1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Faxe
UDLØBET

Faxe Kommune

Faxe Kommune søger to projektsygeplejersker til implementering af ældrereformen på plejehjemmene for en to-årig periode

Fuldtid

Tidsbegrænset

Tingvej 7, 4690 Haslev, Danmark

SE PÅ KORT
Faxe kommune
ID: 2872426
|
Indrykket for 31 dage siden

Du har nu mulighed for at få en spændende udviklingsstilling med afgørende betydning for fremtidens ældrepleje i Faxe Kommune.

Er du en ildsjæl med både praksis- og projektledererfaring, der brænder for kvalitet på ældreområdet, og vil du være med til at udvikle og styrke denne i Faxe Kommune? Så er det lige dig, vi leder efter.

Som projektsygeplejerske kommer du til at være et vigtigt led i en spændende indsats for at virkeliggøre ældrelovens formål om at skabe rammer for en alderdom med mest mulig selvhjulpenhed og livskvalitet for den enkelte ældre. Din hovedopgave vil være at understøtte et kvalitetsløft af plejehjemmene, herunder sikre at ældrereformens intentioner bliver forankret i plejehjemmenes måde at levere omsorg og pleje både i dag-, aften- og nattevagten.

Faxe Kommunes plejehjem er ved at organisere sig i faste teams og styrke deres teamsamarbejde med fokus på kompetencer, perspektivskifte og den fælles kerneopgave. Din opgave vil være at understøtte de faste teams på denne rejse, der kræver nye måder at tænke og samarbejde på, når både faglighed, kontinuitet og borgernes selvbestemmelse skal indtænkes i praksis.

Du vil derudover have en særlig opgave i at understøtte implementeringen af en systematisk tilgang til triageringspraksis på tværs af plejehjemmene og kompetenceudvikle de faste teams ift. systematik og redskaber til brug ved triagering. Du skal også bidrage til at løfte vores rehabiliteringsindsats og styrke de faste teams kompetencer i den rehabiliterende tilgang.

Udover det kan der komme yderligere udviklingsorienterede opgaver til, som kan understøtte implementeringen af ældrereformens intentioner i Faxe Kommune.

Hvem er du? 

Du har en sygeplejerskeuddannelse og gerne kommunal erfaring samt projektledererfaring. Du er en initiativrig person med handlekraft og et godt overblik. Du evner at arbejde både selvstændigt og tæt sammen med andre. Du ser muligheder, er empatisk, udadvendt og kan kommunikere mundtligt og skriftligt på flere niveauer. Du kan håndtere flere bolde samtidig, kan forebygge og løse konflikter og samarbejde med meget forskellige aktører og interessenter og med stor respekt for praksisområdet. Du har et godt humør og er en god kollega.

Da du vil bevæge dig en del rundt i kommunen, er det nødvendigt, du har kørekort, og det er en fordel, hvis du kan stille egen bil til rådighed. Honorering og forsikringsforhold følger lovgivningen på området. Stillingernes indhold indebærer, at du skal være indstillet på at arbejde fleksibelt på forskellige tidspunkter af døgnet afhængigt af behovet. Denne fleksibilitet går begge veje, så du også kan afspadsere i normal arbejdstid, når der er mulighed for det.

Organisatorisk er du placeret i Staben i Center for Social, Sundhed & Pleje i Haslev. Du refererer til stabslederen i Center for Social, Sundhed & Pleje. I praksis vil du indgå som en del af en projektorganisering af implementeringen af ældrereformen. Størstedelen af din arbejdstid vil være blandt de faste teams på kommunens plejehjem.

Der er et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem chefen for plejehjemmene, stabslederen og ældrereformens projektleder, så du vil have en stærk, samlet ledelse bag dig og aldrig være alene. Og så vil I være to projektsygeplejersker med samme overordnede opgave, som kan koordinere, sparre og samarbejde om opgaven i både planlægnings- og udførelsesfase.

Dine kolleger i Staben for Social, Sundhed & Pleje er 15 dedikerede medarbejdere med meget forskellige faglig baggrund, der dækker alle centrets fagområder med processtøtte, politisk sagsfremstilling, projektledelse og lignende. Vi har også tilknyttet kommunens uddannelsesteam og et par stabsmedarbejdere, der dækker Center for Beskæftigelse og Integrationsområdet. I Staben er vi dygtige specialister, der er optagede af at samarbejde med hinanden og med kollegerne i hele kommunen, og det betyder meget for os at skabe og fastholde et godt arbejdsmiljø. Tempoet i Staben er højt, men vi har det sjovt og virkelig rart med hinanden.

Løn- og ansættelsesvilkår 

Stillingen er midlertidig for projektperioden, som er på to år. Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer. Du skal være forberedt på, at der kan forekomme weekend/aftenarbejde. Aflønning sker efter gældende overenskomst.  

Ansøgningsfrist 

Der er ansøgningsfrist den 9. april 2025 og samtaler forventes afholdt den 23. og 24. april 2025.

Kontaktperson 

Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte projektleder for ældrereformen i Staben, Anne-Marie Lundstrøm, [email protected]/29285894 eller stabsleder, Mette Gry Münchow, [email protected]/23420466

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Sjælland
Sygeplejerske
Faxe
Økonomi
Sjælland
Økonomi
Faxe

Andre job der minder om dette

    Faxe kommune

    Faxe Kommune

    Central økonomikonsulent til familieområdet (genopslag)

    Fuldtid

    Frederiksgade 9, 4690 Haslev, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Økonomikonsulent med flair for tal, styringsmodeller og samarbejde søges Faxe Kommune søger en ambitiøs økonomikonsulent, der skal bidrage til et solidt fundament for realisering af vores genopretning... Læs mere
    Faxe kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Tingvej 7, 4690 Haslev, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Familieområdet, Center for Børn, Unge og Familier – Faxe Kommune Vil du være med til at lede og udvikle det specialiserede ungeområde og bidrage til at Faxe Kommunes børn og unge opnår de bedste betin... Læs mere
    Faxe kommune
    Faxe kommune

    Deltid

    Frederiksgade 9, 4690 Haslev, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Vi opslår denne nye deltidsstilling, da skolens specialafdelinger vokser. Har du lyst til at være med til at forme vores administrative arbejdsgange og sætte dit præg på sekretærfunktionen samt få en ... Læs mere
    Faxe kommune

    Fuldtid

    Industrivej 61, 4683 Rønnede, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

    Fuldtid

    Frederik Andersensvej 16, 4400 Kalundborg, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

Søg efter andre job