Vi søger en Databaseudvikler med et godt blik for applikationsudvikling. Feriepartner Danmark tilbyder dig at komme med på et af Danmarks nok bedste IT-(sammen)hold.
Hvem er vi:
Vi er et IT udviklingsteam der nu vokser fra seks til syv personer med store ambitioner. Vi støtter hinanden, der er højt til loftet, en uformel omgangstone i et godt og tæt kollegaskab, der altid søger løsningen i stedet for at acceptere forhindringen. Vi går aldrig på kompromis med vores faglighed, kvalitet og evne til at overholde, hvad vi lover.
Vi forventer at:
du har en teknisk baggrund som datamatiker, har en IT professionsbachelor eller er ingeniør og mindst to års erfaring med databaser.
Måske har du en helt anden baggrund, der matcher vores krav. Vigtigst er, at du har en passion og en nysgerrighed for databaser, der vil være dit primære arbejdsområde. Vi er dog ikke større end, at vi hjælper hinanden udover egne ansvarsområder, når behovet opstår. Derfor håber vi meget på, at du også vil være frisk på at assistere med vores applikationsudvikling.
Vi ønsker, at du har erfaring med og er dygtig til:
Dine primære ansvarsområder:
Du skal bygge på din viden og dele den med vores erfarne databaseudvikler. I kommer i fællesskab til at arbejde med alt indenfor databaseudvikling, drift og vedligehold. Du vil i høj grad være forretningsunderstøttende gennem analyse, indsigt og kode herunder performanceoptimering, der er helt afgørende for vores succes. Du skal bidrage til vores cloud transition projekt, da vi har spændende initiativer i gang indenfor dette område samt kunne levere data til vores fremtidige AI og BI indsatser.
Lidt mere om dig:
Som person er du stolt af dit IT-håndværk, systematisk, analyserende, grundig, præcis og vægter dét at arbejde sammen som hold højt. Vi sætter stor pris på humor og åbenhed med tillid til hinanden, så det forventer vi, at du trives godt med.
Du skal vælge Feriepartner fordi:
Du på kontoret vil opleve et uhøjtideligt og uformelt arbejdsmiljø. I jobbet vil du opleve, at vi er seriøse omkring vores arbejdsopgaver, men at vi samtidig går op i gode sociale relationer. Vi deltager årligt i en række arrangementer, holder fredagsbarer, fester og fælles frokoster for netop at styrke vores fællesskab. Din trivsel er afgørende for et langt godt samarbejde, så vi har konstant fokus på din work/life balance.
Vi kan tilbyde dig:
Ansøgning og tidsfrister:
Din ansøgning bedes sendt til os via linket 'Søg Job', som du finder her på siden. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt. Du er også meget velkommen til at kontakte CTO i Feriepartner Danmark, Kim Haarh på tlf. 2119 9166, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Ansøgningsfrist: Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet. Vi har således ikke traditionelle ansøgningsfrister, men nedtager stillingen fra nettet, når den er besat.
Af hensyn til beskyttelse af persondata bedes du sikre, at de dokumenter, du fremsender ifm. din ansøgning, ikke indeholder følsomme persondata, som f.eks. CPR-nr., helbredsoplysninger, etnisk baggrund, politisk og religiøs overbevisning, seksuelle forhold mv.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir