1. Alle Job
  2. Industri
  3. Aarhus
UDLØBET

Region Midtjylland - Regionsapoteket, Cytostatika AUH

Farmakonomer til produktion af kemoterapi til kræftpatienterne i Region Midtjylland

Fuldtid

Permanent

Palle Juul-Jensens Boulevard 240, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2695284
|
Indrykket for 73 dage siden

Har du lyst til at være med på holdet som sikrer, at kræftpatienterne får den rette medicin? Så er chancen her nu! 

Cytostatikaafdelingen mangler nye farmakonomer til produktionsteamet, i vores nye produktionsfaciliteter på Regionsapoteket i Skejby - et stærkt team bestående af engagerede kollegaer i alle aldre, og med forskellige uddannelsesbaggrunde.

Jobbet

Med dig som vores nye kollega skal vi sammen løse kerneopgaven, der består af aseptisk fremstilling af infusionsposer, injektionssprøjter og pakning af tabletter til regionens kræftpatienter. Når vi producerer, arbejder vi efter GMP-reglerne i sikkerhedsbænke, isolatore og robotter. Produktionen foregår i renrum. 

Medicinen vi producerer er personlig medicin, der laves til den enkelte patient med baggrund i de konkrete behov. Det betyder, at vi producerer mange forskellige kure på en dag – både hvad angår lægemiddel og dosis. Da medicinen i mange tilfælde først kan produceres på selve dagen, hvor patienten skal modtage behandlingen, er der store krav til vores planlægning og evne til at producere til tiden.  

Som farmakonom kommer du til at spille en særlig rolle netop her, da du, udover at deltage i produktionen, også vil skulle arbejde på vores PI/PO-kontor, hvor vi indrapporterer kurene til produktionen og koordinerer leveringer med de kliniske afdelinger. Kontoret er et spændende og unikt krydsfelt mellem produktion og klinik og din indsats vil være afgørende for, hvordan dagens behandling regionens kræftklinikker kommer til at forløbe.

Udover opgaverne i selve produktionen og PI/PO-kontoret kan du få andre ansvarsområder alt efter kompetencer, interesser og afdelingens behov. Det kunne være indenfor f.eks. GMP, kvalitetssikring af udstyr, kliniske forsøg, hygiejne og uddannelse. Opgaveløsningen her er central for, at vi når i mål med vores daglige produktion og kvalitetsmål.   

Vi kan tilbyde dig

  • En spændende stilling med grundig oplæring, så du kommer til at arbejde trygt og sikkert.
  • En varierende arbejdsdag med tæt kontakt til kolleger og ledelse.
  • En arbejdsplads, hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling i et selvstændigt, og til tider rutinepræget, arbejdsmiljø.
  • Samarbejde med flere faggrupper lokalt i afdelingen, og på tværs på apoteket.
  • Godt arbejdsmiljø i en sjov og skøn afdeling, hvor vi drager omsorg for hinanden. 

Om stillingen og afdelingen siger nuværende medarbejdere:       

  • Det er et arbejde som giver mening, hvor vi hver dag gør noget for patienterne. 
  • Vi har et unikt og forrygende fællesskab, som er bygget på faglighed og rummelighed.
  • Cyt er den perfekte arbejdsplads, hvor vi gør en forskel for patienterne.
  • Vi skaber gode venskaber og her er en god stemning. 
  • Det vi gør, gør vi sammen.

Hvad ønsker vi af dig?

  • Du er uddannet farmakonom.
  • Du har interesse for GMP og måske erfaring hermed.
  • Du har interesse for, og lyst til det praktiske arbejde i produktionen.
  • Du har gode kommunikationsevner på dansk, både i skrift og tale.
  • Det er vigtigt, at du har en god fysik, da vores arbejde er "håndarbejde", og vi har en del gående og stående arbejde
  • Du er ansvarsbevidst og kan navigere i en travl og omskiftelig hverdag, hvor patienterne bliver prioriteret højest. 
  • Sidst, men ikke mindst, vil du være med til at værne om det gode og positive arbejdsmiljø vi har. 

Om os

Regionsapoteket Midtjylland er en stor arbejdsplads med ca. 450 ansatte, fordelt på matrikler i hele regionen. Du vil derfor blive en del af en stor organisation, der fungerer effektivt på tværs af funktioner og geografiske afstande. Vores opgave er at indkøbe, producere og rådgive hospitalerne om medicin til gavn for patienterne. 

Regionsapoteket har to afdelinger, som producerer cytostatika. Afdelingerne er placeret i Gødstrup og Skejby. De to afdelinger har et tæt samarbejde omkring drift, koordinering og faglige sparring. Cytostatikaafdelingen i Skejby er den største af de to cytostatikaafdelinger med i alt ca. 60 ansatte.

Løn og ansættelsesvilkår

Din løn og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst indgået mellem Danske Regioner og Farmakonomforeningen/Danske Bioanalytikere og Aftale om Ny Løn.

Der er tre måneders prøvetid når du ansættes i Region Midtjylland. 

Der er tale om en fast fuldtidsstilling på 37 timer/uge, med opstart 1. november eller snarest muligt. 

Arbejdstiden planlægges inden for tidsrummet kl. 07:00-16:00. Tidsrummet for arbejdstiden tilpasses løbende til de krav hospitalernes kræftklinikker stiller til os, hvilket betyder at du  skal være indstillet på af og til at arbejde i weekend og på helligdage.

Yderligere oplysninger.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker flere oplysninger om stillingerne, er du mere end velkommen til at kontakte funktionsleder Rikke Rømer Jensen tlf 2461 5487. 

Vil du være en del af cytostatikaafdelingen, Regionsapoteket Midtjylland? 

Så lad os høre fra dig senest d 11.september, hvor der er ansøgningsfrist.

Vi forventer at afholde samtaler den 16. og 17. september. 

Regionsapoteket Midtjylland er en regional afdeling med ca. 450 ansatte og en samlet omsætning på ca. 2 mia. kroner. Regionsapoteket er en tværgående fællesfunktion i Region Midtjylland. Læs mere om de enkelte områder i Regionsapoteket på hjemmesiden: Regionsapoteket Midtjylland - Sundhed Fagperson (rm.dk)

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Farmakonom
Aarhus
Farmakonom
Midtjylland
Industri
Aarhus
Industri
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Per Aarsleff A/S

    VÆRKSTED

    Pladsmedarbejder til værksted og materielplads i Aarhus

    Fuldtid

    Birkemosevej 26, 8361 Hasselager, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Har du et godt kendskab til maskiner, har du hænderne skuet godt på, er du struktureret og har ordenssans, så er du måske vores nye pladsmedarbejder. Du bliver tilknyttet vores værksted i Hasselager v... Læs mere
    Per Aarsleff A/S

    Fuldtid

    Gunnar Clausens Vej 68, 8260 Viby J, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Lilleringvej 8, 8462 Harlev J, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Studsgade 22, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Oddervej 200, 8270 Højbjerg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job