1. Alle Job
  2. IT
  3. Aarhus

Fonden Århus Filmværksted

Filmværksted Aarhus søger Teknisk Ansvarlig

Fuldtid

Permanent

Filmbyen 11a, 8000 Aarhus C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2841790
|
Indrykket for 5 dage siden

Er du den erfarne tekniker, der kan sikre, at fremtidens filmskabere har det rigtige udstyr og de rigtige post-faciliteter til at producere talentudviklende film? Har du erfaring med filmproduktion, IT og lyst til at være en del af et kreativt og inspirerende miljø, og hjælpe unge filmskabere med at finde vej ind i uddannelse eller branchen? Så har vi en spændende mulighed for dig!

Filmværksted Aarhus er et samlingssted for unge filmskabere, hvor de får mulighed for at eksperimentere, udvikle og udfordre deres filmiske talenter. Vi søger en teknisk ansvarlig, der kan sikre, at vores it-systemer, optageudstyr og post-faciliteter er i topform, samt hjælpe vores brugere med at få mest muligt ud af det professionelle produktionsudstyr. 

Som en del af vores team får du mulighed for at udvikle dine egne kompetencer og arbejde i et dynamisk og spændende arbejdsmiljø – omgivet af passionerede kollegaer og et hav af kreative talenter. Vi har hvert vores ansvarsområde og hjælpes ad med at få helheden til at fungere.

Din hverdag hos os

Du vil være den, der sikrer, at vores produktionsudstyr fungerer optimalt og at brugerne får den support, de behøver. Din hverdag vil spænde fra opdatering af systemer og drift af bookingsystemet, til at vejlede filmskabere i brugen af teknisk udstyr.

Dine arbejdsområder inkluderer:

  • Drift af administrative systemer: Sikre at vores databasesystem, bookingsystem, IT- og kalenderløsninger, hjemmeside og alarmsystem fungerer effektivt og er opdaterede, samt at sikkerheden er i orden

  • Post-produktionsfaciliteter: Ansvar for, at vores software og lyd-, grade- og klippesuiter er i topform

  • Optage-udstyr: Assistere vores tekniske koordinator i udlevering og vedligehold af kamera-, lyd- og lysudstyr. På sigt vil jobbet også inkludere det overordnede ansvar for geardepotet, herunder indkøb af nyt udstyr

  • DCP-produktion og biografvisninger: Ansvar for at få værkstedsfilmene klar til biografvisninger og afvikling af events

  • Support og vejledning: Guide både nybegyndere og erfarne filmskabere i brugen af udstyr og systemer, samt arrangere grundlæggende undervisningsforløb

  • Samarbejde på tværs: Du bliver en del af et tech-team, der samarbejder med filmværkstederne i København, Odense og Viborg om fælles løsninger og udvikling

  • Innovation: Holde dig opdateret på den nyeste teknologiske udvikling indenfor filmproduktion, så vi altid er et skridt foran

Det skal du kunne

Vi ser gerne, at du har erfaring og viden indenfor flere af følgende områder, men der er også mulighed for at udvikle og tilegne sig kompetencer løbende. Det er dog afgørende, at du har konkret og dokumenterbar erfaring på ét eller flere af nedenstående områder:

  • Filmproduktion: Erfaring med professionel filmproduktion, herunder kendskab til brug og vedligehold af kamera-, lyd- og lysudstyr, samt programmerne Adobe Premiere Pro, ProTools og DaVinci resolve

  • IT-systemer: Du har styr på IT og IT-sikkerhed – netværk, CMS-systemer, Microsoft Active Directory og meget mere. Du er erfaren bruger af excel og øvrige Office-programmer

  • Support og vejledning: Du er god til at vejlede både nybegyndere og erfarne filmskabere, så de føler sig trygge i brugen af teknisk udstyr. Du har lyst til at udvikle læringsforløb og undervise

  • Kommunikation: Du er skarp til at kommunikere og kan formidle teknisk viden på en klar og præcis måde.

  • Organisering: Duarbejder struktureret og kan lide at have styr på tingene

  • Fremtidens produktionsformer: Du er nysgerrig på den tekniske udvikling i branchen og interesserer dig for nye teknologier som f.eks. AI

  • Kørekort: B

Hvad arbejder vi med?

Hos Filmværksted Aarhus har vi professionelt udstyr, herunder ARRI Amira og Sony FX6 til optagelser, klippesuiter med Premiere Pro, Final Cut og AVID, gradingsuite med DaVinci Resolve Studio, samt lydredigering i ProTools. Vi arbejder på Microsoft Office 365-platformen, og bruger farmerswife som bookingsystem for udstyr. Vores database og ansøgningssystemer bliver løbende opdateret og udviklet i Filemaker og Jotform. Workstations kører MAC OS - både i administrationen og postproduktionen, og vores hjemmeside er bygget i Squarespace.

Praktisk info

Stillingen er på 37 timer om ugen, men vi kan være fleksible, hvis du har brug for en deltidsløsning. 

Du vil referere direkte til værkstedets direktør, Merete Stubkjær, som du kan kontakte på [email protected] eller 20 33 11 06, hvis du har spørgsmål. 

Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt ud fra erfaring og kvalifikationer.

Vi ønsker at finde den rette person hurtigst muligt, så send din ansøgning og CV til Merete Stubkjær på [email protected] senest mandag den 3. marts kl. 12. Samtaler vil blive afholdt umiddelbart derefter.

Filmværksted Aarhus arbejder aktivt for at fremme mangfoldighed og inklusion i filmbranchen, og vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Tekniker
Aarhus
Tekniker
Midtjylland
Teknisk ansvarlig
Aarhus
Teknisk ansvarlig
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    PC Service Center Aarhus

    Tekniker til PC & Mac-reparation – Bliv en del af vores nye Aarhus-afdeling!

    Fuldtid

    Frederiks Allé 101, 8000 Aarhus Centrum, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Teknisk Afdeling søger en tekniker til et fagligt spændende og udfordrende job i Aarhus Universitetshospitals Kontrolcenter. Bemærk: Der er tale om medarbejder til vagtdækning i skiftehold alle ugens ... Læs mere
    Region Midtjylland
    Per Aarsleff A/S

    Fuldtid

    Region Syddanmark, Aarhus

    Indrykket for 16 dage siden

    Motiveres du af at arbejde med de nyeste teknikker inden for renovering af kloakker, og er du samtidig teknisk interesseret, så har du muligheden for at blive en del af et team i et professionelt milj... Læs mere
    Per Aarsleff A/S

    Fuldtid

    8260 Stavtrup, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

Søg efter andre job