Har du lyst til at være med på holdet som sikrer, at kræftpatienterne får den rette medicin? Så er chancen her nu! Cytostatikaafdelingen mangler nye farmakonomer og laboranter til produktionsteamet - et stærkt team bestående af engagerede kollegaer i alle aldre, og med forskellige uddannelsesbaggrunde.
Jobbet
Med dig som vores nye kollega skal vi sammen løse kerneopgaven, der består af aseptisk fremstilling af infusionsposer, injektionssprøjter og pakning af tabletter til regionens kræftpatienter. Når vi producerer, arbejder vi efter GMP-reglerne i sikkerhedsbænke, isolatorer og robotter. Produktionen foregår i renrum.
Medicinen vi producerer er personlig medicin, der laves til den enkelte patient med baggrund i de konkrete behov. Det betyder, at vi producerer mange forskellige kure på en dag – både hvad angår lægemiddel og dosis. Da medicinen i mange tilfælde først kan produceres på selve dagen, hvor patienten skal modtage behandlingen, er der store krav til vores planlægning og evne til at producere til tiden.
Udover opgaverne i selve produktionen kan du få andre ansvarsområder alt efter kompetencer, interesser og afdelingens behov. Det kunne være indenfor f.eks. GMP, kvalitetssikring af udstyr, kliniske forsøg, hygiejne og uddannelse. Opgaveløsningen her er central for, at vi når i mål med vores daglige produktion og kvalitetsmål.
Vi kan tilbyde dig:
• En spændende stilling med grundig oplæring, så du kommer til at arbejde trygt og sikkert.
• En varierende arbejdsdag med tæt kontakt til kolleger og ledelse.
• En arbejdsplads, hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling i et selvstændigt, og til tider rutinepræget, arbejdsmiljø.
• Samarbejde med flere faggrupper lokalt i afdelingen, og på tværs af apoteket.
• Godt arbejdsmiljø i en sjov og skøn afdeling, hvor vi drager omsorg for hinanden.
Om stillingen og afdelingen siger nuværende medarbejdere:
• "Det er et arbejde som giver mening, hvor vi hver dag gør noget for patienterne".
• "Vi har et unikt og forrygende fællesskab, som er bygget på faglighed og rummelighed".
• "CYT er den perfekte arbejdsplads, hvor vi gør en forskel for patienterne".
• "Vi skaber gode venskaber, og her er en god stemning".
• "Det vi gør, gør vi sammen".
Hvad ønsker vi af dig?
• Du er uddannet farmakonom, laborant eller har anden relevant baggrund.
• Du har interesse for GMP og måske erfaring hermed.
• Du har interesse for og lyst til det praktiske arbejde i produktionen.
• Du har gode kommunikationsevner på dansk, både i skrift og tale.
• Det er vigtigt, at du har en god fysik, da vores arbejde er "håndarbejde", og vi har en del gående og stående arbejde
• Du er ansvarsbevidst, og kan navigere i en travl og omskiftelig hverdag, hvor patienterne bliver prioriteret højest.
• Sidst, men ikke mindst, vil du være med til at værne om det gode og positive arbejdsmiljø vi har.
Om os
Regionsapoteket Midtjylland er en stor arbejdsplads med ca. 450 ansatte, fordelt på matrikler i hele regionen. Du vil derfor blive en del af en stor organisation, der fungerer effektivt på tværs af funktioner og geografiske afstande. Vores opgave er at indkøbe, producere og rådgive hospitalerne om medicin til gavn for patienterne.
Regionsapoteket har to afdelinger, som producerer cytostatika. Afdelingerne er placeret i Gødstrup og Skejby. De to afdelinger har et tæt samarbejde omkring drift, koordinering og faglige sparring. Cytostatikaafdelingen i Skejby er den største af de to cytostatikaafdelinger med i alt ca. 60 ansatte.
Løn og ansættelsesvilkår
Din løn og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst indgået mellem Danske Regioner og Farmakonomforeningen/Danske Bioanalytikere og Aftale om Ny Løn.
Der er tre måneders prøvetid, når du ansættes i Region Midtjylland.
Der er tale om både årsvikariater og faste fuldtidsstillinger på 37 planlagte timer om ugen, med opstart 1. september eller 1. oktober.
Planlægningen af din arbejdstid afhænger af hvilket udstyr, du arbejder på. Den manuelle produktion har arbejdstid inden for tidsrummet kl. 07:00-16:00, mens produktion på robot indebærer aftenvagter fra kl. 12.30-20.00 i et fast rul samt søndagsvagter. Der er ledige stillinger i både den manuelle produktion og i robotproduktionen. Arbejdstiden tilpasses desuden løbende til de krav, som hospitalernes kræftklinikker stiller til os, hvilket betyder at du skal være indstillet på af og til at arbejde i weekender og på helligdage.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål eller ønsker flere oplysninger om stillingerne, er du mere end velkommen til at kontakte os. Da vi holder ferie forskudt, kan du kontakte funktionsleder Rikke Rømer Jensen tlf.: 2461 5487 i ugerne 27-30 og funktionsleder Thomas Schytt Jensen tlf.: 2762 1337 i uge 31.
Vil du være en del af cytostatikaafdelingen, Regionsapoteket Midtjylland?
Så lad os høre fra dig senest 04.08.2024 hvor der er ansøgningsfrist.
Vi forventer at afholde samtalerne torsdag d. 08.08.2024 og mandag d. 12.08.2024. Du vil kun skulle til samtale én af dagene.
Regionsapoteket Midtjylland er en regional afdeling med ca. 450 ansatte og en samlet omsætning på ca. 2 mia. kroner. Regionsapoteket er en tværgående fællesfunktion i Region Midtjylland.
Læs mere om de enkelte områder i Regionsapoteket på hjemmesiden:
Regionsapoteket Midtjylland - Sundhed Fagperson (rm.dk)
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir