Syddanmark
Elev og Trainee
Haderslev

Andre job der minder om dette

    Carbis Convenience Food ApS

    Produktionschef – Leder til vækstorienteret virksomhed hvor målet er at bygge Danmarks bedste arbejdsplads

    Fuldtid

    Kløvervej 71, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Haderslev

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job