1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Finansministeriets Departementet

Finansministeriet søger ambitiøs fuldmægtig med politisk tæft til arbejdet med strategisk og politisk planlægning i Minister- og Ledelsessekretariatet

Fuldtid

Permanent

Christiansborg Slotsplads 1, 1218 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2776159
|
Indrykket for 6 dage siden
Stillingen Finansministeriet varetager en bred vifte af opgaver, som bidrager til at give regeringen det bedst mulige grundlag for at føre en sund økonomisk politik. Vi står for finansloven, de årlige økonomiaftaler med kommuner og regioner, koordinerer regeringens økonomiske politik på tværs af ministerier, varetager interesserne i statens selskaber – og mange andre ting.

I Minister- og Ledelsessekretariatet mangler vi en ambitiøs medarbejder til Politisk Sekretariat, som arbejder med politisk planlægning, understøttelse af arbejdet med regeringsudvalg, strategisk kommunikation, procesoptimering og ledelsesbetjening. I stillingen kommer du således helt tæt på den politiske beslutningsproces i en central samfundsinstitution. Du vil arbejde tæt sammen med en erfaren kollega og derudover have et tæt samspil med ministersekretærerne, departementschefssekretæren og presseenheden.

Konkret vil du varetage opgaver, der omfatter overblik over og planlægning af finansministerens og Finansministeriets løbende arbejde med bl.a. regeringens ambitioner, væsentlige politiske forløb, aktiviteter i Folketinget, de løbende sager i regeringsudvalgene og finansministerens eksterne aktiviteter og sammenhæng til politisk kommunikation. Du vil ligeledes være en del af og understøtte ministersekretærernes arbejde i særligt travle perioder, fx i forbindelse med politiske forhandlingsforløb.

Stillingen kræver, at du har en god politisk forståelse, kan identificere sammenhænge på tværs af politiske dagsordener og omdanne det til overblik og planer, der understøtter regeringens arbejde og mål.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har en faglig stærk profil inden for samfundsvidenskab
  • har en god proces- og organisationsforståelse samt politisk tæft
  • forstår balancerne mellem Finansministeriets faglige ansvar og politiske hensyn
  • hurtigt kan identificere den politiske vinkel i en sag
  • har en skarp pen og gerne interesse for politisk kommunikation
  • er ambitiøs, initiativrig og trives med en omskiftelig hverdag
  • er en holdspiller, der er opsøgende og dialogorienteret i tilgangen til samarbejde og relationer
  • har nogle få års erfaring og gerne kendskab til arbejdet med regeringssager og betjening af Folketinget.
Hvad tilbyder vi? Som medarbejder i Finansministeriets Minister- og Ledelsessekretariat kommer du helt tæt på de centrale politiske beslutningsprocesser. Du og en erfaren kollega udgør tilsammen det politiske sekretariat i Minister- og Ledelsessekretariatet, der i alt består af 2 kontorchefer, 17 medarbejdere og 7 studenter. Selvom vi arbejder tæt på ministeren og husets ledelse, så har vi et uformelt arbejdsmiljø, hvor der gives stort ansvar til den enkelte medarbejder, og hvor vi går op i at have det sjovt og hyggeligt sammen, når vi går på arbejde.

Stillingen er en unik platform for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer i tæt samarbejde med engagerede og dygtige kolleger i et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø. Der vil fra begyndelsen af din ansættelse være fokus på din faglige og personlige udvikling gennem tilrettelæggelsen af arbejdsopgaverne og via introduktionsforløbet "FM KickStart".

Om Finansministeriet Finansministeriet giver regeringen det bedst mulige grundlag for at føre en sund økonomisk politik, der styrker vækst og produktivitet, sikrer effektivisering af den offentlige sektor samt fremmer en holdbar klima- og miljøudvikling.

Det karakteriserer Finansministeriets medarbejdere, at de er ambitiøse på egne og samfundets vegne og motiveres af arbejdsopgaver, der løses i et højt tempo, og hvor resultaterne har betydning for samfundet. Samtidig er holdånd og samarbejde med kollegerne en bærende værdi for medarbejderne i Finansministeriet.

Du kan læse mere om Finansministeriet her.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig på baggrund af dine kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes på rette niveau og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontorchef Anne Assenholm Nielsen på [email protected]

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 12. december 2024.

Stillingen ønskes besat fra d. 1. februar 2025 eller snarest muligt.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Fuldmægtig
København
Fuldmægtig
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    BUVM - Departementet

    Børne- og Undervisningsministeriets departement søger ambiti-øse og fagligt stærke medarbejdere til Center for Økonomisk Politik og Styring

    Fuldtid

    Frederiksholms Kanal 25, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Frederiksholms Kanal 25, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

Søg efter andre job