1. Alle Job
  2. Økonomi
  3. Fredericia
Udløber snart

Koncernøkonomi og Business Support

Finansiel business partner der forbinder strategi og drift

Fuldtid

Permanent

Industrivej 18, 7000 Fredericia, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2850301
|
Indrykket for 32 dage siden

Du er en central aktør i at udvikle vores økonomifunktion, hvor du arbejder i spændingsfeltet mellem økonomistyring, strategi og drift.

"I denne rolle får du mulighed for at arbejde med både detaljen og det strategiske overblik.
Du får et bredt netværk i organisationen og er med til at skabe løsninger, der bidrager til den grønne omstilling,”
fortæller Heidi Schak Barsøe, afdelingsleder.

Bliv en del af økonomiteamet i Fredericia

På vores kontor i Fredericia bliver du en del af Økonomipartner-afdelingen, hvor vi understøtter Energinets datterselskaber med økonomistyring og finansiel sparring. Teamet består af dygtige finansielle business partnere og business controllere, der arbejder tæt sammen for at under-
støtte forretningsenhederne med god økonomistyring og løbende optimere Energinets økonomiske processer. Jobbet er nyoprettet i det team, der har ansvaret for økonomistyring af energiomkostninger og tarifberegninger. Vi ønsker at styrke området, så vi sikrer en initiativrig udvikling med høj kvalitet og et strategisk fokus.

Dine opgaver – fra komplekse beregninger til strategisk sparring

Som finansiel business partner fungerer du sammen med den anden finansielle business partner på området og controlleren for el-energierne som en betroet økonomisk sparrings-
partner for lederne i datterselskabet Systemansvar, men i lige så høj grad for ledelsen i økonomistyringsområdet.

Din grundlæggende opgave er at være med til at forbedre styringen af energiomkostninger i et end-to-end-perspektiv; fra data fødes til at understøtte den strategiske retning. Du er et centralt omdrejningspunkt i at udvikle økonomiopfølgningen på energiomkostningerne, hvor du bidrager til at skabe forretningsunderstøttende og værdiskabende løsninger i den løbende økonomi-
styring og – rapportering. 

Foruden de løbende opgaver ved måneds- og kvartalsluk står du i spidsen for at drive og koordinere tværgående udviklingsopgaver, så vi løbende får endnu bedre dataunderstøttelse
og effektive processer. 

Dine opgaver kan fx inkludere: 

  • Udviklingsopgaver, der skal optimere vores økonomistyring på energiområdet
  • Økonomisk sparring med ledelsen
  • Beregning af tariffer og sikre, at de hele tiden lever op til det gældende tarifdesign i samarbejde med den finansielle business partner og tarifteamet
  • Udarbejdelse af skriftlige beslutningsoplæg
  • Analyser og rapportering ifm. fx måneds- og kvartalsluk

”Som finansiel business partner er samarbejde og et godt netværk afgørende. I arbejdet med
at beregne tarifferne er det centralt, at du sammen med den finansielle business partner og tarifteamet i Systemansvar løbende udvikler processen og tilgangen, samtidig med at vi sikrer høj kvalitet i beregninger og beslutningsoplæg,”
uddyber Heidi.

Erfaren økonom med fokus på både detaljer og strategi

Du har en relevant lang videregående uddannelse inden for økonomi, finans eller lignende
samt flere års erfaring i en forretningsorienteret økonomifunktion, hvor du har opnået en solid økonomisk forståelse og en analytisk og strategisk tilgang til opgaveløsningen. Du har tidligere siddet i en rolle, hvor du har haft ansvaret for at udarbejde beslutningsoplæg og drive udviklin-
gen af et fagområde. Ligeledes har du stor interesse for IT – både ERP og Excel, som redskab til at skabe overblik og transparens, når der skal træffes vigtige beslutninger. 

”Området er komplekst, og det er derfor vigtigt, at du er nysgerrig, og at du får skabt dig en god forståelse for forretningen og tarifmetoderne. Du trives samtidig med omskiftelighed og med at have en bred kontaktflade, som stiller krav til din evne til at se helheder og sammenhænge,” uddyber Heidi.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest 30. marts. Vi inviterer til samtale løbende, så send det til os allerede i dag. Vi holder 1. samtale online og 2. samtale i Fredericia.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder, Heidi Schak Barsøe på tlf. 5167 7855. 
 

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Koncernøkonomi og Business Support, der understøtter koncernen og koncernens forretningsenheder med ydelser inden for indkøb, compliance, regnskab samt økonomi og Facility Service.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Økonom
Syddanmark
Økonom
Fredericia
Energiøkonom
Syddanmark
Energiøkonom
Fredericia

Andre job der minder om dette

    Koncernøkonomi og Business Support

    Seniorøkonom med solide samarbejdsevner til store investeringsbeslutninger

    Fuldtid

    Industrivej 18, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Fredericia

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Lumbyesvej 34, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Tolstrup Allé 18, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job