1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aalborg
UDLØBET

HANDICAPFORMIDLINGEN ApS

Fast afløser søges til 34-årig kvinde i Gandrup

Deltid

Permanent

9362 Gandrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2659537
|
Indrykket for 92 dage siden

OMRÅDE:  9362 Gandrup

LIDT OM MIG:
Jeg hedder Anne Kirstine, er 34 år og jeg er kørestolsbruger. Jeg bor i egen bolig og har en 24 timers BPA ordning.

Mine fritidsinteresser er at komme til koncerter, biografture, shoppeture, dyr, at synge, teater, at være kreativ, gåture i naturen og være frivillig. Jeg har været frivillig hjælper til GRØN siden 2012, dog kun i Aalborg og Aarhus.

Jeg elsker også at rejse og har gjort det meget. Jeg har været i USA to gange, LA og New York, samt været i Frankrig, Holland, Sverige og rundt i Danmark og især i København, hvor jeg bl.a. har været inde og se flere musicals og teater stykker.
De seneste år har jeg desværre ikke rejst.

Af ugentlige aktiviteter går jeg til fysioterapeut to gange om ugen og til sang én gang ugentligt.

Min diagnose hedder friedrich’s ataxi, en form for muskelsvind. Den gør, at mine balance-celler af en eller anden grund forsvinder. Man ved ikke så meget om diagnosen, da den er meget sjælden. Man ved dog, at man i forbindelse med diagnosen, får dårligt hjerte, men i mit tilfælde var det bare omvendt; jeg fik dårligt hjerte, inden jeg fik konstateret diagnosen. I dag er mit hjerte heldigvis rask.

Jeg bliver meget hurtigt træt/drænet for energi, så det har selvfølgelig en betydning for samarbejdet.

Pga. min fysiske diagnose, har jeg en udfordring med at snakke/kommunikere og derfor søger jeg en hjælper, som kan ”lære mit sprog” og jeg kan spare energi på at gentage/lære op.

JOBBESKRIVELSE:
Min vagtplan er lavet ud fra længerevarende vagter.
Som hjælper vil du til at starte med arbejde i kortere vagter, indtil du/jeg er klar til, at du kan tage selvstændige vagter. Hos mig er du hvilende nattevagt.

Jeg søger hjælpere med erfaring inden for området som personlig hjælper, eller på anden vis erfaring med at arbejde med mennesker, som har et handicap.
Inden du ansøger, bedes du sætte dig ind i hvor arbejdspladsen er. Egen bil er nødvendig.
Desuden har jeg, som nævnt, ikke meget energi at gøre med, så du bedes sætte dig grundigt ind i jobbeskrivelsen, diagnose mm, inden du søger jobbet, samt inden en evt. samtale, så du er så afklaret som muligt omkring jobbet, inden vi evt. indleder et samarbejde.

Mine behov i dagligdagen er hjælp til det meste, såsom påklædning, når jeg skal spise, have lagt makeup, toilet/bad, osv. Jeg har også behov for hjælp til rengøring, madlavning og almindelig have/husholdning. Kørsel og ledsagelse ud af huset.

Du er som hjælper en del af et fleksibelt og nødvendigt team af personlige hjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i mit eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer mm.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B
  • Kvinde
  • Jævnaldrende
  • Erfaring som personlig hjælper eller indenfor pædagogisk/sundhedsfarlig felt
  • Ikke ryger
  • Have respekt og forståelse for, at arbejde i et privat hjem
  • Tålmodig
  • Humoristisk
  • Ordenssans

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: I løbet af august
  • Fast afløser
  • Sidste frist for ansøgning: 02.08.2024
  • Afholdelse af samtaler: Start/midt august
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos mig aflønnes du med en grundløn på 145,86 kr. eller 148,35 kr. ved minimum tre års anciennitet.
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.

KONTAKT:
Har du lyst til at søge jobbet som hjælper  skal du sende en skriftlig ansøgning til mail: [email protected] – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Thomas Blond Nissen på mail: [email protected] eller på telefon: 71 997 399 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200635

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Hjælper
Nordjylland
Hjælper
Aalborg
Sundhed
Nordjylland
Sundhed
Aalborg

Andre job der minder om dette

    HANDICAPFORMIDLINGEN ApS

    Sclerose ramt dame i Aalborg søger nye handicaphjælpere

    Fuldtid

    9210 Aalborg SØ, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    9380 Vestbjerg, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Deltid

    Rørdalsvej 27, 9220 Aalborg Øst, Danmark

    Indrykket for 39 dage siden

    Deltid

    Rørdalsvej 27, 9220 Aalborg Øst, Danmark

    Indrykket for 39 dage siden

Søg efter andre job