Vores team i Ballerup søger nye medarbejdere der kan arbejde ca. 10-15 timer ugentligt fordelt over ugen.
Er du typen der elsker at give andre et smil på læben? Kunder såvel som dine kollegaer? Værdsætter du, at man går det ekstra stykke for at yde kunderne den rette service og vejledning? Så er det jo dig vi står og mangler i Farumhus.
Vi søger medarbejdere til Ballerup der:
Det er en fordel med erfaring fra butiksbranchen, men ikke et krav. Vi står for den fulde oplæring, hvor dine primære arbejdsopgaver består i at servicere vores skønne kunder med kaffe, bagværk og kage. Sammen med resten af teamet skal I hjælpes ad så butikken altid fremstår ordentlig og nydelig.
Dine specifikke arbejdstider aftaler vi nærmere til en eventuel samtale, men lige nu søger vi aktivt efter nogen der kan arbejde ca. 10-15 timer om ugen. Der bliver tale om faste vagter, men tidspunkerne aftaler vi nærmere sammen. Flere vagter er selvfølgelig også en mulighed, og da Farumhus er en større bagerkæde har vi også mulighed for at tilbyde vagter i andre af vores afdelinger.
Kunne du mon være interesseret – så tøv ikke med at sende os din ansøgning. Vi holder samtaler løbende.
Send din ansøgning, med CV, til [email protected]
Vi søger en kollega med opstart hurtigst muligt.
Husk at skrive i emnet, at du søger job som “Butiksassistent Ballerup”. Skriv gerne om du søger stillingen på 10-15 timer eller weekendvagter.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Farumhus er en virksomhed med stolte traditioner for at bage og levere godt kvalitetsbrød til vores mange fantastiske kunder. Vores butikker og caféer er primært placeret i Storkøbenhavn og Nordsjælland fordelt på 17 butikker/caféer. Vi beskæftiger pt. 250 medarbejdere i vores butikker samt i produktionen i Herlev, Bagsværd og Farum. Vi lægger afgørende vægt på det gode håndværk og et ordentligt arbejdsmiljø.
Farumhus startede i 1996 med en mission om at skabe unikke brød og velsmagende kager. Dette er stadig vores fornemmeste opgave. Vi arbejder hver dag, hårdt på at give vores kunder magiske oplevelser. Det betyder at uanset om kunden får et rundstykke, et surdejsbrød eller en festlig kagemand, så bestræber vi os på at oplevelsen skal føles som en helt særlig forkælelse.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir