Vi byder velkommen til nye borgere i starten af 2025, og søger derfor pædagogiske medarbejdere til vores to solisthuse i henholdsvis Nysted og Rødby. Vi søger både efter faste medarbejdere til dag/aften/døgn indmøder, nattevagter samt tilkaldevikarer.
Dit arbejde handler om at skabe livskvalitet
I vores solisthuse arbejder vores medarbejdere i et tværfagligt team omkring en borger. I arbejder med 2:1-normering omkring borgeren, dvs. I er altid to på arbejde. Normeringen giver jer mulighed for at fordybe jer i arbejdet omkring borgeren, og arbejde målrettet med de pædagogiske strategier, som I har fastlagt I teamet. Selvom medarbejderne har primært fokus på en borger, arbejder vi løbende med introduktion til vores andre borgere, så vi kan hjælpe hinanden ved ferie, sygdom mv.
Målet med vores arbejde i Habitus er altid at minimere frustration og øge livskvaliteten hos den enkelte borger. Vi tror på, at stressminimering og tydelig ensartet struktur skaber ro og trivsel hos vores borgere, samtidig med, at vi har fokus på relationel tilknytning. I den daglige indsats kan der opstå situationer, som kan resultere i frustration, hvor der er behov for, at du formår at udstråle ro gennem et roligt kropssprog.
For at sikre høj, pædagogisk kvalitet følger vores arbejde et pædagogisk årshjul. Det betyder bl.a. at vi afholder daglige morgenmøder baseret på faglige refleksioner. Derudover afholdes teammøder hver 14. dag, hvor vi arbejder med udviklingsplaner og pædagogiske mål, samt supervisioner og fællesmøder på skift året rundt for at understøtte den faglige indsats overfor vores borgere.
Vores målgruppe er borgere med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, herunder autismespektrum forstyrrelser, medfødt hjerneskade, udviklingshæmning, udadreagerende adfærd og tilgrænsende tilstande. Vores borgere kræver derfor tæt og omfattende støtte i dagligdagen. Vi støtter borgerne i alt det de ikke selv mestrer, hvilket også kan inkludere personlig pleje.
Vær med til at starte en ny arbejdsplads med høj pædagogisk kvalitet og godt arbejdsmiljø
Som medarbejder i vores solisttilbud i enten Nysted eller Rødby, bliver du en del af vores nye botilbud på Lolland. Du kan se frem til en spændende og udfordrende arbejdsplads, hvor du får en unik mulighed for at være med til opstarten af nye botilbud, og dermed også muligheden for at være med til at skabe en kultur med høj pædagogisk kvalitet og godt arbejdsmiljø.
Kort fortalt er vi en arbejdsplads, hvor:
Som medarbejder i Habitus forventer vi, at du
Information og ansøgning
Der er tale om fuldtidsstillinger for de faste medarbejdere og dine indmøder er typisk af 14 timers varighed, eventuelt efterfulgt af en sovende rådighedsvagt på 10 timer. For vikarer vil timeantallet variere. Dit arbejdsplans-rul planlægges i samarbejde med teamet og ledelsen. Der vil forekomme arbejde i weekender og på helligdage.
Du vil blive grundigt introduceret til borgerne og opgaverne, så du er godt klædt på til arbejdet.
Vi ønsker at byde dig velkommen i starten af det nye år, og der indkaldes derfor løbende til samtale.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Botilbudsleder Marlene Hansen på tlf. 25 84 42 83 eller Daglig leder Suzzi Bonde på tlf. 22 89 49 39.
Ansøgningen sendes via linket. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Ønsker du at vide mere om Habitus og vores pædagogiske tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside: HabitusHuset Toreby
Vi glæder os til at byde dig velkommen
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir