1. Alle Job
  2. Kunst, kultur og sport
  3. Brøndby

Danmarks Idrætsforbund

FIBU søger en børne- og ungeansvarlig til Brøndby/Rødovre

Fuldtid

Tidsbegrænset

Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2700664
|
Indrykket for 19 dage siden

Vil du være med til at styrke idrætten for børn og unge i Brøndby og Rødovre?

Med støtte fra A.P. Møller Fonden har Danmarks Idrætsforbund (DIF) søsat en ambitiøs ny satsning, Fremtidens Idræt for Børn og Unge (FIBU), der skal styrke idrætsforeningernes børne- og ungdomsindsats. En del af projektet indebærer ansættelsen af 30 børne- og ungeansvarlige, som ansættes i hele landet på tværs af 2-3 lokale foreninger. Nu søger vi den lokale børne- og ungeansvarlige, som på tværs af Brøndby Strands Gymnastikforening og Islev Taekwondo Klub skal understøtte foreningernes arbejde med at videreudvikle deres børne- og ungemiljøer.

Om Brøndby Strands Gymnastikforening og Islev Taekwondo Klub
I BSG ønsker de at fortsætte den gode udvikling og styrke arbejdet med deres ”Strategi 2030”, hvor visionen er ”Gymnastik For Alle”. Dette ved at udvikle arbejdet med børn og unge yderligere ved blandt andet at få endnu flere lokale til at finde glæden ved at dyrke gymnastik og samtidig udforske alternative målgrupper, som f.eks. gymnastik for handicappede.  

Islev Taekwondo Klub har eksisteret i over 35 år og har tradition for at være en forening med stor social aktivitet og traditionel kampkunst, hvor der er plads til udvikling i forskellige retninger. De er en forening, der har tilbud på motions -og eliteplan til idrætsudøvere i alle aldre. De hylder forskelligheden og fællesskabet og ønsker en forening, hvor det er sjovt at være, hvor medlemmer, familier og trænere indgår i et givende fællesskab baseret på fælles værdier.

Om jobbet
Du vil i samarbejde med de enkelte foreninger definere relevante opgaver og initiativer, som skal medvirke til at realisere foreningernes ambitioner, og du vil blive en vigtig drivkraft i at få disse initiativer igangsat. Du skal både kunne understøtte udviklingsarbejdet i den enkelte forening, men også udvikle samarbejdet mellem foreningerne, herunder sikre videndeling på tværs. Yderligere vil en del af jobbet bestå i løbende at opsamle viden om de initiativer og det udviklingsarbejde, der igangsættes. Formålet er at vurdere effekten af udviklingsarbejdet og indsamle erfaringer, som kan komme både foreningerne og andre af landets idrætsforeninger til gavn.     

Dine primære opgaver bliver således:  

  • At udvikle, koordinere og igangsætte initiativer, som skal understøtte foreningernes ambitioner. Dette både for aldersgruppen 5-9 år og 10-18 år. 
  • At styrke foreningernes nuværende børne- og ungemiljøer med henblik på at styrke trivsel og fællesskab hos eksisterende medlemmer. 
  • At tiltrække flere nye børn og unge ind i foreningerne og eventuelt opstarte nye idrætstilbud, f.eks. inden for handicapområdet og børn med motoriske udfordringer.  
  • At styrke det frivillige fundament i foreningerne ved både at arbejde for flere frivillige og at skabe et stærkere miljø omkring det frivillige engagement. 
  • At etablere og videreudvikle samarbejdet med lokale daginstitutioner, skoler, SFO’er og andre lokale institutioner.  
  • I samarbejde med foreningen at udarbejde og udmønte en udviklingsplan, som konkretiserer det kommende udviklingsarbejde i foreningen.     
  • At sikre videndeling og samarbejde mellem de to foreninger. 
  • At monitorere dit udviklingsarbejde således, at erfaringer kan komme andre børne- og ungeansvarlige og foreninger til gavn.   

Ud over ovenstående vil du månedligt mødes med de andre børne- og ungeansvarlige i regionen, som, ligesom dig, kommer til at arbejde på tværs af lokale foreninger. Ydermere vil der blive mulighed for løbende tjek-in-møder med de andre børne- og ungeansvarlige samt DIF’s faglige leder. Dette for at sikre faglig og social sparring.

Om dig
Vi søger dig, der brænder for at udvikle de lokale idrætsforeninger og har erfaring med at igangsætte initiativer sammen med andre. Vi forestiller os, at du muligvis har en baggrund inden for idræt, lærer eller pædagogik, men det vigtigste er, at du har: 

  • Et stort engagement som sikrer, at du selvstændigt og sammen med andre kan drive de kommende udviklingsinitiativer fremad.  
  • Erfaring med at udvikle, koordinere og igangsætte lokale initiativer.   
  • Forståelse for og erfaring med foreningsidrætten, og dermed kan du navigere i en frivillig verden med mange interessenter.  
  • Har erfaring med at arbejde med børn og/eller unge. 
  • Stærke kommunikations- og samarbejdsevner, da dette er afgørende for at engagere og motivere dine interessenter i dagligdagen.  
  • Mulighed for vekslende arbejdstider og lyst til at arbejde i felten ude hos og sammen med foreningerne. 

Hvis du har lyst til at være med til at gøre en forskel for Brøndby Strands Gymnastikforening og Islev Taekwondo Klub og sikre vigtige erfaringer til alle landets idrætsforeninger, så skal du helt sikkert søge denne stilling.

Ansættelsesforhold
Der er tale om en 2-årig fuldtidsstilling, hvor der kan blive mulighed for forlængelse. Dit daglige arbejdssted vil være i de to foreninger, og arbejdsfordelingen mellem foreningerne aftales ved ansættelse.  

Lønramme: 30.800 kr. inkl. pension.  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig leder Martin Bro via mail [email protected] eller telefon 20 67 37 15.

Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist den 22. september 2024. Ansøgningerne læses af de nævnte foreninger.

Vi forventer at holde samtaler i uge 40.

Læs mere
Du kan læse mere om foreningerne her:  

https://www.islevtaekwondo.dk/ 

https://www.bsg.dk/ 

 

Derudover kan du læse om det samlede projekt her:  

https://www.dif.dk/om-dif/det-arbejder-vi-for/fremtidens-idraet-for-boern-og-unge 

 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Brøndby
Projektleder
Hovedstaden
Kunst, kultur og sport
Brøndby
Kunst, kultur og sport
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Per Aarsleff A/S

    ANLÆG og BYGGERI

    Projektleder til anlægsopgaver på Sjælland

    Fuldtid

    Region Hovedstaden, Region Sjælland

    Indrykket for 10 dage siden

    Motiveres du af en afvekslende hverdag på byggepladsen, og er du parat til at håndtere dine egne ansvarsområder som en del af et erfarent projektteam? Store og små anlægsopgaver Aarsleff er en af Danm... Læs mere
    Per Aarsleff A/S

    Fuldtid

    Nygårds Plads 9, 2605 Brøndby, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Vibeholms Allé 20, 2605 Brøndby, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

Søg efter andre job