1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. Høje-Taastrup

Høje-Taastrup Kommune

Fastholdelseskonsulenter til ambitiøst og udviklingsorienteret sygedagpengeteam

Fuldtid

Permanent

Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2758027
|
Indrykket for 8 dage siden

Vil du være med til at gøre en forskel for Høje-Taastrup Kommunes borgere, for at fastholde dem på arbejdsmarkedet? Og får du energi af at skabe kontakt og være i dialog med både borgere, arbejdsgivere og samarbejdspartnere? Så læs med her:

Høje-Taastrup Kommune har de sidste år haft en meget positiv udvikling på sygedagpengeområdet, og vi søger nu to engagerede fastholdelseskonsulenter til sygedagpengeteamet, der sammen med os vil forsætte udviklingen og skabe flere succeser og resultater.

Du har mulighed for at blive en del af vores team, hvor du sammen med resten af dine kollegaer kommer til at arbejde for at fastholde borgere i beskæftigelse. Vi har løbende kontakt til og koordinerer indsatser med arbejdsgivere og andre samarbejdspartnere, hvor vi tror på, at vi med tidlig, målrettet og virksomhedsrettet indsats kan bringe vores borgere tilbage i beskæftigelse.

Dine opgaver

Som fastholdelseskonsulent er dit arbejde kernen i vores indsats for arbejdsfastholdelse og tilbagevenden til job. Du lykkes, når borgeren får klarhed over sin situation og støtte til konkrete skridt videre. Dine hovedopgaver omfatter:

  • Planlægning af tilbagevenden: Gennem trepartsmøder med borgere og arbejdsgivere afdækker og planlægger du den bedste vej tilbage til arbejdspladsen, med fokus på praktiske løsninger og tiltag, der kan fastholde borgeren i beskæftigelse.
  • Sagsbehandling og opfølgning: Vurdér fastholdelsesperspektivet og støt op om den videre plan for borgeren gennem tydelig dokumentation og sagsstyring, så forløbet står klart for alle parter.
  • Rådgivning og koordinering: Arbejd tæt sammen med arbejdsgivere og vejled om muligheder som optrapningsplaner, hjælpemidler og kompensationsordninger, der understøtter borgerens tilbagevenden.
  • Samarbejde og udvikling: Bidrag til afdelingens kontinuerlige udvikling, hvor vi løbende optimerer indsatserne i tæt samspil med kolleger.

Du bliver en del af ”Job og Ressourcer”, hvor du får en motiverende hverdag med forskellige opgaver, der udvikler sig og ændrer sig over tid. Borgersagerne kan indimellem være tunge og komplekse – derfor er det vigtigt, at du kan rumme at være i det og alligevel formå at give den enkelte borger eller arbejdsgiver optimalt råd og vejledning. Vi vidensdeler på trods af en travl hverdag, og indgår i samarbejde i teamet eller på tværs af teams for at finde de fælles bedste løsninger, samt skabe sammenhæng hele vejen rundt.

Fokus på borgernes ressourcer og potentiale. I Høje-Taastrup Kommune giver vi vores borgere en tæt og håndholdt indsats, hvor der er fokus på den gode sagsbehandling - både for borgerne og for sagsbehandlerne. Vi har en bred borgergruppe, hvilket gør arbejdet spændende og alsidigt. Din kerneopgaver vil være i arbejdet med de beskæftigede som har brug for en fastholdelsesindsats.

Du får professionelle, dedikerede og ambitiøse kolleger, med styr på fagligheden. Teamet er meget socialt og vi sætter stor pris på fællesskab og faglige drøftelser. Vi har et rigtig godt arbejdsmiljø, og prioriterer sociale aktiviteter – også udenfor arbejdstiden, hvilket giver os et nært sammenhold og kendskab til hinanden.

Vi tager godt imod dig og sikrer dig en god og tryg opstart. Vi sørger for, at du kommer ombord i opgaverne i et passende tempo, og at du hurtigt bliver en del af teamet. 

Du skal søge jobbet, hvis du … 

  • Er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har anden relevant baggrund 
  • Har indgående kendskab til beskæftigelsesområdet, herunder arbejdsmarkedet og dets muligheder
  • Kan tale i øjenhøjde med både borgere, arbejdsgivere og samarbejdspartnere 
  • Har gode IT-kompetencer og med kendskab til fagsystemet Fasit.
  • Arbejder systematisk og målrettet i forhold til at hjælpe borgerne tilbage i beskæftigelse herunder fastholdelse.  
  • Kan bidrage med nye tanker og ideer til udvikling af indsatser overfor borgerne 
  • Trives i samarbejdet med andre og bidrager aktivt til at fælles mål

Det er en fordel, hvis du har kendskab til serviceloven samt de handicapkompenserende ordninger, som er en stor del af arbejdet som fastholdelseskonsulent. 

Du får et job med mulighed for hjemmearbejde og en fysisk arbejdsplads på det nye arkitekttegnet rådhus med udsigt over byen og er i gåafstand fra Høje-Taastrup Station, som du når på 10 min. med tog fra København H. og Roskilde.

Jobbet er på 37 timer ugentligt og ansættelse er pr. 1. januar 2025

Ansøgningsfristen er 20. november 2024

Vi holder samtaler d. 25. november 2024.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter sendes elektronisk via kommunens rekrutteringssystem. 

Er du blevet nysgerrig? er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Fatma Gezen på 2961 4324

Vi ser frem til at høre fra dig!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialrådgiver
Høje-Taastrup
Socialrådgiver
Hovedstaden
Offentlig administration
Høje-Taastrup
Offentlig administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Høje-Taastrup Kommune

    Familieafdelingen i Høje-Taastrup Kommune søger 2 børne og ungerådgivere i Distrikt Øst

    Fuldtid

    Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Vil du være med til at gøre en forskel for Høje-Taastrup Kommunes borgere, for at fastholde dem på arbejdsmarkedet? Og får du energi af at skabe kontakt og være i dialog med både borgere, arbejdsgiver... Læs mere
    Høje-Taastrup Kommune

    Fuldtid

    Porsehaven 11, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job